Vi skal ikke så langt ned i Nordvest-Tyskland før vi kommer til Eifel – et gammel vulkansk landskab, hvor stærke vulkanudbrud fandt sted for ca. 10.000 år siden. En såkaldt „hot-spot“ eller stationært varmeområde i jordens kappe har periodevis – men tilsyneladende uregelmæssigt – sendt varmt magma til vejrs mod jordens overflade i forbindelse med den pladeåbning eller „knæk“ i Europa, som kan følges ned gennem Rhingraven til Frankrigs gamle sovende vulkaner. Er pladebevægelsen gået i stå her, eller vil den igen fortsætte, kan vi ikke på nuværende tidspunkt sige så meget om, men en gang imellem ryster jorden i Nord-Vesttyskland, og der er varme under Eifel den dag i dag. Det betyder, at tyske vulkanologer holder området under konstant opsyn.

Kratersøer – Maar èr(tysk ord for sø) er små søer – også kaldet Eifels øjne – og regionens mærkevare. Disse cirkelrunde kratersøer i Eifel er overvejende opstået som følge af enkelte og kraftige gasudbrud. Kratersøerne er opstået inden for et geologisk kort tidsinterval. Magmaen har her været så sur – kiselsyrerig – i det, at der kun har fundet et enkelt, men stærkt eksplosivt udbrud sted.

Geo Zentrum Vulkaneifel (infocenter)
Infocentret “Geo-Zentrum Vulkaneifel” er et geovidenskabeligt center og central ko-ordinationsinstans for alle geologiske aktiviteter vedrørende Vulkaneifel. I centret redegøres der for de vulkanske aktiviteter, der fandt sted for mellem 10.000 til 600.000 år siden, og som har efterladt ca. 250 udbrudscentre i det vestlige Eifel.

Der wallende Born (geyser)
Midt i Vulkaneifel i Wallenborn, sydvest for Daun i en smuk dal, bliver den vulkanske aktivitet, der ligger lige under jordoverfladen, synlig på en speciel måde. Overalt i og omkring byen trænger der kulsyre (CO2) op til overfladen fra et magmakammer, der ligger i ca. 20 kilometers dybde. Denne vulkanske kilde er en enestående seværdighed i Tyskland.

Leksikon: Eifel, plateau i De Rhinske Skiferbjerge i Tyskland mellem Rhinen og Mosel. Eifel ligger i ca. 600 m højde og når i Hohe Acht op i 746 m. Eifel er opbygget af hercynisk foldede sandsten og skifre fra Devon, som i Tertiær og Kvartær blev gennembrudt af talrige vulkanske eksplosionskratere, Maare, der i dag rummer adskillige søer. Det yngste er kun 11000 år gammelt. Området er rigt på mineralkilder. Eifel er tyndtbefolket og dækket af store skove. I det nordvestlige Eifel er der i floddalene anlagt flere store opstemmede søer. Landskabet, kurbadene og de mange små byer i dalene, hvoraf en del er vinbyer, har gjort Eifel til et vigtigt turistområde. Motorbanen Nürburgringen ligger nær Hohe Acht.

Denne vulkantype tilhører hot-spot og spredningszonetypen. Se minileksikon.
‘Eifel, plateau i De Rhinske Skiferbjerge i Tyskland mellem Rhinen og Mosel. Eifel ligger i ca. 600 m højde og når i Hohe Acht op i 746 m. Eifel er opbygget af hercynisk foldede sandsten og skifre fra Devon, som i Tertiær og Kvartær blev gennembrudt af talrige vulkanske eksplosionskratere, Maare, der i dag rummer adskillige søer. Det yngste er kun 11000 år gammelt. Området er rigt på mineralkilder. Eifel er tyndtbefolket og dækket af store skove. I det nordvestlige Eifel er der i floddalene anlagt flere store opstemmede søer. Landskabet, kurbadene og de mange små byer i dalene, hvoraf en del er vinbyer, har gjort Eifel til et vigtigt turistområde. Motorbanen Nürburgringen ligger nær Hohe Acht.

image_print