“Et liv på vulkaner”

“Et liv på vulkaner” er et foredrag om vulkanernes mysterier af Henning fra Vulkaneksperten.

Et levende vulkanforedrag af vulkaneksperten Henning Andersen bookes direkte hos Henning Andersen på 38 – 193411 og email: info@vulkaneksperten.dk

“Vulkaner er skabende såvel som udslettende”…
”Lever vi på lånt tid og nåde fra Jordens glødende kerne”…

”Vulkaner er ikke til at spøge med, men de er heller ikke til at undvære. De har nemlig skabt den luft vi til daglig indånder og det ligeså uundværlige vand i verdenshavene, som intet liv kan undvære. Vulkaner er lige så meget vores venner som vores fjender. Så vulkanerne repræsenterer som i de store verdensreligioner det gode såvel som det onde”

Uden den varme jordkerne ville jorden være en ubeboelig planet. Jorden gør bare, som den altid har gjort. Den reagerer med kontintalforskydninger på grund af varmen i sit indre, som bl.a. giver sig udslag i jordskælv og vulkanudbrud. Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, og man flytter ind i de farlige risikozoner, hvor vulkaner, jordskælv og tsunamier kan udslette alt levende.

Lever vi på lånt tid og nåde fra jordens glødende kerne? Er vi på vej ind i en mere ustabil periode med flere og flere jordskælv – vulkanudbrud – lige såvel som klimaændringerne finder sted? Noget kunne tyde på det…

Dette spørgsmål diskuteres livligt af forskere over hele verden i disse år gennem medierne.

Enorme katastrofer med jordskælv og vulkaner har før fundet sted på jorden, men er vi nu igen på vej ind i en mere ustabil periode med flere jordskælv og vulkanudbrud fra gamle udslukte vulkaner. Siden 1946 og frem til nu synes jordskælvsaktiviteten at være tiltagende, men vi må heller ikke glemme, at den stigende befolkningstilvækst på vores jordklode er skyld i, at mennesker rykker nærmere ind i risikoområderne i dag end før. Ordet tsunami var et efterhånden glemt ord indtil 2004, hvor Sumatra blev løftet 15 meter i vejret langs en over 1000 kilometer lang undersøisk forkastningszone, der udløse et jordskælv med en energi på 36.000 atombomber og flere hundrede tusinde mennesker mistede livet.

”Den rasende tyr” hos de gamle grækere eller ”Den vrede Gud” hos japanerne kaldte man de underjordiske kontintalbevægelser, som blev opfattet som en kæmpedæmon eller et levende væsen dernede i undergrunden. I dag ved vi det er kontinentalpladernes bevægelser, der er skyld i både jordskælv og vulkanudbrud.

Japanerne har altid været gode til at udnytte varselsignalerne fra de voldsomme naturkræfters side og citerer: “Vi betragter naturens stærkeste kræfter som en trussel og behøver ikke gentagne beviser, som vi ser hos folkeslag i mange andre lande. Vi er nødt til at leve livet -selvom vi vidste hvornår vi skulle dø”…

Vulkanerne er skyld i store naturkatastrofer på jorden, men er altså også uundværlige for livet på jorden. Den første atmosfære er dannet af vanddampe fra vulkanerne og igen medvirkende til atmosfærens indhold af kuldioxid. Uden kuldioxid ingen drivhuseffekt og dermed en kold planet uden liv. Jordens vulkanske aktivitet er en afgørende betingelse for, at livet har kunnet udvikle sig på jorden.

Den indre jordvarme er igen årsag til dannelsen af det vand – ilt – luft hvilket giver betingelser for alle former for levende organismer på jorden og i sidste instans også mennesket. Vores indre jordvarme er livsgivende, men lever vi på lånt tid og nåde fra Jordens glødende kerne?…

Enorme kræfter ligger gemt i Jordens indre, men den der har kræfter til at give liv – kan også tage liv. Supervulkanen Tobas eksplosion for 74.000 år siden var skyld i, at kun ca. 50.000 eksemplarer af menneskeslægten overlevede de ekstremt stærke ændringer af klimaet. Ellers havde vi ikke været her i dag.

Henning viser flotte billeder fra de store vulkaner på jorden – Vesuv – Etna – Hekla – Krakatau – Mount Pele…

Alle får noget med hjem

Anbefaling af foredragsholder….

