Vulkanudbrud standser flytrafik i seks indonesiske lufthavne

I går kl. 09.34Opdateret I går kl. 10.58

Den indonesiske vulkan Anak Krakatau er gået i udbrud, og det har fået seks lufthavne til at standse flytrafikken.

Det oplyser Indonesiens transportministerium søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Vulkanen gik i udbrud fredag, hvor lava flød, og brag kunne høres op til 700 kilometer væk fra Anak Krakatau, der ligger på en lille vulkanø omkring midt imellem øerne Java og Sumatra.

Det oplyser Indonesiens geologiske agentur.

Der er registreret yderligere to udbrud søndag.

301 flyvninger påvirket

Der er blevet registreret aske fra vulkanen i luftrummet omkring lufthavnen Soekarno-Hatta, der ligger i Indonesiens hovedstad, Jakarta.

Flytrafikken i den lufthavn blev indstillet natten til lørdag lokal tid. Ifølge nyhedsbureauet Reuters har det frem til søndag påvirket 301 flyvninger – herunder 58 internationale flyvninger.

Lufthavnen i Bandung er den seneste til at standse flytrafikken.

Vulkanaske kan være farlig

Andre lufthavne i landet er blevet gjort klar til at kunne være alternative landingspladser.

Skibe, der sejler i strædet mellem Java og Sumatra, er blevet bedt om at være opmærksomme på mulige forstyrrelser af navigationssikkerheden på grund af vulkanudbruddet.

Fartøjerne må ikke sejle inden for en radius af tre kilometer af vulkanøen.

Der er ikke fare for, at de seneste udbrud kan skabe en tsunami, siger hun ifølge AFP.

I 2018 var der en tsunami, der var forårsaget af et delvist kollaps af Anak Krakatau. Tsunamien kostede 429 personer livet, mens flere tusinde blev fordrevet.

Indonesien, en sydøstasiatisk østat, ligger i Stillehavets såkaldte Ildring. Her forårsager mødet mellem kontinentale plader høj vulkansk og seismisk aktivitet.

Her under kommer min egen artikel – vulkaneksperten Henning Andersen om Indonesien:

Indonesiens hovedcenter for vulkanologi sender denne bulletin til mig med forklaring.

Indonesien har ca. 550 vulkaner, hvoraf de 127 er bedømt til at være aktive vulkaner. Landet har den største koncentration af vulkaner i verden, og 68 betegnes som ekstremt farlige. Udover disse er der forskellige steder på havbunden under havet såkaldte undersøiske vulkaner, som ikke alle er navngivet.

Indoneserne deler disse 127 vulkaner op i tre kategorier og kalder dem henholdsvis for A-vulkaner, B-vulkaner og C-vulkaner efter deres udbrudshistorie.

A-type vulkanerne er en vulkan, der har haft et udbrud siden år 1600. Der er i alt 77 vulkaner af denne type.

Så er der B-vulkanerne, der er vulkaner, der ikke har været i udbrud siden år 1600, og der er 30 vulkaner af denne type, men de er vurderet til at være virksomme grundet udsivninger af svovldioxid – såkaldte solfatarer (italiensk ord for svovljord og udsivning af svovlgasser og hede dampe), og det vil igen sige, at de vil kunne få udbrud igen.

C-type-vulkanerne er vulkaner, der ikke har været i udbrud i den historiske tid, men som har meget lidt udsivning af svovldioxid. Ordet betyder udstrømningssted for gasser hovedsageligt af svovl og fumaroler betyder udstrømningssted af forskellige vulkanske gasser. Der er 20 vulkaner af denne type i Indonesien, og de er også vurderet til at ville kunne få udbrud igen. Når der siver gasser ud, så betyder det, at der befinder sig smeltet magma under vulkanen.

De indonesiske måleapparater og overvågninger af vulkaner i Indonesien er først og fremmest rettet mod A-type-vulkanerne, fordi de formodes at ville kunne komme I udbrud igen før B- og C-type-vulkanerne. Der findes 76 vulkanobservatorier I Indonesien med måleapparater, der har til opgave at konstant at overvåge de vulkaner, der ligger I de tættest beboede egne af landet.

Hendra Gunawan, Head of Volcano Mitigation Division of Indonesia, Centret for Volcanology and Geological Hazard Mitigation blev blev oprettet I 1920 af hollænderne og har sit hovedcenter i Bandung på Java.

Mere end 75 % af Indonesiens 240 millioner indbyggere lever i skyggen af en vulkan, som har vist tegn på liv siden den sidste istids afslutning for godt 11.000 år siden, og man har bedømt den til igen at ville kunne komme i udbrud. Indonesien har jordens tættest befolkede egne af mennesker.

