Tre personer, som vandrede på Indonesiens vulkan Mount Dukono, er omkommet fredag morgen.
Vulkanen, der ligger på øen Nord Maluku og sender askesøjler 10 km op i luften.
De tre ofre omkomne var en del af en gruppe på 20 singaporeanere og indonesere, der vandrede på bjerget trods restriktioner. og var blevet advaret mod at gå op på bjerget. og evakueret fra bjerget.
Denne vulkan har haft udbrud mere end 200 gange siden sidste marts måned i år. Myndighederne havde tidligere udsendt advarsler mod at bestige bjerget på grund af sikkerhedsproblemer.
Det sidste udbrud fandt sted klokken 07:41 lokal tid (22:41 GMT torsdag), da der var flere mennesker på bjerget på vandreture tidligt om morgenen.
Indonesiske embedsmænd oplyste, at to singaporeanere og en lokal beboer fra den nærliggende by Ternate var omkommet.
Redningsmandskabet fandt til sidst resten af deres vandregruppe. De fleste af dem blev evakueret i sikkerhed fra bjerget og sendt til et hospital for at få deres skader behandlet.
To medlemmer af gruppen, som er bærere, blev tilbage på bjerget for at hjælpe redningsarbejdere med at finde ligene.
Fredag eftermiddag udsendte Mount Dukono stadig vulkansk aske og sten – materiale fra sit krater, ifølge en lokal beboer, der hjalp redningsmandskabet.
Aldy Salabia fortalte BBC Indonesian, at de var ved et lokalt beskyttelsesrum på bjerget for at forberede redningsaktionen.
“Fra beskyttelsesrummet kan vi se aske og stenmateriale blive kastet ud fra vulkanen,” sagde han.
Politichefen i North Halmahera, Erlichson Pasaribu, udtalte, at bjærgningen af ligene, som befinder sig i højereliggende områder, har været hæmmet af gentagne udbrud, vanskeligt terræn og kraftige eksplosioner fra vulkanen.
Udover den 20 medlemmer store vandregruppe viser øjenvidneberetninger, at der også var andre vandrere på bjerget.
En guide, der var på Mount Dukono med to klienter på tidspunktet for udbruddet, fortalte BBC Indonesian, at han mente, at der havde opbygget sig et højt tryk inde i vulkanen i flere dage.
“Når Dukono ikke har været i udbrud i et par dage, skal man være forsigtig,” sagde han og beskrev udbruddet som “stort” og “meget kraftigt”.
Da de vandrede op, så han en gruppe mennesker ved kanten af krateret, samt en anden gruppe omkring 50 meter fra krateret, som var i gang med at filme vulkanen.
Så hørte jeg dybe rystelser. Så jeg besluttede mig for straks at gå ned med gæsterne. Og til sidst var vi tre i sikkerhed.
Da de var på vej ned, så han, at mange vandrere stadig var på toppen, tilføjede han.
Indonesiske embedsmænd sagde, at de havde udsendt advarsler mod bestigning af Mount Dukono, som blev bredt formidlet via sociale medier. men nogle vandrere ignorerede dem.
Det indonesiske redningsagentur Barsanas udtalte, at de indledende drøftelser blandt myndighederne viste, at der muligvis var “mulig uagtsomhed fra turistoperatører eller e.
Vulkan -agenturet oplyste, at man siden december 2024 har anbefalet turister ikke at klatre op på Mount Dukonos hovedkrater, hvor der pludselig kan udslynges klipper, aske og lava.
Det har dog ikke afskrækket mange vandrere fra at bestige det 1.335 meter høje bjerg.
Dr. Daryono fra den indonesiske sammenslutning af katastrofeeksperter sagde, at hændelsen “endnu engang viste, at aktive vulkaner aldrig kan behandles som almindelige turistdestinationer”.
“Dukono er et bjerg med næsten skiftende udbrudsaktivitet, så enhver overtrædelse af farezonen indebærer en dødelig risiko,” fortalte han BBC.
“På sociale medier ser offentligheden ofte videoer af klatrere eller turister, der med succes bestiges og vender sikkert tilbage. Sådant indhold skaber langsomt en forvrænget risikoopfattelse.”
“Offentligheden ser kun dem, der med succes stiger ned og poster dramatisk indhold, mens potentielle trusler, der ikke opstod på det tidspunkt, bliver usynlige. Den reelle fare består og kan opstå når som helst i form af udslyngninger af glødende materiale, tykt askefald, vulkansk gas eller pludselige eksplosive udbrud.”
Tre personer – to turister og en lokal borger – er indtil nu døde, og adskillige meldes savnet, oplyser en lokal politimand ifølge BBC.
Myndighederne har tidligere meldt ud, at de leder efter 20 vandrere i området. Det er uvist, om de omkomne er blandt dem.
Molukkerne er en indonesisk øgruppe med et areal på 74.505 km². Provinshovedstaden er Ambon, der ligger på øen af samme navn. Andre vigtige øer i gruppen, der i alt omfatter over 1000 øer, er Buru, Halmahera, Seram og Ternate.
