Udslukte vulkaner er farlige

“Alle stærkt eksplosive vulkanudbrud i historisk tid er kommet fra vulkaner, der har været bedømt udslukte”…

Ved ordet ”udslukt” vulkan tænker vi ikke altid på, at det faktisk betyder en vulkan, som har været i ro i de sidste 10.000 år – rettere sagt i historisk tid – altså den tid mennesker kan huske. Byer som Rom i Italien, Portland i U.S.A og Clermont-Ferrand i Frankrig, ligger i skyggen af gamle vulkaner, der har været ro i den tid mennesker har boet der, men det betyder ikke, at der ikke vil kunne ske noget igen. Dette er fakta. Vulkanerne er kun uddøde i de øjne, som hverken kan eller vil se. Vi mennesker har en kort hukommelse.Såvel politiske som naturkatastrofer plager os ikke længere, så snart de er overstået, og de lærer os ikke altid meget. Hvis en vulkan ikke har været i udbrud i over 100 år så holder man op med at betragte den som en vulkan, og det gælder i endnu højere grad med en vulkan, som har holdt sig i ro i årtusinder eller mere. Pinatubo på Filippinerne var et tydeligt eksempel i 1991. Nu den over 5000 meter høje vulkan Huila i Columbia sender i disse dage aske og røgskyer højt til vejrs. Den har sovet i over 400 år og er begyndt at udsende aske. I jordens geologiske tidsalder har der fundet enorme vulkanudbrud sted ”Supervulkaner”, kalder vi dem nu, hvor tusinde meter tykke askelaviner eller glødende lavastrømme har fyldt dale og slugter ud. Tiltagende svag jordskælvsaktivitet i dybet under en vulkan er bevis på stigende magma opad igennem vulkanen. Efterhånden som det stiger opad, udvides vulkanen og hæver sig som et varmt brød i en bageovn for til sidst at sprænge taget i magmakammeret eller proppen af størknet lava i selve vulkanens hals eller det såkaldte kraterrør. Vulkanerne får tilført nye smeltemasser (magma) nedefra ved bevægelse i jordskorpepladerne, og mange gange ligger sådanner lommer med lava i magmakamre i kun få kilometers dybde under vulkanen. Ved de såkaldte underskydninger, subduktion, hvor en plade skubbes ned under en anden, dannes der mere sejtflydene lmag, hvor de opløste gasser har sværere ved at undslippe, men opbygger et større og større gastryk i smeltemassen(lavaen). Denne type lava er særlig rig på vanddamp og kiselsyre og udskiller krystaller i kammeret. Der opstår luftbobler, som bliver større og større i denne sejtflydende magma, som samler sig øverste i kammeret samtidig med, at de øverste dele af smelten nærmest køler af. Til sidst kan dæklagene ovenover ikke modstå trykket nedefra, og resultatet bliver et vulkanudbrud af eksplosiv karakter…