Det er værd at nævne, at f.eks. Island til sammenligning har 360.000 indbyggere, hvoraf de 200.000 bor i selve hovedstaden Reykjavik med 30 virksomme vulkaner.

Til sammenligning har Indonesien nu henimod 250 millioner indbyggere.

I 1986, på mit første besøg på det vulkanologiske institut i Bandung, traf jeg den daværende indonesiske vulkanolog doktor Mudaham Taufick Zen. Jeg spurgte ham:

”Hvorfor har Indonesien så mange vulkaner?”

Han svarede: ”Vi ved nu, at de mange vulkaner her og deres udbrud er et resultat af de store kontinentalpladers bevægelser, der syd og øst for Sumatra presser Den Indoaustralske Plade ind og ned under Den Euroasiasiske Plade, der ligger lige nord herfor som forkanten af en stor byggeklods, der ligger i vejen, hvilket igen gør, at der opstår stærke spændinger ved skurebevægelsen, som udløses i pludselige brud, og vi får jordskælv på jordens overflade. Der opstår revner og sprækker, som igen letter trykket inde i jorden, og vejen er banet for opstigningen af varme smeltede stenmasser fra jordens indre. Den Indoaustralske Plade har stærk fart på og rykker med ca. 6 cm om året, og det er raketfart, når vi taler i geologisk tidsregning.

Titel: Indonesiens ildøer
Forfatter: Henning Andersen

”Henning har ønsket at fortælle om Indonesiens vulkaner og deres betydning for de mennesker, der lever på og ved vulkanerne. Indonesien er det land, der har de fleste vulkaner i hele verden – næsten 500 – og meget tæt beboet med mennesker omkring dem. Han har lagt stor vægt på det materielle såvel som det åndelige, og i Indonesien har de voldsomste vulkanudbrud fundet sted på jordkloden i historisk tid og ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen handler om landets historie i forbindelse med vulkanernes betydning i det omfang, som Henning har fundet det relevant. Harmonien imellem de stærke naturkræfter og om de mennesker, der lever i vulkanernes skygge er tydeligt fremherskende for dem, der lever tæt på vulkanerne. I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Hvis læseren skal til Indonesien er bogen en inspirationskilde og giver tips om nogle af de vulkaner, der har markeret sig stærkt i historien. Henning har som rejseleder og guide igennem mange år besøgt vulkanerne og talt med indonesiske vulkanologer og observatører på deres vulkanologiske observatorier i forskellige dele af landet. Vulkanforskningen har siden 1883 ved Krakataus udbrud været i stærk fornyelse.

Henning blev stærkt inspireret til at skrive denne bog efter han blev kontaktet af Danmarks nuværende ambassadør i Indonesien i 2019, som havde læst hans første bog om indonesiske vulkaner fra 1994.”

Bogen kan købes hos forfatteren for kr. 150,00.

Ugens anbefaling, uge 35

Vores fantastiske forfatter og vulkanekspert Henning Andersen, har på den Indonesiske ambassade, holdt en bogsignering ud over det sædvanlige. Hennings bog har fået enormt flotte ord med på vejen, som vi i dag deler med jer i forbindelse med en klar anbefaling af både bogen og en tur til Indonesien.

Bogen kan, sammen med resten af Hennings vulkan bøger, købes på vores hjemmeside.

INDONESIENS ILDØER – Kultur, natur – historie og samfund. Bogen kan også købes hos f0rfatteren Henning Andersen på: info@vulkaneksperten.dk tlf. 20764247.

Indonesien er det land på vores jord, der har det største antal vulkaner med omkring 500 i alt med dels meget gamle og tilsyneladende uddøde vulkaner, men også vulkaner, der ligger på havbunden ud for Indonesiens kyster, og som endnu ikke har dannet øer over havets overflade ved sine udbrud.

Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne.

I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883.

Ambassaden siger:

Promosi di Tengah Pandemi, KBRI Kopenhagen Luncurkan Buku tentang Gunung Berapi Indonesia (kemlu.go.id)

Den indonesiske ambassade i Danmark har afholdt lanceringen af bogen “Indonesiens Ildøer” skrevet af Henning Andersen, en dansk forfatter. Arrangementet blev overværet af omkring 100 deltagere, hvoraf de fleste var danske statsborgere fra forskellige kredse, herunder akademikere, rejsebureauer, journalister, forretningsfolk, udenlandske diplomater og venner af Indonesien.

Boglanceringen blev gennemført ved at følge de sundhedsprotokoller, som den danske regering krævede, herunder ved online præregistrering, viser Corona Pass, opretholder afstand og bruger håndsprit.

Lanceringen af bogen var præget af en procession af tumpeng, hvor ambassadør Dewi gav den første tumpeng til Henning og vice versa forfatteren gav også en bog af ham til ambassadør Dewi.

