Vulkantyper - Vulkaneksperten.dk

Man deler vulkaner op i typer dels efter den kemiske sammensætning af magmaet(smelten under vulkanen)og den voldsomhed hvorved vulkanudbruddene finder sted, og dels ud fra de enkelte vulkaners udseende. Man kan også klassificere de vulkanske udbrud ud fra de enkelte udbruds forløb, f.eks. et hawaiiansk, stromboliansk, plineansk eller peeleansk udbrud.

Eksplosiv: Der er en tydelig sammenhæng mellem magmaets kemiske sammenhæng og eksplosiviteten, og man har udregnet eksplosivitetsindeksen(Vulcanic Explosivity Index,VEI) en værdi imellem 1 – 8 for alle vulkaner, der må betegnes som aktive som mål for deres farlighed.

Ikke eksplosiv: Vulkaner med et lavt VEI er ofte af basaltisk sammensætning. De er kendetegnet ved en stor produktion af svagt trægtflydende lavastrømme men repræsenterer de største lavastrømme man kender på jorden. Bl.a. er Færøerne og Grønland opbygget af sådanne enorme lavaudbrud for 60 – 50 millioner år siden.

Islands vulkaner i dag er ofte spaltevulkaner, hvor lavaen trænger frem fra en spalte eller flere sprækker i jorden, f.ek.s. var det store spalteudbrud i Laki 1783 og Krafla 1975 – 84 tydelige eksempler herpå. Ved sådanne spalteudbrud dannes der ofte forholdsvis lave askekegler, som igen er opbygget af løst aske – og slaggemateriale. Spaltevulkaner dannes generelt, hvor to kontinentalplader trækker sig fra hinanden her i en såkaldt spredningszone.

Supervulkaner dannes ved ekstremt stærke udbrud -og heldigvis kun med nogle hundrede tusinde års mellemrum. Det er dog nu mere og mere anerkendt, at der faktisk kun er tale om to typer, nemlig den eksplosive (den gråhvide type) og den ikke eksplosive (den røde type). Vulkanologerne er stadig uenige. Man har bemærket, at fra en enkelt vulkan kan lavatypen være forskellig fra tid til anden, men vulkanernes form er bestemt af hvilken type lava, der strømmer ud af dem, samt indhold af gasser og siliciumindhold.

Tyndtflydende lavaer som basalter danner gerne brede og flade skjoldvulkaner men ikke nødvendigvis.

De vulkantyper, der udspyr de mere tyktflydende lavatyper, danner tit højere vulkaner – såkaldte strato – eller keglevulkaner. Hvis vulkanen er meget høj, bryder lavaen ofte ud på flanken, hvis gastrykket er aftaget i den indvendige smeltemasse og danner såkaldte bikratere – parasitkratere – f.eks. som på Etna kaldet Etnas unger.

De vulkanske gasser dannes ved opsmeltningen af magmaet ved opstrømning af varme nedefra, hvoraf vanddampen er den vigtigste og mest udbredte af de vulkanske gasser (H2O). Vi hælder nu mere og mere til den anskuelse, at det er de vulkanske vanddamp, der har været med til at danne havet i oceanerne og luftens ilt gennem millioner af år. Derefter må nævnes svovldioxid, carbondioxid (kuldioxid), hydrogen (brint), chlor, fluor, hydrogenchlorid (svovlbrinte, fluorbrinte). Det ser ud til, at man efterhånden får beviser på, at vulkanske gasser har været med til at danne jordens atmosfære og verdenshavene og dermed dannet grundlaget for livets opståen på Jorden.

Det er de pladetektoniske bevægelser af skorpen, der danner grundlag for den vulkanske virksomhed på jorden. Årsagen hertil tildeles den indre jordvarmes strømbevægelser i jordens kappe. I subductionzoner andesitvulkaner. I spredningszoner – basaltiske vulkaner. Andesit er en mellemting mellem granit og basalt. Den dannes oftest ved, at lithosfærepladen synker i dybet, smeltes under et enorm tryk. Pudelavaen af basalt i den neddykkende havbundsplade vil da indgå i den nydannede magma og danne andesit.
Andesitvulkaner er altså forholdsvis eksplosive.

Vulkaner deles altså op i typer og klassifiseres i grupper.

Her skal klassifiseringsbetegnelserne blot nævnes. De danner udgangspunkt i berømte vulkanudbrud i historien.

