Vulkanen Fuego i Guatemala er igen i udbrud

Copyright: Reuters – Ritzau – Esben Christensen og vulkaneksperten Henning Andersen.dk.

Fuego er en af de mest aktive vulkaner i Mellemamerika. For lidt over to år siden måtte flere end 1000 mennesker flygte fra deres hjem for foden af vulkanen, da den begyndte at sprutte. I juni 2018 mistede over 200 mennesker livet, da vulkanen gik i udbrud. Det var Fuego-vulkanens mest voldsomme udbrud i flere årtier.

Fuego-vulkanen er igen i udbrud – over 700 evakueret

Et igangværende udbrud fra Fuego-vulkanen i det centrale Guatemala har tvunget over 700 beboere i nærliggende lokalsamfund til at evakuere, oplyste landets katastrofeberedskab Conred fredag, skriver Reuters. Vulkanen er en af de de mest aktive i Mellemamerika. I 2018 blev 194 dræbt i et udbrud fra vulkanen.

Lidt mere om Fuego.

Den ca. 3700 meter høje stratovulkan -d.v.s. keglevulkan – Fuego(Fuego betyder Brand) i Guatemala er i udbrud. Det er en af de mest virksomme vulkaner i landet. Mange eksplosive udbrud har fundet sted igennem tiderne. Vulkanen producerer aske, lavastrømme – glødende gas – og askelaviner og lahars. 

Fuegos udbrud har kostet mange menneskeliv igennem tiderne. Dels ved askenedfald – lahars – der er floder af aske og mudderstrømme, der som vandfald vælter nedover vulkanens flanker og drukner alt i oplandet. 

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen – d.v.s. et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale skorpe – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har ofte en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud. Man kalder det også for en destruktiv pladegrænse.

Ofte er der i artikler nævnt, at en neddykkende havbundsplade er mere vandholdig end ellers, og det er da også rigtigt, at der er H2O med ned, men det anvendes hovedsageligt til mineraldannelsen, bl.a. amfibolens tilstedeværesle i magmaet, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse.

I tilfældet Guatemala, der har 24 vulkaner, presses Cocospladen ned og ind under den nordamerikanske kontinentale plade. Kort og godt den lavatype , der kommer ud af Fuego er mere sejtflydende end f.eks. Hawaiis Kilauea, der også er i udbrud. Dette giver mere eksplosivitet i udbrudsrytmen og som følge heraf de kraftigere udbrud.

Copyright: Henning Andersen – www. vulkaneksperten. dk 20764247.

image_print