Øgruppen kom i 1500-tallet under portugisisk kontrol. I 1663 etableredes her en nederlandsk koloni. I kolonitiden blev øerne også omtalt som Krydderiøerne. Siden 1990erne har Molukkerne været præget af flere sammenstød mellem kristne og muslimer, som ofte er tilflyttere fra de vest for Molukkerne beliggende Sundaøer.
Copyright til tekster og foto: vulkaneksperten Henning Andersen. Tlf. 20764247. mail: info@vulkaneksperten.dk
Her nedenunder min artikel om Indonesiens vulkaner og bogen: “Indonesiens ildøer”…
Alene øen Java er et af af verdens tættest befolkede områder, og enhver storby her ligger i skyggen af en vulkan. Nogle af vor jordklodes mest berømte vulkaner ligger i Indonesien, såsom Krakatau(også kaldet Krakatoa), Tambora, Bromo, Kelut, Agung og Batur.
Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ø-rige på de 13.677 øer og må ses som et produkt af dels den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen, og man kan generelt sige, at vulkanerne her for det meste hører og producerer de mere sejtflydende lavatyper, hvilket bevirker, at de bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. De har tit været genstand for gudedyrkelse igennem årtusinder, ikke mindst fordi når nu mennesker ikke kunne eller havde magt over så mægtige naturkræfter, ja så måtte der ofres til dem. I dag har Indoneserne et afslappet forhold til deres vulkaner, og når vulkanologerne sender evakueringsvarsler ud, forlader folk på stedet deres hjem med det samme. Sagt med andre ord: de betragter vulkanerne som en naturlig ting, som man skal have respekt for.
En af de gode ting, som hollænderne gjorde i de 350 år, de herskede i Indonesien var, at de grundlagde de vulkanologiske observationsposter på mange af vulkanerne i det øjemed at kunne nå at varsko de tæt bebyggede områder, så folk kunne komme væk i tide. En anden ting, man også kan sige om hollænderne er, at efter Krakataus store eksplosive udbrud i 1883, blev der sat skub i den moderne vulkanforskning.
Johannes V. Jensen skriver om Javas vulkaner:
”Vældig er Java, en ø som Jorden synes at have sat til side til sine skorstene, landskabet fortoner sig med de ene himmelstræbende vulkan efter den anden, høje fuldkommen regelmæssige pyramider med toppen foreflygtiget op i tropeskyerne og lige så skønne i formen som det japanske nationalbjerg Fujiyama.”
Titel: Indonesiens ildøer
Forfatter: Henning Andersen
Udkom i året 2021
”Henning har ønsket at fortælle om Indonesiens vulkaner og deres betydning for de mennesker, der lever på og ved vulkanerne. Indonesien er det land, der har de fleste vulkaner i hele verden – næsten 500 – og meget tæt beboet med mennesker omkring dem. Han har lagt stor vægt på det materielle såvel som det åndelige, og i Indonesien har de voldsomste vulkanudbrud fundet sted på jordkloden i historisk tid og ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.
Bogen handler om landets historie i forbindelse med vulkanernes betydning i det omfang, som Henning har fundet det relevant. Harmonien imellem de stærke naturkræfter og om de mennesker, der lever i vulkanernes skygge er tydeligt fremherskende for dem, der lever tæt på vulkanerne. I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Hvis læseren skal til Indonesien er bogen en inspirationskilde og giver tips om nogle af de vulkaner, der har markeret sig stærkt i historien. Henning har som rejseleder og guide igennem mange år besøgt vulkanerne og talt med indonesiske vulkanologer og observatører på deres vulkanologiske observatorier i forskellige dele af landet. Vulkanforskningen har siden 1883 ved Krakataus udbrud været i stærk fornyelse.
Henning blev stærkt inspireret til at skrive denne bog efter han blev kontaktet af Danmarks nuværende ambassadør i Indonesien i 2019, som havde læst hans første bog om indonesiske vulkaner fra 1994.”
Bogen kan købes hos forfatteren for kr. 100,00.
Ugens anbefaling, uge 35
Vores fantastiske forfatter og vulkanekspert Henning Andersen, har på den Indonesiske ambassade, holdt en bogsignering ud over det sædvanlige. Hennings bog har fået enormt flotte ord med på vejen, som vi i dag deler med jer i forbindelse med en klar anbefaling af både bogen og en tur til Indonesien.
Bogen kan, sammen med resten af Hennings vulkan bøger, købes på Hennings hjemmeside: www.vulkaneksperten.dk.
INDONESIENS ILDØER – Kultur, historie og samfund – Forlaget mellemgaard ApS
Indonesien er det land på vores jord, der har det største antal vulkaner med omkring 500 i alt med dels meget gamle og tilsyneladende uddøde vulkaner, men også vulkaner, der ligger på havbunden ud for Indonesiens kyster, og som endnu ikke har dannet øer over havets overflade ved sine udbrud.
Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.
Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne.
I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883.
Ambassaden siger:
Den indonesiske ambassade i Danmark har afholdt lanceringen af bogen “Indonesiens Ildøer” skrevet af Henning Andersen, en dansk forfatter. Arrangementet blev overværet af omkring 100 deltagere, hvoraf de fleste var danske statsborgere fra forskellige kredse, herunder akademikere, rejsebureauer, journalister, forretningsfolk, udenlandske diplomater og venner af Indonesien.
