Yemen
Et vulkanudbrud på en lille bitte ø i Rødehavet ved kysten ud for Yemen spyede lava og aske ud søndag aften, og mindst 9 mennesker er meldt savnet, melder nyhedskanaler fra Yemen. Udbruddet skete på øen Jabal al-Tair i selve Rødehavet. Det meddeltes, at mange jordskælv fandt sted kort forinden, og det er tydeligt, at rystelserne har vækket vulkanen til live. Øen passeres af mange skibe genem Rødehavet.
Talsmænd fra Nato-flåden udtalte, at kl. 19.00 lokal tid såes pludselig et enormt rødt skær på himlen. Øen er lille (få miles) lang og ligger 140 kilomter ud for Yemens kyst. Det så ud som om hele øen blev oversvømmet af rødglødende lava. Lavaen stod i vejret i form af lavaspringvand i flere hundrede fods højde fra en ca. 3 kilometer lang sprække – for derefter at flyde direkte ud i Rødehavet.
Der er ca. 13 vulkaner i Yemen, og de tilhører den åbningszone, der breder sig ned igennem Rødehavet og videre gennem Øst-Afrika og Det Indiske Ocean. De er så godt som alle skjoldvulkantyper med flade kegler og tyndtflydende lavatype (se pladeforskydning og skjoldvulkantype i mini-leksion).