Kamchatka har slemme vulkaner, men de ligger i forholdsvis ubeboede egne…
Kamchatkahalvøen tilhører ”The Ring of Fire” – Ildringen – vulkankæden, der omkranser hele Stillehavet med nogle af verdens mest eksplosive vulkaner. Dette skyldes bl.a., at vulkanerne her ligger i underskydningszoner – subduktioner – hvor to plader – en havbundsplade skydes langsomt ned under en kontinentalplade, hvorved den magmasammenblanding her bliver mere kemisk kompleks og gasrig, hvilket igen bevirker, at de vulkaner, som dannes og opbygges ovenover på jordens overflade bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer.
Bezymianny er en af de mest kendte og omtalte vulkaner på Kamchatkahalvøen. Den er 2869 met høj og havde i 1955 et meget kraftigt udbrud efter en hvileperiode på over 1000 år. 200 meter brede mudderfloder strømmede i maj 2007 ned igennem vulkanens kløfter og dale på skråningerne. Den 5. november strømmede nyt materiale ned gennem kløfterne – ca. 200.000 kubikmeter flød tre kilometer ned i oplandet. Denne vulkan har de seneste år været i udbrud med fem til seks måneders mellemrum. Det sidste udbrud var i oktober 2007.
Kliuchevskoi er den højeste – 4835 meter høj – og mest virksomme af Kamchatkahalvøens ca. 120 vulkaner, og den havde i 1990 et kraftigt udbrud. Siden Kamchatkahalvøen blev beboet i slutningen af 1600 – tallet, har man observeret udbrud med få års mellemrum i denne vulkan. Kamchatkahalvøen tilhører ”The Ring of Fire” – Ildringen – vulkankæden, der omkranser hele Stillehavet med nogle af verdens mest eksplosive vulkaner. Dette skyldes bl.a., at vulkanerne her ligger i underskydningszoner – subduktioner – hvor to plader – en havbundsplade skydes langsomt ned under en kontinentalplade, hvorved den magmasammenblanding her bliver mere kemisk kompleks og gasrig, hvilket igen bevirker, at de vulkaner, som dannes og opbygges ovenover på jordens overflade bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer…
Kamchatka
Lige som jorden blev skabt af ild, blev også Kamchatkahalvøen også født af ild.
På Kamchatka er der aldrig blevet helt stille. Halvøens mythologiske historie handler om en konstant voldsom genfødsel.
De ældste beboere her – urfolket – frygtede fra tidernes morgen vulkanerne. De troede, at i vulkanerne boede gomulerne, en slags bjergånder.
Om natten gik gomulerne på hvalfangst i havet omkring Kamchatkahalvøen. De fanger hvalerne med deres store hænder og spidder dem på fingrene. Så tager de tilbage til vulkanerne, hvor de tænder store bål for at stege hvalerne. Ilden og røgen i vulkanerne kan ses langt væk, og kogende hvalfedt løber ned ad bjergsiderne som ildstrømme. Jorden skælver og ryster, mens hvalbenene hvirvler gennem luften. Når hvalerne er spist, dør bålene ud, og vulkanerne vender tilbage til sin knugende tavshed.
