Vulkanudbrud ved Tonga fortsætter.

Udbrudssøjlen set fra flyet mellem Tongatapu til Vava’u (billede: @CultureVolcan/twitter)

 

Kilde: /ritzau/dpa

En tsunami fra vulkanudbruddet i Tonga er nået til den nordlige spids af New Zealand, hvor flere både er blevet ødelagt.

De newzealandske myndigheder opfordrer folk til at holde sig væk fra havet og kystområderne. Der er indtil videre ingen grund til at foretage evakueringer, lyder det.

Tonga ligger omkring 2000 kilometer nordøst for New Zealand.

Vulkanudbruddet udløste tsunamier i Tonga, der ud over New Zealand har ført til tsunamiadvarsler i Fiji, Vanuatu, Chile, Samoa, Australien, Japan, Hawaii og Alaska i USA.

I Japan er omkring 230.000 mennesker blevet rådet til at evakuere på tværs af otte præfekturer på grund af risikoen for en tsunami.

Bølger på omkring en meter nåede til den sydvestlige del af Japan tidligt søndag morgen.

Udbruddet har afskåret Tonga fra omverdenen, idet at al kommunikationen er blevet afbrudt.

Det gør det ifølge den newzealandske premierminister, Jacinda Ardern, svært at følge udviklingen af situationen.

Ardern kalder vulkanudbruddet for enormt bekymrende.

Hun siger søndag middag lokal tid, at Tongas hovedstad, Nuku’alofa, har lidt “betydelige skader”.

– Tsunamien er gået hårdt ud over kysten på den nordlige del af Nuku’alofa med både og store sten, der er skyllet i land, siger Ardern.

Vulkanen ligger omkring 65 kilometer nord for Tongas hovedø, Tongatapu.

Lørdag skyllede store bølger ind over Tonga efter vulkanudbruddet, der kunne høres i flere nabolande.

Udbruddet under havoverfladen udløste den anden tsunami i området inden for kun to døgn.

Nær Tongas hovedstad, Nukualofa, blev der observeret en tsunamibølge på 1,2 meter ifølge Australiens Meteorologiske Bureau.

Den første tsunamibølge fredag var på omkring 30 centimeter.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Vulkanen Hunga-Tonga-Hunga-Ha’apai har været i udbrud regelmæssigt de seneste årtier.

Satellitbilleder fangede vulkanudbruddet lørdag, der sendte en askesky omkring 20 kilometer op i luften.

Himlen over Tonga blev formørket af asken.

/ritzau/dpa

Kilde: Tonga Geological Services Team fra lørdag

Nær Tongas hovedstad, Nukualofa, blev der observeret en tsunamibølge på 1,2 meter ifølge Australiens Meteorologiske Bureau. Vulkanen ligger ved en ubeboet ø omkring 65 kilometer nord for hovedstaden Nukualofa.

Tonga består af 177 øer, hvoraf de 36 er beboede. Ø-nationen ligger syd for Samoa og har omkring 106.000 indbyggere. Vulkanen Hunga Tonga Hunga Ha`apai ligger ved en ubeboet ø omkring 65 kilometer nord for hovedstaden Nukualofa.

Hunga-udbruddet begyndte tidligt i januar mellem 4:20-4:30 lokal tid og blev observeret af vejrsatelliter.

Tsunamibølger skyllede lørdag ind over østaten Tonga i Polynesien efter et massivt undersøisk vulkanudbrud. Udbruddet under havoverfladen udløste flere tsunamibølger i området.

Den første tsunamibølge, der kom sidste fredag og var på omkring 30 centimeter.

Også Fiji og den amerikanske ø Samoa blev ramt. Et tsunamivarsel for Samoa er dog blevet ophævet.

Jesse Tuisino, en tv-reporter i Fiji, siger i en video på Twitter, at store bølger skyller ind over kysten, mens folk prøver at køre væk i deres biler.

Den 20. var december, hvor undervandsvulkanen Hunga kom i udbrud.

Nyhedshjemmesiden Matangi Tonga rapporterer, at forskere siden fredag har observeret et nyt udbrud og massive eksplosioner i nærheden af vulkanen.

Der blev også udsendt et tsunamivarsel for den nordlige del af New Zealand.

Fredagens udbrud varede i otte minutter, og der blev sendt store skyer af aske, gasser og røg op i luften.

 »Der blev hørt høje tordenbrag i Fiji over 800 kilometer derfra,« siger embedsmænd i Suva.

Politiet har ikke meldt om tilskadekomne efter vulkanudbruddet, men der er frygt for, at støv og vulkanske gasser kan danne syreregn, hvis det blandes med vand i atmosfæren.

Lokale indbyggere har fået forbud mod at bruge regnvand indtil videre.

