Udbrud igen på Reykjaneshalvøen i island er fra Icelandic Met Office og vulkaneksperten.dk

Den fulde Copyright og Kilde til denne artikel og opdatering til det igangværende udbrud i Island er fra Icelandic Met Office med al tekst – foto og navne på fotografer og tegninger er tydeligt navngivet her.

Neden under denne artikel er min egen “Island burde have heddet Ildlandet” om Island med vulkanerne og Islands dannelse.

vulkaneksperten Henning Andersen, tlf. 20764247 o9g mail: info@vulkaneksperten.dk 

Et skærmbillede fra et webcam cirka et minut efter udbruddet begyndte

Aktiviteten i vulkanudbruddet har været ret stabil siden i morges

Lava flød over en parkeringsplads ved Den Blå Lagune

21.11.2024

Opdateret 21. november kl 16:15

  • Lava flød aldrig så langt mod vest

  • Seismisk aktivitet og deformation meget lav

  • Lavaens fremrykningshastighed blev i dag anslået til over 100 m i timen

  • Risikovurderingen bliver alt andet lige opdateret i morgen den 22. november

Aktiviteten i vulkanudbruddet mellem Stóra-Scógfell og Sýlingarfell ser ud til at være ret ens siden i morges. Seismisk aktivitet og deformation af udbrudscentrene er meget lav.

De første målinger indikerer, at volumenet af magma, der strømmede fra Svartsengi ind i Sundhnúks-kraterserien, er næsten halvdelen af ​​det volumen, der strømmede fra Svartsengi under udbruddet den 22. august. Mere detaljerede resultater vil være tilgængelige i de kommende dage.

Sjap, der flød over Grindavíkurveg og varmtvandsrøret vest herfor, er fortsat med at strømme mod vest. Ved middagstid nåede lavaen parkeringspladsen ved Den Blå Lagune og bevæger sig stadig. Lavaens fremrykningshastighed blev anslået til over 100m i timen mellem 12.09 og 13.35.

Dette lavabund er nu nået længere mod vest end lavasenge fra tidligere udbrud. De vedhæftede billeder er taget fra Met Office’s webkamera, som er placeret oppe i Þorbirn. Den første video er taget mellem 12:30 og 12:50 i dag og senere fra kl 13:40 – 14:30. De viser lavaens fremskridt på det tidspunkt.

Gif_Hadegi21112024
Gif_Afternoon21112024

Opdateret 21. november kl 11:00

  • Lava er strømmet over Grindavíkurveðin
  • Udbruddet er skrumpet ind
  • Hrauntunga er nået til varmtvandsledningen, Njarðvíkuræð

Udbruddet, der begyndte klokken 23.14 den 20. november, fortsætter, men aktiviteten på udbrudsspalten er ifølge dronemålinger fra Rigspolitichefens specialenhed bremset cirka 600 meter fra den sydlige ende. Aktiviteten er nu størst omkring midten af ​​sprækken, mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell. Lava flød over Grindavíkurveg fra klokken halv seks i nat. Kort før klokken 8 i morges nåede lavarøret også varmtvandsrøret, Njarðvíkuræð.

21112024_lavaudbrud

Ifølge et satellitbillede (ICEYE) klokken 6:16 i morges er lavaspredningen nået op på næsten 7 kvadratkilometer. Lavaens konturer er nogenlunde vist på vedhæftede kort. Placeringen af ​​udbruddet er også vist som set på et satellitbillede taget kl. 4:14. Siden billedet blev taget, er lavatungen fortsat hen over varmtvandsrøret mod vest. 

Seismisk aktivitet faldt markant kort efter udbruddet begyndte, og siden er der kun registreret få jordskælv. Deformation blev målt i de første timer efter udbruddet begyndte, men der måles nu lidt deformation omkring udbrudsspalten.

Ifølge vejrvagtens prognose for gasdistribution er retningen nordøst i dag (torsdag) og i morgen (fredag) vil gasforurening nå syd og vest for udbrudscentrene. Det er sandsynligt, at gasforurening vil blive bemærket i Grindavík, Svartsengi og Reykjanesbær. Naturbrande forventes ikke.

