Torsdag 12. feb 2009 kl. 08:11 i Ingeniøren:

Carsten Bernhardt Thomsen vil gerne vide, om lava er radioaktivt:

“Er lava radioaktivt? Så vidt jeg ved, er granit mere radioaktivt end andre typer klippemateriale, fordi det har ligget dybere og dermed også i længere tid nede i jorden. Men når lava, som kommer direkte nede fra dybet, vælter ud af et vulkanudbrud på f.eks. Island, kan der så registreres en øget radioaktivitet i området? Og henfalder en sådan eventuel radioaktivitet ikke hurtigt ved så høje temperaturer?”

Geolog og vulkanekspert, Henning Andersen, svarer:

“Al form for vulkanaktivitet er en afgasningsproces fra jordens indre. Magmaet (dvs. lavaen) stammer fra jordens kappe, hvor der findes radioaktive elementer i andre forhold end i skorpen (f.eks. Argon, Radon). Men det drejer sig om meget små koncentrationer, der kan kun måles med specielle instrumenter, og de mængder vi snakker om har ingen forhold med radioaktiviteten fra kernkraftværk, eller som naturligt forekommer for eksempel i uran-mineraler. Med andre ord, med en almindelig Geiger-tæller kan man ikke se nogen forskel ud over almindelig stråling, og det gælder for de allerfleste af lavatyper.

I lavastrømme er det dominerende magnetiske mineral magnetit (Fe3O4), der har en fantastisk magnetisk hukommelse og kan gemme forhistoriske magnetfelter over milliarder af år (magnetit bruges derfor også i harddiske). Ved at studere magnetiseringen af geologiske prøver kan man bestemme Jordens tidligere magnetfelt, og det er således påvist, at vor planet har haft et globalt magnetfelt – i hvert fald igennem de sidste tre af Jordens fire og en halv milliard år lange levetid.

Ved hjælp af indholdet af jernforbindelser i vulkansk lava kan man aflæse, hvordan Jordens magnetiske tilstand har været under vulkanudbrud. Man må opfatte den størknede lava som en slags båndoptagelse af Jordens magnetiske tilstand. Med disse magnetiske optagelser får vi et holdbart og uforgængeligt arkiv om jordens skiftende magnetpoler.

Baggrunden for, at det er muligt via magnetisme at studere Jordens tidligere magnetfelt eller geodynamo er, at stort set alle bjergarter indeholder magnetiske korn, der ved bjergartens dannelsestidspunkt optager og gemmer en magnetisering bestemt af det omgivende magnetfelt.

I lavastrømme dannes den magnetiske hukommelse, når magnetit afkøles til en temperatur under ca. 600 grader, hvilket i praksis vil sige, at magnetfeltet optages i løbet af et par dage eller uger efter at lavastrømmen er størknet. Vi studerer forhistoriske magnetfelter ved at indsamle geologiske prøver, der orienteres i felten med et solkompas, således at vi hjemme i laboratoriet kender deres geografiske orientering. I laboratoriet bruger man et magnetometer til at måle prøvernes magnetisering, og ved brug af forskellige afmagnetiseringsmetoder kan vi isolere retningen og intensiteten af det originale magnetiske felt.

Kortlægning af forhistoriske magnetfelter (palæomagnetisme) opstod som en videnskabelig disciplin i 1960’erne. Det skete i forbindelse med den pladetektoniske revolution, der betød et kvantespring for geovidenskaberne, idet det endelig blev påvist, at Jordens yderste lag består af tektoniske plader, der bevæger sig i forhold til hinanden.

Da Jordens magnetfelt afhænger af, hvor man befinder sig i forhold til de magnetiske poler kan man ved hjælp af palæomagnetfeltet bestemme, hvor en tektonisk plade tidligere har befundet sig. Derved kan man bevise den pladetektoniske teori.

Boblen var årsag til en massiv vulkansk aktivitet, der i løbet af få millioner år skabte den nordatlantiske magmatiske provins med et samlet volumen. Vulkanismen i Nordatlanten var så intens, at de medfølgende vulkanske drivhusgasser (CO2 og CH4) forårsagede en global opvarmning med temperaturstigninger i oceanerne på 8°C og store omvæltninger for Jordens plante- og dyreliv ved Palæocæn-Eocæn tidsgrænsen.

Resterne af den varme boble ligger nu under Island og er årsag til den vulkanske aktivitet i dette område den dag i dag. Vulkanismen på Vestgrønland var på tidspunktet for vores polvending dog mere end 10 gange voldsommere end den vulkanisme, vi kender fra den nutidige aktive vulkanske riftzone på Island.”

Geologi

RSS KOMMENTARER (5)

Lidt pudsigt svar…!

Af Holger Skjerning, 14.02.2009 kl 18:33

Spørgsmålet er udmærket – og logisk, når man ved, at Jordens indre varme løbende dannes ved henfald af radioaktive stoffer, vel især uran?
Svaret er overfladisk, men der redegøres grundigt for de mangnetiske egenskaber, som der ikke blev spurgt om!
F.eks. om strålingen fra lava: “Magmaet (dvs. lavaen) stammer fra jordens kappe, hvor der findes radioaktive elementer i andre forhold end i skorpen”.
Jeg tænker her: ? ? ?
Og videre: “Men det drejer sig om meget små koncentrationer, der kan kun måles med specielle instrumenter, og de mængder vi snakker om har ingen forhold med radioaktiviteten fra kernkraftværk, eller som naturligt forekommer for eksempel i uran-mineraler.”
Jamen hvad er det for stoffer? – Og mener HA inde i et kernekraftværk – eller udenfor værket? – Han skriver jo: “..fra et kernekraftværk”.
Og så er der åbenbart forskel på Jordens “kappe” og “skorpen” ???
Men man kan vel “Google” sig til lidt viden om disse materier.