I dag har myndighederne i Costa Rica lukket lufthavnen i hovedstaden, San Jose.

Det oplyser luftfartsmyndighederne ifølge avisen La Nacion.

Udbruddet i Turrialba, der ligger i den østlige del af det lille latinamerikanske land, sker dagen efter to udbrud i en chilensk vulkan, som havde ligget stille i et halvt århundrede.

Landingsbanen har været dækket af aske, og man har aflyst flere fly fra USA og latinamerikanske lande.

I Chile gik vulkanen Calbuco onsdag i udbrud og sendte aske og røg op i adskillige kilometers højde.

Lokale myndigheder har ifølge nyhedsbureauet Reuters oplyst, at 1500 mennesker blev evakueret efter udbruddet.

Den to kilometer høje vulkan ligger nær havnebyen Puerto Montt og turistbyen Puerto Varas cirka 1000 kilometer fra Chiles hovedstad, Santiago.

Det frygtedes fredag morgen, at et tredje udbrud er på vej fra Calbuco.