Vejrkort_21112024

Satellitbilledet viser fanen, der når syd kl 04:41 hvor hovedparten af ​​makrellen er SO2-gas. Fra udbruddet begyndte og frem til natten var der en nordlig retning, der vendte mod øst tidligt om morgenen.

Risikovurdering opdateret

Norges Meteorologiske Styrelse opdaterede i aftes (20. november) farevurderingen, som alt andet lige gælder til klokken 15.00 den 22. november. Faren er steget i alle zoner undtagen zone 7. Høj fare (lilla) er i zone 3, hvor kilden til udbruddet er. I zone 1, 4 og 6 er risikoen øget til høj (rød).

Haettusvaedi_VI_21nov_2024

Opdateret 20. november kl 01:45

  • Et udbrud begyndte mellem Stóra-Scógfell og Sýlingarfell kl 23.14 kl
  • De første tegn på magmastrøm blev set på målerne rundt omkring 22:30
  • Længden af ​​sprækken er anslået til 3 km, og dens sydlige ende er ved Sýlingarfell

  • Udbruddet ser ud til at have nået sit højdepunkt
  • Gasforurening går sydpå over Grindavík
  • Link til prognose for gasforurening

Nyhedstråden vil blive opdateret næste gang kl 10:00. Met Office’s 24-timers vagt vil offentliggøre opslag på Facebook, hvis der sker store ændringer i aktiviteten af ​​udbruddet i aften.

Aktiviteten i udbruddet ser ud til at have nået sit højdepunkt. Sprækken er holdt op med at udvide sig og ifølge de tegn, der kan ses på Meteorologisk Kontors målere, ser der ikke ud til at være noget, der tyder på, at aktiviteten vil stige.

Længden af ​​udbruddet anslås til at være omkring 3 km. Lavastrømmen breder sig både mod øst og vest. Der er ingen lavastrøm mod Grindavík. På dette tidspunkt er der omkring 500 m fra kanten af ​​lavaen mod vest til Grindavíkurvegi.

Det nuværende udbrud er betydeligt mindre end det sidste udbrud, der begyndte den 22. august. Den estimerede lavastrøm i dette øjeblik er omkring 1.300 m 3 /s, men den var omkring 2.500 m 3 /s i august-udbruddet.

Det interessante er, at den seismiske aktivitet ikke steg i ugerne før udbruddet, som det var sket i tidligere begivenheder. Mængden af ​​magma, der havde akkumuleret under Svartsengi, svarede til den før det sidste udbrud. Den seneste tendens har dog været, at mere og mere magma har måttet samle sig for at udløse den næste begivenhed. Dette er en indikation af, at de mønstre, der hidtil er set i tidligere udbrud, kan være ved at ændre sig.

Gossprungan_Sudur_21112024

(Foto: Offentlig sikkerhed/Björn Oddsson)

Indgang kl 01:20

Vejrvagtens gasfordelingsprognose: Nordlig i nat blæser gasforurening syd for udbrudscentrene, men i morgen (torsdag) er der varslet mere østenvind, dvs. gasforurening når vest og sydvest. Det er sandsynligt, at gasforurening vil blive bemærket i Grindavík, Svartsengi og Reykjanesbær.

Screenshot-at-2024-11-21-01-10-30_Gasmengun_21112024

Et billede, der viser, hvor gasforurening kan forventes i de næste 24 timer.

Indgang kl 01:09

Sprækkeplacering_21112024_kl0040

Revideret placering af udbruddet baseret på oplysninger fra kystvagtens overvågningsflyvning.

Indgang kl 00:21

Længden af ​​sprækken er anslået til 2,5 km, og dens sydlige ende er ved Sýlingarfell. Baseret på situationen nu er dette udbrud mindre end det sidste udbrud.

Det kan ikke udelukkes, at udbruddet vil fortsætte med at vokse. På nuværende tidspunkt er der ingen indikationer at se på Met Office’s målere om, at udbruddet strækker sig mod syd.

Gossprungan_21112024_0010

Det første foto fra en patruljeflyvning med kystvagten. Lysene i Grindavíkurbær kan ses i det fjerne. Lysene i Svartsengi i højre side af billedet. (Foto: Offentlig sikkerhed/Björn Oddsson)

Gossprungan_21112024_kl0020

Billede, der viser en lavastrøm mod vest mod Grindavíkurvégur. Lysene i HS Orku kraftværket i forgrunden. (Foto: Offentlig sikkerhed/Björn Oddsson)

Indgang kl 23.50

Rækken af ​​små jordskælv startede omkring 22:30 og omkring 22:37 blev der målt trykændringer i HS Orkus boringer, hvilket var et tydeligt tegn på, at magmastrømning var begyndt.