Boglanceringen blev gennemført ved at følge de sundhedsprotokoller, som den danske regering krævede, herunder ved online præregistrering, viser Corona Pass, opretholder afstand og bruger håndsprit.
Lanceringen af bogen var præget af en procession af tumpeng, hvor ambassadør Dewi gav den første tumpeng til Henning og vice versa forfatteren gav også en bog af ham til ambassadør Dewi.
I sin tale, Danmarks indonesiske ambassadør, udtrykte Dewi Savitri Wahab sin store påskønnelse af Henning Andersen for hans bestræbelser på at indføre indonesisk turisme, især vulkanturisme. Ambassadør Dewi sagde endvidere, at Henning Andersens indsats var en reel indsats for at forbedre public relations mellem de to lande, især ved at give mere viden til det danske folk om indonesisk kultur i forhold til vulkaner.
Den 282 sider lange bog indeholder Hennings erfaring som bjergturguide siden 1986 i Indonesien. I sin præsentation fortalte Henning, at Indonesien er det land, der har flest vulkaner i verden, som er omkring 200 bjerge, og tællingen kan stige på grund af antallet af vulkaner, der ikke registreres, fordi det er på bunden af havet.
Han sagde også, at nogle af verdens mest magtfulde vulkanudbrud var i Indonesien, herunder i 1815 udbruddet af Mount Tambora, der resulterede i fraværet af sommeren i Europa i nogen tid. Udbruddet af Krakatoa-bjerget i 1883 vil også fortsat blive husket, fordi det blev efterfulgt af en tsunami og tog livet af op til 40.000 mennesker. Vulkanudbrud i Indonesien har påvirket ikke kun dødsfald, men også økonomiske konsekvenser på grund af lufthavnslukninger, flyaflysninger og forstyrret Indonesiens turistindustri.
På den anden side sagde Henning, at vulkaner fortsat vil være livsnerven i mange levende ting, ikke kun mennesker, men også dyr og planter, der lever omkring dem. Vulkaner siges at hjælpe befrugte jorden fra lava og aske fra udbrud, kilder til byggematerialer, turistattraktioner, til vedvarende energikilder fra geotermisk. Derfor inviterer Henning alle samfund, især dem omkring vulkanen, til i fællesskab at bevare sin bæredygtighed, der skal videregives til eftertiden i fremtiden.
Henning Andersen læste også et digt af sit værk på engelsk med titlen Garuda Indonesia, der fortæller om den indonesiske nations magt symboliseret ved garudafugle.
Indonesiens Ildøer er Hennings anden bog om indonesiske vulkaner, efter at hans første bog med titlen “Øer født af ild” udkom i 1994. Begge bøger udgives på dansk for at være reference for mange i Danmark både akademikere og vulkanelskere. Henning er i færd med at nærme sig den part, der vil oversætte bogen til engelsk og er ikke lukket også på indonesisk.
Bogen lanceringen aktivitet blev efterfulgt af bog signings, kulturel kunst forestillinger, og præsentationen af indonesisk mad og kaffe. Nogle af de danse udføres omfatter Panyembrana Dance og Sundaram Dance fra Bali-provinsen og Enggang Dance fra East Kalimantan-provinsen. Også præsenteret var pencak silat team bygget af Københavns Ambassade, som bestod mest af danske statsborgere, der træner regelmæssigt på ambassaden i København.
Aktiviteten blev også en begivenhed for fremme af indonesiske kulinariske i form af kylling soto, martabak telor, karedok, rendang, pandan ris, ged satay, Bali kylling botok, at rullet omelet og banan lumpia. Indonesisk kaffe fra Gayo Aceh blev også serveret og modtog en varm velkomst fra de besøgende.
Selvom det blev gjort ved at anvende sundhedsprotokoller, syntes de gæster, der deltog, meget begejstrede for aktiviteten. Nogle besøgende sagde, at aktiviteten blev en længsel behandling, fordi de ikke havde været i stand til at rejse til Indonesien, fordi det blev hindret af Covid-19 pandemi. I mellemtiden er nogle besøgende, der aldrig har været i Indonesien, blevet meget interesserede i at holde ferie for at føle Indonesiens skønhed direkte.
Det er håbet, at det danske folk gennem denne række aktiviteter bedre kan forstå og forstå Indonesien med kulturelle værdier omfavnet og vil bringe tættere forbindelser mellem de to lande.
Om Forfatteren:
Vulkaneksperten Henning Andersen har viet sit liv til vulkanerne og skrevet en del bøger om emnet og underviser i dag i folkeskolerne og er foredragsholder. I 1985 blev han kendt hos Otto Leisner og vandt Kvit eller Dobbelt. Herefter læste han geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har været fagdommer i DR’s Kvit eller Dobbelt for skolebørn og udtaler sig ofte om vulkaner i pressen. Han har tidligere udgivet bøgerne: Hekla – Islands dronning, Når vulkaner går amok, Sagn og myter om vulkaner og Vesuv – en udødelig vulkan.