Man taler om flodbasaltvirksomhed (Lakagigar Island), Hawaii – virksomhed, Stromboliansk virksomhed (Det Tyrrehenske Hav), Vulcano – type virksomhed (samme område), Pliniansk virksomhed (Vesuv), Pele´eansk virksomhed (Mt. Pele på Martinique i Caribien), Ignimbritisk virksomhed (Ingen kendte udbrud. Kun spor efter dem. De ville skabe katastrofer i beboede områder, hvis de skulle indtræffe), Phreatiske udbrud (Dampeksplosioner, Bandai – San i Japan).

Andesitvulkaner er en typisk Stratovulkan (lagvulkan) den er regelmæssigt kegleformet.

Andre typer:

Spalteudbrud: Der kan nævnes utallige spalteudbrud, som findes på Island. De er kendetegnende ved, at lavaen flyder ud igennem en længere spalte, uden at man kan påvise egentlige kratere. I spredningszonerne i oceanerne findes der spalteudbrud.

På Island, hvor den Midtatlantiske Højderyg er “gået på land” har de 200 vulkaner, deraf 30 aktive. De kan fremvise alle typer vulkaner.

Iblandt dem Lakagigar, der er en vulkan spalte.

Den 8. juni 1783 startede det udbrud, som skulle blive verdenshistoriens største vulkanudbrud. Det varede til November 1783.

Lavaudstrømningerne dækkede et areal på 565 km².
På grund af giftige svovldampe, flourforbindelse der medførte, at fårene blev angrebet af sygdomme, som på islandsk hedder gaddr. Denne fik en skæbnesvanger udbredelse efter udbruddet. Sygdommen førte til, at der skete en abnorm udvikling af kindtænderne på de syge dyr; tænderne forlænges med høje spidser, som sårer tandkødet,ganen og vanskeliggør tykningen; til sidst kan lidelsen medføre dyrets død.

Tabslisten:

Der fandtes Hornkvæg 21.457. De blev til 9.996
Der fandtes Får 232.731 De blev til 42.243
Der fandtes Heste 36.408 De blev til 8.395

Desuden døde 9.200 mennesker på grund af vulkanudbruddets eftervirkninger, 1/5 af Islands befolkning.

Vulkanspalter af denne type findes der masser af i den nyvulkanske zone på Island. Men et udbrud af den størrelse er dog enestående.

Stratovulkaner(lagdelt af det latinske ord stratu = lag)eller keglevulkaner dannes ved udbrud af mere sure trægtflydende lavatyper(høj viskositet), og med med større kiselsyreindhold(SiO2). Det er den mest karakteristiske vulkantype, da de flester vulkaner er dannet og opbygget i lag på lag af udbrudsmaterialer som slagge – aske og lavalag. Den mest udbredte lavatype er andesit og med et højt VEI – indeks.
Eksempler er Fujiyama – Popocatepetl og Mayon…

Hvis den smeltede lava eller magma under vulkanen i kraterrøret – kaldet udbrudsskakten – ændrer placering dannes en sammensat vulkan som vi ser i Somma – Vesuv i Italien.

I forbindelse med eksplosive udbrud i stratovulkaner udslynges ofte så meget materiale fra magmakammeret under vulkanen, at der dannes en caldera, som kan være enormt stor, hvoraf Krakatau – Santorin og Crater Lake er tydelige eksempler.

Disse stratovulkaner skal omgås med særlig respekt.

Nogle af dem har i tidens løb kostet mange menneskeliv, bl.a. Vesuv. Ødelæggelserne af de 3 byer Pompeji, Stabiae og Herculaneum i år 79 e .kr., hvor de to første blev overdækket med pimpsten og aske. Herculaneum af tre på hinanden følgende vulkansk askelaviner.

De store udgravninger af de pludselige tildækkede byer, har givet historikerne et fortræffeligt indblik i datidens livsførelse.

Det er den fortsatte kollision mellem den Afrikanske plade, der forsøger at deformere Italien, og Den Eurasiske plade, der er baggrund for de fortsatte italienske vulkanske aktiviteter.

I Japan har man ved Palæmagnetiske d.v.s. undersøgt magnetiseringsretningen i jernholdige bjergarter, der indeholdt remanens magnetisme, set at Fujiyama er blevet brugt som omdrejningspunkt for Japans hovedø, der tidligere var langstrakt, men nu danner en vinkel. Fujiyama er en af verdens smukkeste vulkaner.

