Beredskab leder guatemalanere fra landsbyer, der ligger for foden af vulkanen Fuego, som torsdag gik i udbrud.
Flere end 1000 guatemalanere bliver torsdag gennet fra deres hjem i landsbyer, der ligger for foden af vulkanen Fuego, som ligger omkring 35 kilometer fra landets hovedstad, Guatemala By, og som torsdag gik i udbrud.
Det oplyser guatemalanske myndigheder.
En embedsmand, Oscar Cossio, fortæller, at det præcise antal er 1054 personer, men at det forventes at stige, i takt med at myndighederne får det fulde overblik over, hvor mange der skal evakueres.
De evakuerede er blevet ledt til en idrætshal, hvor de får ly, mens vulkanudbruddet overstås.
Guatemalas katastrofemyndighed oplyser, at vulkanen, som er opkaldt efter det spanske ord for “ild”, spruttede “pyroklastiske strømme” ud – en slags blanding af ekstremt varme gasser, aske og sedimenter, som falder ned ad vulkansiden med høj hastighed.
Den har desuden sendt en søjle i vejret, der nåede op i mere end seks kilometers højde – målt fra vandspejlet.
Katastrofemyndigheden siger, at asken falder til jorden vest og sydvest for vulkanen – altså væk fra Guatemala By, som ligger mod nordøst.
Rodolfo Garcia fra katastrofemyndigheden siger, at omkring 130.000 mennesker bor i områder, hvor der forventes at falde aske. Der er allerede blevet fundet rester af asken omkring 100 kilometer fra vulkanens krater.
Garcia oplyser, at der i alt er blevet etableret 13 steder, hvor i alt 7600 mennesker kan søge ly for vulkanen.
Fuego er Mellemamerikas mest aktive vulkan.
Man skal ikke længere tilbage end december for at finde det sidste tidspunkt, hvor den gav problemer for guatemalanere. Her tvang et udbrud med lava og aske landets myndigheder til at lukke dets største lufthavn.
I 2018 mistede 215 mennesker livet, da landsbyen San Miguel los Lotes blev noget nær tilintetgjort af et udbrud fra vulkanen.
Herunder fra Henning Andersen: www.vulkaneksperten.dk
Fuego er en 3835 meter høj stratovulkan i Guatemala og den mest aktive i landet. Mange eksplosive udbrud med glødende damp- og askeskyer og lahars, d.v.s. vulkanske mudderstrømme, har kostet mange menneskeliv gennem tiderne.
En stratovulkan vil sige en vulkankegle, hvis udbrudsprodukter har opbygget selve vulkanbjerget i lag bestående af løse og faste udbrudsprodukter som størknet lava og aske. Der er tit tale om mere sejtflydende lavastrømme med højere kiselsyreindhold, der opbygger stratovulkaner. Jordens højeste vulkan er en stratovulkan, Nevado Ojos del Salado i Chile, 6887 meter over havets overflade. Vi kalder også en stratovulkan for en keglevulkan.
60 procent af alle vulkaner er lagdelte stratovulkaner. De smukkeste vulkankegler er typiske stratovulkaner som Teide – Vesuv – Fujiyama Mayon – Merapi…
Fuego havde et stærkt udbrud i 1971.
Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen.
Ordet subduktion betyder underskydning, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud. Man kalder det også for en destruktiv pladegrænse.
Mange gange er der i artikler nævnt, at en neddykkende havbundsplade er mere vandholdig end ellers, og det er da også rigtigt, at der er H2O med ned, men det anvendes hovedsageligt til mineraldannelsen, bl.a. amfibolens tilstedeværesle i andesitmagma, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse.
Ordet Andesit stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, da den her er meget udbredt. Den er lys – eller grå – indeholdende helt op til 60%- SiO2 – kiselsyre – med både lyse og mørke vandholdige mineraler(natriumrig plagioklas,kalifeldspat)hvilket vidner om, at de er dannet under højt vanddamptryk.
Denne lava er finkornet men indeholder enkelte store krystaller.
Andesit dannes hovedsageligt i underskydningszoner – subduktion – altså hvor to plader er i færd med at støde sammen og den ene skubbes – skyder sig ned under den anden på grund af varmeopstrømningerne i jordens kappe. Spørgsmålet, der melder sig er, hvor det højere kiselsyreindhold kommer fra – end f.eks. tilfældet er med basalten, hvis SiO2 indhold ligger omtrent ti procent lavere?
Det større vanddamptryk og den hermed efterfølgende større eksplosivitet i de vulkanudbrud, der opbygges ved andesitiske vulkanudbrud, kan tolkes ved, at den vandholdige havbundsplade med havbundssedimenterne, som gennem tiderne har aflejret sige oven på den, langsomt presses ned under den oven over liggende kontinentale plade, og da der er radioaktive grundstoffer til stede i kontinentalpladen oven over, vil temperaturen i denne ofte være højere end i den underskydende neddykkende oceanplade. Vanddamptilskuddet nedefra vil kunne fremsynde en delvis opsmeltning i bunden af den kontinentale plade, der ligger oven over, og dannelsen af andesitisk magma(lava) vil blive det afsluttende resultat. De vulkaner, der dannes oven over på jordens overflade bliver derfor mere eksplosive i det på grund af det stor damp-gas – og SiO2 indhold i smeltemasserne i de magmakamre under vulkanerne i en underskydningszone.
Dette ses bl.a. så tydeligt i ”The Ring of Fire” – Ildringen – Stillehavet rundt – Caribien – Indonesien – Filippinerne – Japan o.s.v.
Fra gammel tid har man vidst, at mere end halvdelen af jordens skorpe består af SiO2 – kiselsyre, som er grundbyggestenen for de fleste bjergarter og magma – og udforskingen i magma-kemi førte igen frem til konklusionen om, at mængden af SiO2 indholdet i magma måtte være medbestemmende til dens flydetræghed – jo større SiO2 indhold i den smeltede magma – desto tykkere magma.
Der udover, at ”vand udvider sig eksplosivt, når det omdannes til damp” er en gammel læreregel….
Kilde: Henning Andersen
www.vulkaneksperten.dk
Tlf. 20764247
