1

Udbrud på La Palma fortsætter.

 

Følgende tekst er uddrag fra artikel i Berlingske Tidende tirsdag den 21. september: 

Kanarieøernes vulkanologiske institut INVOLCAN understreger, at der både skal meget voldsomme jordskælv og overordentligt eksplosive vulkanudbrud til for at kunne udløse et »flankekollaps«, og i 2017 fastslog den britiske geolog Dave Petley i en blog, at Cumbre Vieja er »strukturel sund«.

Lektor på Københavns Universitet, Paul Martin Holm udtalte:

»Der er ingen tvivl om, at den vestlige flanke af Cumbre Vieja er ustabil. Der er enormt stejlt, og det er en meget stor bjergmasse, der i givet fald kan skride i havet. Man har regnet ud, at lige der, hvor det måtte falde i havet, kan bølgen blive meget høj – måske helt op til 800 meter lige der, hvor plasket sker. Derefter kan en tsunami få retning mod Amerikas østkyst og mod dele af Vesteuropa – og det er ikke fake news. Risikoen er der.«

Paul Martin Holm understreger dog i samme åndedrag, at faren for et kollaps under det aktuelle udbrud formentlig er meget beskeden.

Det er imidlertid vigtigt at understrege, at der ikke fra officiel side vurderes at være en tsunamirisiko forbundet med det aktuelle udbrud i Cumbre Vieja.

Det amerikanske tsunamivarslingscenter NWSNTWC skriver på sin Facebook-side, at der ikke er nogen tsunamirisiko på den amerikanske østkyst »på dette tidspunkt«. Kanarieøernes vulkanologiske institut INVOLCAN understreger, at der både skal meget voldsomme jordskælv og overordentligt eksplosive vulkanudbrud til for at kunne udløse et »flankekollaps«, og i 2017 fastslog den britiske geolog Dave Petley i en blog, at Cumbre Vieja er »strukturel sund«.

Men ikke desto mindre sker det med jævne eller måske snarere ujævne mellemrum, at en stejl og kystnær vulkan skrider i havet under et udbrud og udløser en tsunamir. Det mest berygtede eksempel i historisk tid skete i 1883, da den indonesiske vulkanø Krakatau eksploderede med et brag, der kunne høres over intet mindre end en ottendedel af klodens overflade. Med eksplosionen styrtede hele vulkanen i havet og udløste en tsunami, der væltede ind over nærliggende kyster på de befolkningsrige øer Java og Sumatra, hvor over 30.000 mennesker druknede.

I de følgende årtier rejste der sig i graven af den gamle vulkanø en ny vulkan – Anak Kratau eller »Krakataus søn« – og minsandten om ikke også den eksploderede og styrtede delvist i havet i december 2018, hvorefter over 400 mennesker druknede i den efterfølgende tsunami.

Ingen ved, hvor længe Cumbre Vieja-udbruddet på La Palma vil fortsætte. Det kan være i få dage eller flere måneder. Over 5.000 mennesker, herunder cirka 500 turister, er evakueret fra landsbyer i nærheden af de fortsatte udbrud i vulkanen.

Den kanariske ø La Palma beskrives ofte som en af verdens stejleste øer. Hele den sydlige halvdel af øen, der er lidt større end Bornholm, er skabt af den næsten 2.000 meter høje vulkan Cumbre Vieja, der aktuelt er i udbrud. 

Foto: NASA/Flickr.