Vulkaner er skabende såvel som de er ødelæggende…

Lever vi på lånt tid og nåde fra Jordens glødende kerne?

“Vulkaner er ikke til at spøge med, men de er heller ikke til at undvære. De har nemlig skabt den luft vi til daglig indånder og det ligeså uundværlige vand i verdenshavene, som intet liv kan undvære. Vulkaner er lige så meget vores venner som vores fjender. Så vulkanerne repræsenterer som i de store verdensreligioner det gode såvel som det onde”
Uden den varme jordkerne ville jorden være en ubeboelig planet. Jorden gør bare, som den altid har gjort. Den reagerer med kontintalforskydninger på grund af varmen i sit indre, som atter giver sig udslag i jordskælv og vulkanudbrud.Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, og man flytter ind i de farlige risikozoner, hvor vulkaner, jordskælv og tsunamier kan udslette alt levende. Så vulkanerne og jordskælvene er sikkerhedsventiler for den overskudsvarme, der ellers ville få hele Jorden til at eksplodere på et tidspunkt. Den ødelægger og genskaber sig selv.

Lever vi på lånt tid og nåde fra jordens glødende kerne? Er vi på vej ind i en mere ustabil periode med flere og flere jordskælv – vulkanudbrud – ligesåvel som klimaændringerne finder sted? Noget kunne tyde på det. Dette spørgsmål diskuteres livligt af forskere over hele verden i disse år gennem medierne.

Enorme katastrofer med jordskælv og vulkaner har før fundet sted på jorden, men er vi nu igen på vej ind i en mere ustabil periode med flere jordskælv og vulkanudbrud fra gamle udslukte vulkaner. Siden 1946 og frem til nu synes jordskælvsaktiviteten at være tiltagende, men vi må heller ikke glemme, at den stigende befolkningvækst på vores jordklode er skyld i, at mennesker rykker nærmere og nærmere ind i risikoområderne i dag end før. Ordet tsunami var et efterhånden glemt ord indtil 2004, hvor Sumatra blev løftet 15 meter i vejret langs en over 1000 kilometer lang undersøisk forkastningszone, der udløse et jordskælv med en energi på 36.000 atombomber og flere hundrede tusinde mennesker mistede livet.

“Den rasende tyr” hos de gamle grækere eller “Den vrede Gud” hos japanerne for årtusinder siden kaldte man de underjordiske kontintalpladebevægelser, som blev opfattet som et levende væsen dernede i undergrunden.

Vulkanerne er skyld i store naturkatastrofer på jorden, men er altså også uundværlige for livet på jorden. Den første atmosfære er dannet af vanddampe fra vulkanerne og igen medvirkende til atmosfærens indhold af kuldioxid. Uden kuldioxid ingen drivhuseffekt og dermed en kold planet uden liv. Jordens vulkanske aktivitet er en afgørende betingelse for, at livet har kunnet udvikle sig på jorden.

Den indre jordvarme er igen årsag til dannelsen af det vand – ilt – luft hvilket giver betingelser for alle former for levende organismer på jorden og i sidste instans også mennesket. Vores indre jordvarme er livsgivende, men lever vi på lånt tid og nåde fra Jordens glødende kerne?

Enorme kræfter ligger gemt i Jordens indre, men den der har kræfter til at give liv – kan også tage liv. Supervulkanen Tobas eksplosion for 74.000 år siden var skyld i, at kun ca. 50.000 eksemplarer af menneskeslægten overlevede de ekstremt stærke ændringer af klimaet. Ellers havde vi ikke været her i dag.