Klokken 23:14 åbnede der sig en sprække mellem Stóra-Skógfell og Sýlingarfell. Udbruddet udvidede sig mod nordøst.

De første nyheder om lavastrømmen indikerer, at lavastrømmen løber mod vest og ligger mod syd i Stóra-Skógfell. Ingen lavastrøm kan ses i retning mod Grindavík.

Der er en kraftig nordlig retning i området, som leder gasforureningen sydpå over Grindavík.

Kystvagtens helikopter letter. Information fra den flyvning vil give et mere detaljeret billede af retningen af ​​lavastrømmen.

Gos201124_radar koordinat

Et kort, der viser den omtrentlige placering af udbruddet kl 23.40. Placeringen er baseret på radarda

 

Ifølge Rikke Pedersen, der er chef for det Vulkanologiske Institut i Reykjavik, udtaler, at der ikke havde der ikke har været vulkansk aktivitet på Reykjanes-halvøen i 800 år, indtil halvøen i 2021 blev ramt af vulkanudbrud. Det medførte tre udbrud i løbet af tre år. Men alene i år – 2024 – har der været otte vulkanudbrud.

– Det er grundet pladebevægelser. Det er, fordi pladerne har spredt sig i 800 år uden at få tilført materiale fra dybet. Det er det, der foregår nu. Vi reparerer de øverste lag af skorpen nedefra, lyder det fra vulkanologen.

Efter der var ro over den vulkanske aktivitet i 800 år frem til 2021, så forventes det, at der kommer til at være en lang såkaldt udbrudsperiode.

Faktisk mellem 300-500 år.

Men det betyder ikke, at der kommer til at være vulkanudbrud hver måned, lyder det.

– Det betyder bare, at vi har en højere udbrudsrate, end når vi har de her pause-perioder. Men der kan sagtens være perioder på flere årtier, hvor vi ingen udbrud har. Men lige i øjeblikket er det en ret intens periode, lyder det afslutningsvis fra Rikke Pedersen.

 
Vulkanolog Rikke Pedersen forventer, at en udbrudsperiode vil vare 300-500 år. (Foto: © AEL KERMAREC, Ritzau Sca
Copyright og udtalelse herover af Rikke Pedersen og Ritzau.. 

Neden under denne artikel er min egen “Island burde have heddet Ildlandet” om Island med vulkanerne og Islands dannelse.

Island burde have heddet Ildlandet thi der raser ilden overmåde…

1: Island ligger på den spaltezone, der danner grænsen imellem de to store kontinentalplader – den Amerikanske og den Euroasiske.

2: Island ligger på en hot – spot, dvs. en bred søjle af opadstigende varme fra dybere dele af jordens kappe.

Island er et af de mest spændende lande, hvis man vil se på vulkaner. I skolen lærte vi, at Island var modsætningernes land med på den ene side isen og på den anden siden ildens land på grund af de mange vulkaner. Vi finder her en fascinerende natur. Der er ikke noget at sige til, at Island blev døbt “Isens land” efter de mange isbræer og jøkler, som findes på bjergene, men i og for sig kunne man godt have kaldt Island for “Ildlandet” efter de mange vulkaner. Heklafjeldet, eller mere nøjagtigt “frøken Hekkenfeld”, gjorde Island berygtet ved det første store udbrud i året 1104, hvor Island kun havde været beboet i nogle få hundrede år. Glødende klippestykker på størrelse med huse, fluorgiftig aske, der forgiftede græsmarkerne, så al kvæget døde, giftige dampe og gasskyer kvalte alt levende. Sådan gik det til, at Hekla fik tilnavnet: “Djævelens bolig”. Islændingene selv var ikke i tvivl, og alligevel var deres opmærksomhed ikke rettet så meget mod deres vulkaner, som vi danskere, både under og efter danskertiden.