Den Filippinske stratovulkan Mayon har en af de mest regelmæssige kegler på jorden kom i udbrud 4/2 1993. I Fyens Stiftstiende kunne man dengang læse følgende:

Mindst 36 mennesker er blevet skoldet ihjel og 32 kvæstet ved vulkanudbruddet i det østlige Filippinerne oplyste Røde Kors i går. Eksperter frygter et endnu større udbrud i den nærmeste tid.

Myndighederne har evakueret omkring 20.000, og yderlige tusinder er på vej væk fra egnen omkring vulkanen Mayon, der ligger 300 km sydøst for Manila. Ca. 64.000 mennesker bor inden for risikozonen omkring bjerget.

Det 2462 meter høje Mayon bjerg er en af Filippinernes mest aktive vulkaner. Ifølge oplysninger fra regeringen har den været i udbrud 45 gange siden det 17. århundrede. Det seneste større udbrud var i 1984, hvor der ikke blev meldt om dødsfald. I 1814 omkom flere en 1200 ved et udbrud, og flere landsbyer blev udslettet. En radius af otte kilometer omkring bjerget er permanent farezone.

Skjoldvulkaner eller kuppelvulkaner dannes ved tyndtflydende lavaer(lav viskositet) såsom bl.a. basalt med et lavere kiselsyreindhold.

Skjoldvulkaner er punktvulkaner af basalt. De har navn efter deres skjoldagtige form. Hawaii er opbygget af skjoldvulkaner.
Men også på Island findes der 30 udslukte skjoldvulkaner.

Dannes der en lav skjoldvulkan eller en høj stratovulkan afhænger det, foruden af stedet hvor den er dannet, også om den kraft – energi – eller gastryk i den smeltede magma, der er nødvendig for, at magmaen kan bane bane sig vej til overfladen.

Hvis kun et svagt tryk er nødvendigt, dannes der en skjoldvulkan.

Hvis der skal bruges et større tryk, dannes en stratovulkan. Det er den almindeligste vulkantype blandt de store og kendte vulkaner (Fujiyama Japans hellige bjerg og Mayon på Philippinerne og ikke mindst Vesuv i Italien.

Spaltevulkaner eller sprækkevulkaner dannes ved tyndtflydende lavaer såsom basalt.

Som tidligere nævnt er det de tektoniske pladebevægelser, som danner baggrund for vulkanaktivit på vores jordklode. I subduktionzoner – andesitvulkaner i spredningszoner – basaltdiske vulkaner. Andesit er en mellemting mellem granit og basalt. Man mener, at det dannes på grund af, at lithosfærepladen, som synker i dybet, smeltes under et enorm tryk. Pudelavaen af basalt vil da indgå i magmaen og danne andesit.

I spredningszonerne er trykket mindre
Vulkaner deles op i typer og klassifiseres altså i grupper.

De danner udgangspunkt i berømte vulkanudbrud tidligere i historien.

Andesitvulkaner er som før omtalt en typisk Stratovulkan (lagvulkan) den er regelmæssigt kegleformet. Stratovulkaner danner ofte en caldera.

Det er en ringformet dannelse, der opstår når for meget materiale kastes ud af krateret og underminerer vulkanens fundament, så keglen synker ned i det delvis udtømte magmakammer i en slags indsynkning. Sådan en calderaindsynkning kan være meget forskellig i diameter. Mauna Loa Hawaii 3,5 km, La Garito, Colorado ca. 45 km.

Askevulkaner eller eksplosionsvulkaner dannes ved høje kiselsyrerige lavatyper.

Viskositet betyder hvor sejtflydende en væske er. Vand har f.eks. en lav viskositet, mens sirup har en høj viskositet.

Vulkanske domer er en lavaprop indeholdende en meget sur(siliciumrig) lavatype såsom andesit – dacit eller rhyolit. Lavaen presses meget langsomt op igennem kraterkanalen – kraterrøret.

Maarer er et ringformet hul i jorden, hvor de rene gaseksplosioner har efterladt en ringvold af det materiale, som slynges ud fra vulkanen. Ofte er en maare en vandfyldt kratersø som vi ser i Eifel i Tyskland eller Auvergne i Frankrig.