Flyselskaber er blevet advaret om vulkanudbruddet og frarådes at overflyve området. Air New Zealand aflyste lørdag en flyvning fra Auckland til Nukualofa, som skulle have fundet sted tirsdag.

/ritzau/AFP

Et team af Tonga – geologer, der gik ud for at observere dette udbrud af Hunga Tonga Hunga Ha’apai vulkanen blev vidne til spektakulære eksplosioner på deres farlige mission.

“I går var der massive sprængstoffer, tordnende lyn inden for to miles væk, vi observerede og registreres,” sagde Taaniela Kula, vicesekretær, Ministeriet for Lands & Naturressourcer, der var geologernes fører. Han udtalte: ”I dag var det fantastisk”. Det er en geologs drøm at se faktiske geologiske dannelses – begivenheder i gang”, sagde han til Matangi Tonga.

TGS rapporterede i morges, at observationer fra satellitbilleder mellem 5:10 og 23:30 viste, at udbruddet fortsætter og udbrudssøjlen af aske og gasser stiger op til en damp og gas stiger op til en højde 18-20 km over havets overflade.

Vandstanden i havene tilbage til normalen

På 10:00 i dag lørdag lokal tid aflyste ”National Tsunami Warning Centre” – tsunami advarslen for Tongatapu, Ha’apai og de sydlige Tongaøer.

På grundlag af de observationsdata, der blev registreret fra tidevandsmåleren i Nuku’alofa, viste den, at vandstandens tilstand er normal igen. Udsvingene i vandstanden registreret i tidevandsmåleren ved Nuku’alofa var under 10 cm i løbet af de sidste seks timer (op til 10:00 lørdag).

Også Fiji og den amerikanske ø Samoa blev ramt. Et tsunamivarsel for Samoa er dog blevet ophævet.

Jesse Tuisino, en tv-reporter i Fiji, siger i en video på Twitter, at store bølger skyller ind over kysten, mens folk prøver at køre væk i deres biler.

Der er også udsendt et tsunamivarsel for den nordlige del af New Zealand.

Fredagens udbrud varede otte minutter, og der blev sendt store skyer af akse, gas og røg op i luften.

»Der blev hørt høje tordenbrag i Fiji over 800 kilometer derfra,« siger embedsmænd i Suva.

Politiet har ikke meldt om tilskadekomne efter vulkanudbruddet, men der er frygt for, at støv og gas kan danne syreregn, hvis det blandes med vand i atmosfæren.

Lokale indbyggere har fået forbud mod at bruge regnvand indtil videre.

Flyselskaber er blevet advaret om vulkanudbruddet og frarådes at overflyve området. Air New Zealand aflyste lørdag en flyvning fra Auckland til Nukualofa, som skulle have fundet sted tirsdag.

/ritzau/AFP

Lugten af svovl blev oplevet over Tongatapu og Ha’apai og regeringskontorer lukket for dagen efter en tsunami advarsel blev udstedt.

Shane Egan, ejeren af Blue Banana indkvartering på Kanokupolu Beach sagde i går, at han ikke lagde mærke til nogen bevægelse i lagunen der, “Den store svulme og stærke pålandsvind var allerede ved at skabe nok turbulens. Jeg fik den stærke svovl lugt igen, fra virkelig tidligt i morges,” sagde han.

“Hunga-røgfanen fra vulkanen lignede en atomsvamp, da hvide stormfugle kæmpede mod vinden. Solnedgangen startede med en underlig gul agtig farve, fyldt af vulkansk støv i den øvre atmosfære. Så begyndte de elektriske udladninger i form af lyn og torden. “

Askefald blev rapporteret i går i Mango og Fonoi-øerne Ha’apai og har påvirket regnvandstanke.

Tongas lokale myndigheder advarede: ”Vulkansk aske i atmosfæren er ikke altid lige så synlig, men den stikker i øjne og irriterer. Hvis der observeres mørke partikler på udendørs overflader i stor skala, kan det også være et tegn på askefald. Det anbefales at holde sig indendørs og beskytte sine vandbeholdere og dæk dem til. Hvis man føler åndenød, skal man bære en maske for at reducere indånding af aske fra luften,” advarede de.

Videre bulletin fra myndighederne: “Mærkelige bevægelser i havet og turbulens i luften er blevet observeret fra kysterne på øerne Ha’apai og Tongatapu. Disse er forårsaget af vulkanudbruddet, og man anbefaler ikke at gå i vandet indtil videre. Kort og godt vær årvågen. Vær så venlig at rådgive de lokale myndigheder, hvis unormale aktiviteter fortsætter med at forekomme eller kontakte 7401331.”

Her en artikel fra lørdag den 15. januar 2022.

 Myndighederne udtalte lørdag; TGS sagde i dag, at askefald blev rapporteret i går i Mango og Fonoi-øerne Ha’apai og påvirkede regnvandstanke.

