Vulkanerne i Stillehavsregionen

Vulkanerne i Stillehavsregionen tilhører “The ring of fire” – Ildringen – hvor to tredjedele af jordens vulkaner ligger. I midten af Stillehavet ligger Hawaii-øerne med de to store “hot-spotvulkaner” Mauna Loa og Kilauea, hvoraf sidsnævnte har været i konstant udbrud siden 1983. Lava strømmer flere steder ud i Stillehavet. En hot-spot er et varmeområde i Jordens kappe, hvor en varm opstrømning bringer magma (lava) mere konstant til vejrs. Eksempelvis ligger Island, Hawaii-øgruppen og De Kanariske øer på sådanne hotspots. Man må endvidere sige, at i mange tilfælde bringer en hotspot magma op fra dybere dele af jordens kappe, og det ser ud til, at hotspotten forbliver på samme sted, mens havbundspladen eller kontinentalpladen oven over flytter sig. Det er Hawaii-øerne og Island tydelige eksempler på, men også Yellowstone i U.S.A. ligger på en hotspot, og her er der tale om et større varmeområde. De højeste lavatemperaturgrader er målt i hotspotvulkanen Kilauea på Hawaii med 1500 graders Celsius.

Vulkanerne, som omkranser Stillehavet hele vejen rundt er generelt alle såkaldte “subduktionsvulkaner” eller “underskydningsvulkaner”, hvor den lettere oceanbundsplade (havbundsplade) langsomt skydes ned og ind under kontinentet ovenover på grund af varmeopstigninger i jordens kappe. Den kemiske sammensætning i disse vulkaners lavatyper gør, at de vulkaner, der dannes oven over på jordens overflade, bliver mere eksplosive, da den opadstigende smeltede magma er mere sejtflydende, og de opløste gasser har derfor sværere ved at undvige.

Mindst 20 vulkaner er i udbrud et eller andet sted på kloden, mens dette læses. Tanken om, at vi lever i en mere vulkansk periode i øjeblikket kan diskuteres og bliver gjort det, men ikke destomindre så tyder forskninger på, at der ofte sker flere vulkanudbrud om vinteren ved lufttryksfaldet end om sommeren, men også i forbindelse med den ændrede drivhuseffekt.Man har også bemærket, at ved tidligere istiders afslutninger,hvor ismasserne smeltede og vandet i oceanerne steg, har trykforholdene påvirket selve den faste jordskorpe, og disse bevægelser i vulkanernes undergrund medvirkede til en forøgelse af vulkanvirksomheden fra de smeltede gasrige glødende lavamasser i magmakamrene under vulkanerne. Så kort og godt kan man sige, at både klimaændringer og vulkaner påvirker jordens indre kræfter og omvendt. I øjeblikket smelter isen på polerne, så om ca. 100 år har vi en vandstandsstigning i verdenshavene på ca. 1 meter, hvilket igen øger trykforholdene på de 60 procent af jordens vulkaners undergrund, der ligger i oceanerne eller ved kysterne. For ca. 74.000 år siden sendte Toba-vulkanen på Sumatra så meget svovldioxid og aske op i stratosfæren, at temperaturen faldt, og istiden kulminerede. Så i begge tilfælde påvirkes jorden overflade af både de indre og ydre naturkræfter. Ca. 90 procent af al vulkansk gas er vanddamp, som gennem årmillioner har været med til at danne dels havet i verdensoceanerne og dels atmosfæren med kuldioxid, der er en drivhusgas, og i andre tilfælde, når der udslynges enorme mængder af svovldioxid ved ekstremt kraftige vulkanudbrud, får vi den modsatte effekt, nemlig en nedsænkning af temperaturen….