I juli 2001 fik jeg gennem pressen at vide, at vulkanen Etna var i udbrud. Da jeg samtidig var midt i et jobskifte, åbnede muligheden sig for at jeg kunne tage til Sicilien. Jeg har hele mit liv ønsket at se en vulkan i udbrud, og den første bog jeg i sin tid lånte på skolebiblioteket, var om vulkaner.

Gennem Morgenavisen Jyllands-Posten, som bragte flere artikler om Etna, kontaktede jeg Henning, som var blevet refereret i avisen.

Henning stillede uden omsvøb sin store viden om emnet til rådighed for mig, og hjalp mig endda med adresser på et vulkanologisk institut i Catania, den største by tæt på Etna.

Da jeg endelig kom til Catania(med tog, lufthavnen var lukket på grund af askenedfald), fandt jeg aldrig vulkanologerne, da instituttet var lukket. Men efter Hennings anbefaling fandt jeg en campingplads tæt ved Etna. Her mødte jeg andre amatørvulkanfreaks, og vi vandrede på vulkanen selvom området ved udbruddene var afspærret, kom så tæt på lavastrømmen så der kun var få meter til den, og vi så udbrud om natten.

Min rejse førte mig senere til Stromboli, en vulkanø med en noget overset vulkan, som stort set har udbrud hvert 20. minut, hvilket er meget usædvanligt for en vulkan. Vi besteg vulkanen og overnattede på toppen, hvor vi overværede festfyrværkeriet om natten med springende glødende lavastenblokke. Ikke ufarligt, men meget smukt.

Jeg anede ikke, at den vulkan eksisterede, men igen kan jeg takke Henning for hans store og personlige hjælp til mig for, at jeg på så kort tid fik et livsønske opfyldt, at se udbrud tæt på. I øvrigt endte min oplevelse med, at jeg solgte en artikel til Jyllands-Posten om min tur.

Jeg kan anbefale Henning til alle, både folk som vil rejse med ham som rejseleder, men også hvis man bare ønsker at få en vulkansnak. Henning brænder for emnet og han er en levende, hjertelig fortæller, som det er en fornøjelse at høre på. Det er ikke tilfældigt, at det er ham, som du hører i radioavisen, hvis der fortælles om nye udbrud.

Lars Bo Nielsen
Aarhus den 19. januar 2002.

Hej.

Jeg kan meddele jer, at Henning har en enorm viden om sit emne og formidler med stort engagement. Han har holdt foredrag i flere komiteer, og der er således ingen tvivl om grundlag for godkendelse.

Mange venlige hilsener
Tage

Tage Christensen
formand Faaborg Folkeuniversitet
/medl. af Styrelsen for Syddansk Folkeuniversitet
Grønnegade 41C st., 5600 Faaborg
Tlf. 62613033, mobil 61303905

_______________________________________________________________
http://www.sol.dk/debat – din mening tæller!

Et liv på Vulkaner

Henning Andersen har levet et liv på vulkaner. De kunstige såvel som de rigtige. Hans liv startede med en turbulent barndom i en for ham håbløs kamp om at blive accepteret af sin familie, som han efter moderens død dramatisk rev sig løs fra. Efter et højskoleophold og nogle år i Sønderjylland startede han på en ny tilværelse og brugte al sin energi på at blive rejseleder med det formål at komme rundt i verden og se på vulkaner. Hans drømmeagtige natur gjorde, at han efter en ferierejse til Italien fik endnu stærkere interesse for de rigtige vulkaners mysterier. Efter hans, nært aflyste, legendariske medvirken i ”Kvit eller Dobbelt” i 1985 hos Otto Leisner viste han, hvad han kunne, og han begyndte derefter som vulkanguide og foredragsholder. Læs hans spændende beretning, der også handler om kendte historiske personligheder og om, hvordan det er at leve på en vulkan, både de kunstige og de rigtige. Henning Andersen er tit på TV og i DR, når en vulkan et eller andet sted på jorden skruer bissen på og har ofte tryllebundet publikum med sin store viden. Senest var han medvirkende i DR`s ”Dårligt nyt” den 4. oktober 2012 med Anders Lund Madsen om vulkanernes værste trusler imod livet på jorden. Han var ekspertdommer i DR Ramasjangs nye ”Kvit eller Dobbelt”, der blev vist den 11. marts i 2013, hvor en skoledreng på 11 år stillede op i emnet ”vulkaner” og vandt. I foredraget fortæller han kort om sig selv, men lægger hovedvægt på naturens utæmmelige kræfter over for alle os mennesker på jorden med flotte billeder af jordens mest kendte ildbjerge. Om vulkaner siger han: “Intet levende liv på jorden uden vulkaner. Den indre jordvarme er ligeså skabende som den er ødelæggende”. Han har skrevet 14 bøger om vulkaner: ”Vesuv den udødelige vulkan”, ”Vesuv en meget farlig vulkan”, ”Etna ildens bjerg” ”Hekla Islands dronningevulkan” ”Øer født af ild” og nu ”Et liv på vulkaner”. Han kom i 2019 med en fjerdeudgave af Vesuvbogen og i 2021 udkom hans sidste vulkanbog: “Indonesiens ildøer”.