Jeg har undret mig over, at de Islandske sagaer ikke omtaler vulkanerne mere end kun et sted, nemlig i Ragnarok, der henviser til Vølvens spådom, om verdens skabelse og undergang i ild og røg, og guderne vender tilbage til den verden, hvorfra de kom. Faktisk kan vi drage paralleller til Johannes Åbenbaring fra vores Bibelhistorie og alle de store verdensreligioner osv. om både undergang og genskabelse. Jeg har tit spurgt islændingene, hvorfor de fra gammel tid ikke har flere skriftlige beretninger om vulkanerne, og svaret har altid været: “Fordi vi betragtede vores vulkaner som ondskaben selv, og munken Julius Cæsar Recuptus omtaler i sit vulkanologiske værk fra 1647, at Hekla er nedgangen til Helvede, som Gud i fælles aftale med Djævelen har ladet stå åben til skræk og advarsel for alle de syndige mennesker”.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvor mange vulkaner Island har. Tallet er ca. 30 navngivne aktive vulkanske systemer, men sandheden er faktisk, at det er uvist. Grunden er, at der ofte dannes nye kratere og sprækker i jorden, når kontinentalpladerne bevæger sig fra hinanden, hvilket sker med få cm. om året, og Island er dannet ovenpå den Midtatlantiske Ryg, hvor lava (magma indeholdende gasser) igennem næsten 40 millioner år har opbygget nyt land ved at opbygge lag på lag af nye størknede lavastrømme.

Det er et af de få steder på vores klode, hvor vi med det blotte øje kan se disse sprækker, hvor pladerne trækker sig fra hinanden. Ellers foregår det dybt nede på bunden af verdenshavene, 5 kilometer under havets overflade kloden rundt, dog på jordens overflade i den Østafrikanske Gravsænkning “Rift Valley”, et af de få andre steder, hvor man kan se et kontinent knække midtover og trække sig fra hinanden og den smeltede lava trænge op og danne vulkaner. De mægtige varmeopstrømninger i jordens kappe er skyld i bevægelserne af kontintalpladerne. Man kan egentlig godt sige, at Island bliver flået midt over – eller revet op med rode – og ved Tingvallasletten ses tydeligt den Amerikanske plades dybe skrænt og på den anden side af sletten den Europæiske pladegrænse. Da jeg i 1980’erne under den Kolde Krig stod med danske rejsegæster ved Tingvellir, sagde jeg altid til dem: “Her ser I et tydeligt bevis på, at Øst og Vest ikke kun politisk er uenige, men heller ikke geologisk kan med hinanden. De trækker sig i hver sin retning med 2 cm om året”.

Mange har en lidt forkert opfattelse af de vulkanudbrud, der for tiden finder sted på Reykjanes-halvøen i Island. 

Siden 2021 har der indtil nu fundet otte vulkanudbrud på Reykjanes-halvøen:
Det første kom i 2021, ét i 2022, to i 2023 og alene i år flire – altså i 2024. Efter udbruddet i 2021 forventede man en række mindre udbrud, og disse har også fundet sted. Det gik ud over den mindre fiskerby, Grindavík, og indbyggerne måtte evakueres. Her var der tre huse, der blev ødelagt og begravet i lava. Heldigvis kom ingen mennesker noget til.  

Islændinge lader sig ikke gå på af vulkaner men garderer sig i mod dem og bygger adskillige meter høje volde omkring kraftværket ved den blå Lagune og de har fungeret som forventet.  dygtige til at få løst og udbedret. Man kan på trods af dette roligt rejse til Island og flytrafikken har ikke været påvirket. 

Hekla

At der på Island befinder sig så mange virksomme vulkaner skyldes altså dels, at landet ligger midt på den samme sprækkezone, der fortsætter længere ned gennem Atlanterhavet til Azorerne, Canarieøerne og Kap Verde, men også at Island ligger på en såkaldt “Hot-spot”, og det betyder igen, at der under hele Island befinder sig en kæmpesøjle af opadstigende hedt materiale, “en enorm lavasuppegryde”. Disse enorme beholdere af smeltede stenmasser er skyld i vulkanudbrud ca. hvert femte år et eller andet sted oven over i Island på jordens overflade og danner nyt land og bygger Island større, og hver gang pladerne rykker sig lidt, mærker man det som et jordskælv på jordens overflade.