“Nogle gange er vulkansk aske i atmosfæren er ikke synlig, men stikkende på øjnene eller irritation er tegn. Hvis der observeres mørke partikler på udendørs overflader i stor skala, kan det også være et tegn på askefald. Det anbefales at holde sig indendørs og beskytte dine regnvandshøster. Sørg for at dække dine vandreservoirer. Hvis man føler åndenød, skal man bære en maske for at reducere indånding af aske fra luften,” advarede de.

“Mærkelige bevægelser i bølgerne  ved kysten og  turbulens i luften blev observeret på øerne Ha’apai og Tongatapu. Disse er forårsaget af vulkanudbruddet, og disse dynamiske strømme kan forårsage kaos, hvis man forsøger at sejle eller svømme i det. Det anbefales, at offentligheden afholde sig  fra at gå i vandet, indtil  videre. De bad offentligheden om at forblive årvågen. “Vær venlig at rådgive de lokale myndigheder, hvis unormale aktiviteter fortsætter med at forekomme eller kontakte 7401331.”

www.vulkaneksperten.dk 

Henning Andersen

Tlf. 20764247

Artiklen her om tsunamier og deres dannelse:

Copyright: Henning Andersen – www.vulkaneksperten.dk 

Ordet “tsunami” var efterhånden et glemt ord for mange af os. Indtil 26. december i 2004. Sandheden er jo den, at vi mennesker lever “desværre” kun i ca. 100 år, og faktisk skete det også nytårsaften år 2002 i Middelhavet, da vulkanøen Stromboli sendte en tsunami på 6 meter ind over Syditaliens kyster. Mirakuløst omkom ingen. Var det sket om sommeren, hvor mange lå på stranden, havde situationen nok været en anden.

Næste trussel i det Nordatlantiske område er Canarieøerne, hvor pludseligt opståede revner og sprækker på vulkanøen La Palma – grundet forskydninger i undergrunden ved det senste udbrud i 1949 – ved et lidt kraftigere jordskælv ville kunne få halvdelen af øen til at synke i havet og derved danne tsunamis-bølger, som ville overskylle Englands, Frankrigs og Nordamerikas kyster. Det ved de pågældende regeringer godt, og man har varslingssystemer, når det sker. Sker det f.eks. kl. 2.00 om natten, registreres bevægelserne til de seismologiske stationer rundt omkring, og man kører med politisirener ned langs de lavest beliggende byer ved havet for at vække folk og få dem ud og op i højere områder hurtigst muligt.

Nu er der bare det, at De Canariske Øer ligger tættere på Afrikas nordvestkyst end Amerika, Portugal og Spanien. Når jordskælvet eller forskydningen sker på havbunden, og hvis den er stor nok, ses selve bevægelsen ikke lige oven over på havets overflade med det samme. Den kan “bare” være fra 30 til 50 cm høj, men bevæge sig med en fart af op til 800 kilometer i timen.

Den 1. april i 1946 omkom mange mennesker på Hawaii, inden man rigtigt fik oprettet et “tsunami-center”, hvorfra og hvortil alle bevægelser i havbunden kan registreres i hele Stillehavsregionen. Den samme gentagne historie. Vi mennesker glemmer efter 2 år, og der skal altid ske noget større, før myndighederne vågner op. Vi ved i dag, at mindst 40 tsunamier har ramt Hawaii-øerne inden for de seneste 200 år. i 1960 omkom 2000 mennesker alene ved en tsunami efter voldsomme jordskælv i Chile på havbunden udenfor kysten, og dræberbølgen tværede sig henover Stillehavet og druknede ca. 2000 mennesker.

Selve ordet “tsunami” betyder havnebølge og ikke hav – eller flodbølge, som mange oftest tænker sig. Det er et japansk ord, fordi det var egentlig japanerne, som var de første til at benævne den slags “kunstigt opståede flodbølger” som opstår i havbunden oftest i forbindelse med jordskælv, men også vulkaner, som koger med lava og eksplosioner under havets overflade eller pludselig nedskridning af enorme mængder stejle bjergskrænter ved havets kyster. Vi kalder dem i dag også for dræberbølger, hvilket måske var mere på sin plads. Vi skal såmænd ikke så forfærdelig mange hundrede år tilbage i tiden, inden man ligesom markerede sig dem, og det er kun få sekunder i rent geologisk tidsregning. Japanerne bemærkede sig i 1896 efter en stor tsunami, at der i smalle bjergslugter med byer, som ligger med havne ned til kysten, at bølgerne her hobede sig enormt højt op, hvilket har sine naturlige årsager, da der ikke er plads nok til, at bølgen kan udvide sig. Over 22.000 mennesker druknede.