Hvem er Henning?

Henning og vulkanerne – Hans vulkaninteresse begyndte, da han som dreng læste Jules Vernes “Rejsen til Jordens indre”. Efter skolen blev han uddannet som boghandler, besøgte i en ferie Italien med vulkanerne Vesuv og Etna – og senere også Island. Han begyndte i 1968 at arbejde som rejseleder for Simon Spies med det hovedformål at komme ud i verden og studere vulkaner. Han har siden rejst rundt på kloden og brugt formuer på at se på vulkaner både med rejsegrupper som rejseleder/guide – men også privat.

Drivkraften er for ham en ukuelig interesse for vulkanernes hemmeligheder, hvorfor mennesker bor ved dem, men også om kontrasten ved disse ødelæggende og skabende kræfter, som vulkanerne repræsenterer. Hans vulkaninteresse fik stærk fornyet kraft, da han vandt i Otto Leisners “Kvit eller Dobbelt” i 1985. Det var et skulderklap for ham – en slags eksamen – for at vise hvor meget han kunne og læste herefter geologi. Nu fik rejsebureauerne stærkere tag i ham.

Henning har holdt et utal af foredrag rundt omkring. Han er en garvet foredragsholder der gang på gang har tryllebundet publikum med sin store viden. Hans mission er at forklare disse naturens utæmmelige kræfter på en levende måde. Derfor ses han ofte i TV-nyhederne, fordi han kan forklare emnet på en forbrugervenlig måde.

Henning kan bookes direkte på telefon: 20764247 og email: info@vulkaneksperten.dk

Frederiksberg Rotary takker
Kære Henning Andersen,

Mange tak for dit foredrag i Frederiksberg Rotary i tirsdags. Jeg har fået mange rigtigt positive tilkendegivelser fra medlemmerne, der også har spurgt om adressen på din hjemmeside. Den har jeg fået udsendt til dem.
Alt i alt en rigtig god tirsdag.

Håber du kom godt hjem.

Venligste hilsner og tak

Holger

From: Hanne Furbo
Sent: Friday, December 20, 2013 11:49 AM
To: HenningAndersen
Subject: Hilsen fra Frederiksberg Rotaract

Kære Vulkanekspert Henning

De sidste fem måneder i Frederiksberg har været ekstra spændende – blandt andet takket være dig.

Vi startede året med nogle medlemmer, der meldte sig ud, da alderen havde presset på lidt for længe. Det er altid en trist måde at starte på, men det er også ganske normalt.

Der gik dog ikke lang tid, før de første to nye medlemmer blev optaget, og sådan fortsatte det faktisk.
Vi har netop optaget vores sjette nye medlem siden sommerferien. Det er lang tid siden, at vi har fået så mange nye medlemmer på så kort tid.

De mange medlemmer kommer blandt andet takket være jer.
For uden spændende foredrag og interessante virksomhedsbesøg, ville der ikke være nogen gæster.

Derfor vil Frederiksberg Rotaract endnu engang takke for, at du ville holde oplæg for vores klub. Vi har en god klub med et godt sammenhold, men uden spændende foredrag, ville vi ikke være der, hvor vi er i dag.

Vi ønsker dig en glædelig jul og er rigtig godt nytår.

Kærlig hilsen Frederiksberg Rotaract

image_print