I sin tale, Danmarks indonesiske ambassadør, udtrykte Dewi Savitri Wahab sin store påskønnelse af Henning Andersen for hans bestræbelser på at indføre indonesisk turisme, især vulkanturisme. Ambassadør Dewi sagde endvidere, at Henning Andersens indsats var en reel indsats for at forbedre public relations mellem de to lande, især ved at give mere viden til det danske folk om indonesisk kultur i forhold til vulkaner.

Den 282 sider lange bog indeholder Hennings erfaring som bjergturguide siden 1986 i Indonesien. I sin præsentation fortalte Henning, at Indonesien er det land, der har flest vulkaner i verden, som er omkring 200 bjerge, og tællingen kan stige på grund af antallet af vulkaner, der ikke registreres, fordi det er på bunden af havet.

Han sagde også, at nogle af verdens mest magtfulde vulkanudbrud var i Indonesien, herunder i 1815 udbruddet af Mount Tambora, der resulterede i fraværet af sommeren i Europa i nogen tid. Udbruddet af Krakatoa-bjerget i 1883 vil også fortsat blive husket, fordi det blev efterfulgt af en tsunami og tog livet af op til 40.000 mennesker. Vulkanudbrud i Indonesien har påvirket ikke kun dødsfald, men også økonomiske konsekvenser på grund af lufthavnslukninger, flyaflysninger og forstyrret Indonesiens turistindustri.

På den anden side sagde Henning, at vulkaner fortsat vil være livsnerven i mange levende ting, ikke kun mennesker, men også dyr og planter, der lever omkring dem. Vulkaner siges at hjælpe befrugte jorden fra lava og aske fra udbrud, kilder til byggematerialer, turistattraktioner, til vedvarende energikilder fra geotermisk. Derfor inviterer Henning alle samfund, især dem omkring vulkanen, til i fællesskab at bevare sin bæredygtighed, der skal videregives til eftertiden i fremtiden.

Henning Andersen læste også et digt af sit værk på engelsk med titlen Garuda Indonesia, der fortæller om den indonesiske nations magt symboliseret ved Garudafugle.

Indonesiens Ildøer er Hennings anden bog om indonesiske vulkaner, efter at hans første bog med titlen “Øer født af ild” udkom i 1994. Begge bøger udgives på dansk for at være reference for mange i Danmark både akademikere og vulkanelskere. Henning er i færd med at nærme sig den part, der vil oversætte bogen til engelsk og er ikke lukket også på indonesisk.

Bogen lanceringen aktivitet blev efterfulgt af bog signings, kulturel kunst forestillinger, og præsentationen af indonesisk mad og kaffe. Nogle af de danse udføres omfatter Panyembrana Dance og Sundaram Dance fra Bali-provinsen og Enggang Dance fra East Kalimantan-provinsen. Også præsenteret var pencak silat team bygget af Københavns Ambassade, som bestod mest af danske statsborgere, der træner regelmæssigt på ambassaden i København.

Aktiviteten blev også en begivenhed for fremme af indonesiske kulinariske i form af kylling soto, martabak telor, karedok, rendang, pandan ris, ged satay, Bali kylling botok, at rullet omelet og banan lumpia. Indonesisk kaffe fra Gayo Aceh blev også serveret og modtog en varm velkomst fra de besøgende.

Selvom det blev gjort ved at anvende sundhedsprotokoller, syntes de gæster, der deltog, meget begejstrede for aktiviteten. Nogle besøgende sagde, at aktiviteten blev en længsel behandling, fordi de ikke havde været i stand til at rejse til Indonesien, fordi det blev hindret af Covid-19 pandemi. I mellemtiden er nogle besøgende, der aldrig har været i Indonesien, blevet meget interesserede i at holde ferie for at føle Indonesiens skønhed direkte.

Det er håbet, at det danske folk gennem denne række aktiviteter bedre kan forstå og forstå Indonesien med kulturelle værdier omfavnet og vil bringe tættere forbindelser mellem de to lande.

Om Forfatteren:

Vulkaneksperten Henning Andersen har viet sit liv til vulkanerne og skrevet en del bøger om emnet og underviser i dag i folkeskolerne og er foredragsholder. I 1985 blev han kendt hos Otto Leisner og vandt Kvit eller Dobbelt. Herefter læste han geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har været fagdommer i DR’s Kvit eller Dobbelt for skolebørn og udtaler sig ofte om vulkaner i pressen. Han har tidligere udgivet bøgerne: “Hekla – Islands dronning”, “Når vulkaner går amok”, “Sagn og myter om vulkaner” , “Vesuv – en udødelig vulkan” og INDONESIENS ILDBJERGE”.