Herefter var navnet “tsunamis” opstået, og Japan er så vant til dels tsunamier, men også jordskælv og vulkaner, at de betragter disse naturfænomener som regnvejr for os. Vi ved nu efter undersøgelser, at igennem de sidste 2000 år er Japan ca. hver anden generation ramt af sådanne dræberbølger – eller rettere en med 50 års mellemrum. I 1933 døde 3000, og man har efterhånden anlagt diger de mest udsatte steder, og man tvangsafholder en gang om året tsunamiøvelser, som foregår ved, at alle – lige fra skolebørn og voksne – omgående skal bevæge sig ad anlagte flugtruter opad til højere områder, når der tudes med advarselssirener ud over land og by. Man aflukker lynhurtigt de normalt åbne døre i beskyttelsesdæmningerne ned mod kysten og tager benene på nakken. Helt uden ofre er det vel ikke muligt, men man kan nedsætte risikoen – ligesom vi i dag kan i de ofte alt for tæt beboede vulkanske områder.

I 1983 dræbte et jordskælv ved Kurillerne nord for Japan fire mennesker, men tsumanien, som jordskælvet dannede, druknede 230 mennesker 8 minutter senere, fordi skælvet skete tæt på kysten inden man kunne varsko befolkningen. Derfor har man nu de mest udsatte steder i Japan anlagt disse beskyttelsesdæmninger.

Man er nu ved at beregne risikozoner i 1., 2. og 3. grad i de lande, som vi ved vil kunne rammes af tsunami fremover. Det skal trykkes i telefonbøgerne lige som jordskælvszonerne i Californiens telefonbøger. Tsunamien 26. december i fjor, som gik ud over Indien, Thailand og Indonesien, fik os alle op på mærkerne. Her følte vi naturens stærke kræfter, som er stærkere end alle menneskelige magter. Når den var så enorm, skyldes det en ekstra kraftig forskydning af kontinentalsprækken på havbunden over 1200 kilometer, og dele af Sumatra blev hævet og flyttet 28 meter. Det er unormalt meget. De opbyggede spændinger grundet varmeopstrømninger fra jordens indre udløste trykket. Denne begivenhed er meget beskrevet, og i skrivende stund vil jeg gerne understrege, at det absolut ligesåvel kan ske i Atlanterhavet – ja mange steder, hvor vor kære jordklodes indre kræfter er virksomme.

Udfor Norges vestkyst skred pludseligt for ca. 3000 år siden enorme mængder af kysten ned mod Atlanterhavets bund og dannede tsunamibølger, som har overskyllet Skotland, Island og Færøerne og rydddet mange bopladser. Vi kan læse det ved mudderlag med tørvelag oven og under ved Kulstof 14-metoden. Det som er sket før vil ske igen.

For 165.000 år siden skred halvdelen af vulkanøen Tenerife i havet og dannnede enorme “mega-tsunamier”, som overskyllede kontinenterne på begge sider, og for 65 millioner år siden har meteornedslaget i Mexico – den så godt som bekræftet teori – også dannet enorme tsunamier, som druknede det meste af kloden – er beregnet med en energi af 1 milliard Hiroshimatombomber og med 300 meter høje bølger. Heldigvis går der millioner af år imellem disse enorme katastrofer – ligesåvel som “super-nova” vulkanudbrud, som kan udslette alt liv på kloden. Det seneste var i Lake Toba for 74.000 år siden, hvor visse forskerere mener, at kun 1000 mennesker overlevede. Hvis de var omkommet, var vi her nok ikke i dag.

I 1883 druknede alene næsten 40.000 mennesker, da vulkanøen Krakatau i Indonesien eksploderede, og havvandet fossede ind i den glødende kratergryde, og sådan kan man blive ved. Santorin for 3645 år siden sendte tsunamibølger ind over hele den østlige del af Middelhavet. I Lissabon i 1755 ved det store jordskælv, hvor ligeså mange druknede som ved selve jordskælvet. Med få års mellemrum rammer mindre tsunamier kystlinjer et eller andet sted på vores jordklode, og så må vi ikke glemme, at det hele skyldes de indre kræfter, som stammer fra jordklodens varme. Den jordvarme, som vi ikke kan undvære, fordi ellers ville jorden være en død planet som månen, men det er en helt anden historie, men desværre skyld i kontinenternes bevægelser, og de jordskælv og vulkaner på havbunden, som skaber “dræberbølgerne”… Her til sidst vil jeg gerne sige, at vi menesker føler os ofte tiltrukket af havet, og måske skal man have oplevet en tsunami for at få mere respekt for det blå uskyldige havvand.

Måske har nogle i deres sidste minutter af livet tænkt på dette gamle indonesiske kærlighedsvers:

“Hvor lang end vejen er, vil jeg gå den med dig. Hvis vandet er dybt, bærer jeg dig gennem det. Du kan holde dig fast i mit løsnede hår”.

Kun en tåbe frygter ikke havet.

 

image_print