Vulkantrussel
Ingen ved, hvordan situationen i Island udvikler sig, men vulkanolog har ikke set noget lignende i sine 23 år i landet
I går kl. 19.55Opd. I går kl. 20.24
Del artikel
De sidste tre år har der årligt været et vulkanudbrud på Reykjanes-halvøen. / Ritzau Scanpix
Ifølge meteorologisk institut i Island må sandsynligheden for et vulkanudbrud i den nærmeste fremtid anses for betydelig.
I Island er frygten for et vulkanudbrud i øjeblikket stor.
På bare to uger er halvøen Reykjanes i det sydvestlige Island blevet ramt af intet mindre end 23.000 jordskælv, og fredag aften måtte omkring 4000 indbyggere i byen Grindavík evakueres efter at have fået sig noget af en rystetur.
Jordskælv og vulkanudbrud er ikke ukendte fænomener i Island. Alligevel er situationen anderledes den her gang, fortæller Rikke Pedersen, der er leder af Nordisk Vulkanologisk Center i Reykjavik i Island.
For i modsætning til, hvad man ellers plejer at se på vulkanøen, er der nu risiko for, at et udbrud kan ramme et befolket område.
Og det kan få store konsekvenser for byens indbyggere såvel som resten af Island – måske endda andre dele af verdenen.
– Det er det mest alvorlige scenarie, jeg har oplevet i mine 23 år i Island, lyder det fra Rikke Pedersen.
En vulkansk udbrudsperiode
Hvis man vil forstå, hvorfor dele af Island lige nu er plaget af jordskælv og forhøjet seismisk aktivitet, så er lidt baggrundsinformation allerførst nødvendigt.
Vi ser en kraftig og meget hurtig udvikling
Rikke Pedersen, vulkanolog
Det er sådan, at Island ligger mellem to tektoniske plader – den eurasiske og den nordamerikanske plade – som bevæger sig i hver sin retning.
Mere konkret bevæger den eurasiske plade sig mod nordøst med omkring tre centimeter om året, mens den nordamerikanske plade flytter sig mod vest med omkring to centimeter om året.
Bevægelsen danner spændinger, der enten udløses i form af jordskælv eller i mere sjældne tilfælde vulkanudbrud.
Heldigvis går der lang tid imellem, at områder i Island går ind i det, der kaldes en vulkansk udbrudsperiode, hvor man vil se forhøjet seismisk aktivitet.
Alle veje til Grindavík er spærret. Blandt andet på grund af vejenes tilstand som set på billedet, hvor de mange jordskælv har skabt sprækker i jorden. Foto: Vegagerðin
Sådan en periode begyndte i 2021 på halvøen Reykjanes, men før det havde der ikke været et vulkanudbrud siden 1240 på halvøen, fortæller den danske vulkanolog Rikke Pedersen.
Til gengæld kan en udbrudsperiode vare mellem 300 og 400 år, hvor der altså i intervaller vil være mere vulkansk aktivitet end normalt.
Hurtig udvikling
De sidste tre år har der årligt været et vulkanudbrud på Reykjanes-halvøen.
Men her har frygten ikke været lige så stor, da udbruddene ikke har haft konsekvenser for hverken indbyggere eller landets infrastruktu
I øjeblikket har den underjordiske magma, der er smeltet eller delvist smeltet klippemateriale i Jordens indre, dog retning mod byen Grindavík. Når magma kommer op til overfladen, vil det oftest blive til lava.
Magmaen løber via et 12 kilometer langt sprækkesystem under jorden.
Fredag morgen bevægede det sig cirka fire kilometer under overfladen, men nu har magmaen bevæget sig op på omtrent 1,5 kilometers dybde, fortæller Rikke Pedersen.
– Så vi ser en kraftig og meget hurtig udvikling.
Ikke langt fra Den Blå Lagune i Island er der risiko for, at lave bryder op gennem overfladen. Arkivfoto. Foto: Halldor Kolbeins / Ritzau Scanpix
Vulkanologen fortæller, at der på nuværende tidspunkt er forskellige scenarier for, hvordan de næste dage kan udvikle sig – og nogle mindre ønskværdige end andre.
Flere mulige scenarier
Hverken Rikke Pedersen eller andre vulkaneksperter har i øjeblikket mulighed for at sige, om et vulkanudbrud bliver en realitet eller ej.
Det er meget usikkert, hvad der sker i den nærmeste fremtid
Magnús Tumi Guðmundsson, professor i geofysik
Om end sandsynligheden er forholdsvis stor, siger Rikke Pedersen.
Skulle det ske, at magmatunnellen bryder op gennem overfladen og derved forårsager et vulkanudbrud, kan det forløbe på forskellige måder.
For ifølge Rikke Pedersen afhænger det hele af, hvor på den 12 kilometer lange strækning, at magmaen vælger at bryde igennem.
Et muligt scenarie er, at magmaen rammer et sted på land med giftige gasser til følge.
– Dermed kan der komme lavastrømme, som løber i et bebygget område eller ødelægger andre former for infrastruktur, fortæller Rikke Pedersen og nævner kraftværket Svartsengi, der leverer varme og strøm til omkring 30.000 beboere, som eksempel på sidstnævnte.
En anden mulighed er, at udbruddet rammer ude i havet.
Det er det scenarie, som Rikke Pedersen kalder det mindst ønskelige, men som Islands meteorologiske institut spår som forholdsvis sandsynlig, skriver det islandske medie RÚV.
– Når magmaen får direkte kontakt med vandet, får vi et eksplosivt udbrud – altså en kraftig eksplosion – og der kan opstå askedannelse, forklarer hun.
Den islandske vulkan Eyjafjallajökull sendte i 2010 en enorm askesky op i atmosfæren, der i dagevis lammede flytrafikken i Europa. Foto: Lucas Jackson / Scanpix Denmark
Et sådant scenarie vil formentlig henlede de flestes tanker tilbage til 2010, hvor vulkanen Eyjafjallajökull sendte askeskyer flere kilometer op i luften og lammede store dele af flytrafikken i Europa.
Det samme kan princippet ske igen, fortæller Rikke Pedersen, da Islands internationale lufthavn ikke ligger særligt langt væk fra det vulkanske system Reykjanes-Svartsengi, som er det, der i øjeblikket volder problemer i Island.
Lørdag aften er vurderingen da også fra
Situationen er under kontrol – for nu
Der er selvfølgelig også den mulighed, at udbruddet går i sig selv, før det rammer jordens overflade, understreger Rikke Pedersen.
Myndighederne i Island siger i hvert fald, at situationen er under kontrol for nu.
Skælvende lejligheder i Island
I går kl. 14.40
0:17
Afspil / pause
Video: TV 2 NEWS
De har erklæret undtagelsestilstand i området omkring byen Grindavík, lukket Den Blå Lagune og altså også evakueret de indbyggere, som må antages at være i fare.
Ifølge meteorologisk institut i Island må ”sandsynligheden for et udbrud i den nærmeste fremtid anses for betydelig”.
– Det er sket meget hurtigt. Det er meget usikkert, hvad der sker i den nærmeste fremtid, siger professor i geofysik Magnús Tumi Guðmundsson til islandske RÚV.
Rikke Pedersen siger ligeledes, at “ingenting er sikkert”.
Hun hæfter sig til gengæld ved, at islændinge er godt forberedte, og at ingen menneskeliv ser ud til at være i fare, da man har handlet i god tid
Copyright: De nævnte personer.
Tlf. 20764247