I 1915 var den tyske forsker Alfred Wegener en af de første, der ved at kigge på et verdenskort havde lagt mærke til, at jordens kontinenter passede sammen som brikker i et puslespil. Vi skal helt frem til 1960-erne, hvor vi blev klar over, at det nu også måtte være sådan, og et af de tydeligste beviser ser man med det blotte øje på Island. Specielt efter Surtseys dannelse i 1963 og senere udbruddet på Heimaey i 1973, da man oprettede det Store Nordiske Vulkanologiske Institut i Reykjavik, og herfra holder man nu hele Islands undergrund under opsyn, hvilket er vigtigt, da der kan opstå nye vulkansprækker så godt som overalt.

Ragnarok i år 1973

Klokken var lidt over 23 den 22. januar 1973, da det sidste lys slukkedes i familien Haraldur Hannessons hus, der lå nærmest den gamle vulkan Helgafjeld på Heimaey, den eneste beboede af Vestmannaøerne. Omtrent kl. 1.55 om natten løftede fru Hannesson sit hoved fra puden. Hun var ikke straks klar over, hvad der havde vækket hende, indtil hun så et mørkerødt flammeskær gennem vinduet. Hurtigt kom hun ud af sengen, mens hendes mand stadig sov dybt. Hun skyndte sig neden under til telefonen. Hun drejede nul. Der gik en halv snes sekunder, inden røret blev taget i den anden ende. “Det brænder et eller andet sted herude på helgafjeld, dvs. Det Hellige Fjeld, jeg kan se ildfontæner fra mit soveværelsesvindue. Fru Hannesson var forbavsende rolig. Hun havde næppe slået alarm, før den første brandsprøjte var på vej. Således blev det fru Hannesson, der uden at vide det, slog alarm om vulkanudbruddet. Brandslukningsfartøjerne satte kurs mod det formodede brandsted med hylende sirener og fandt selve jorden brændende. Vulkanen Helgafjeld var vågnet op efter mere end 5000 års søvn og havde åbnet en to kilometer lang sprække i jorden og fra 40 skorstene sprøjtede glødende lavafontæner højt til vejrs. Voldsomme eksplosioner sendte store klippeblokke til vejrs sammen med vulkansk aske og pimpsten, dvs. lavaskumsprøjt, der nu faldt buldrende og bragende ned over folks hustage i byen på Heimaey.

Mennesker mod naturen på Heimaey

Evakueringen fandt gnidningsløst sted, tre højgravide kvinder faldt om i gaderne og fødte børnene midt på fortovet – de lever i bedste velgående i dag. Ved 9-tiden næste morgen var de godt og vel 5.000 indbyggere evakueret i fiskerkuttere til Reykjavik. Allerede det første døgns tid efter udbruddets start vendte skibene tilbage for at transportere bohave, møbler, fiskegrej og alt af værdi væk fra øen. Der var pendulsejlads en uges tid mellem Reykjavik og Heimaey. Man frygtede bl.a. for, at havneindsejlingen skulle lukkes af den nye fremadvæltende lavastrøm. Det skete heldigvis ikke.

For første gang i historien var det lykkedes for mennesker at standse en halvstørknet tyktflydende lavastrøm, men det kan kun gøres, når de rette betingelser er til stede. Ved at komme iskoldt vand fra det nærliggende ocean på den i forvejen efterhånden afkølende lavastrøm, som herved dannede en barriere mod den nye fremadvæltende lavastrøm bagved igen. Derved kunne man ændre lavaens retning.

Hjemme igen

Mange hævdede bagefter, at øen aldrig mere ville blive beboet, da flere hundrede huse var dækket af aske og lava, men man tog fejl. Vulkanen faldt til ro igen i juni samme år, og godt 4.600 ud af de lidt over 5.000 indbyggere flyttede tilbage til den vigtigste og rigeste af Vestmannaøerne med de så livgivende fiskeribanker. I dag – næsten 41 år efter udbruddet – hedder det: “Er du født før udbruddet eller efter udbruddet?”. Vulkanen har givet gratis jordvarme til byen og varmt vand og en nu langt bedre smal havneindsejling, så de kolde Atlanterhavsstorme om vinteren ikke kan ødelægge skibene. Over den lange vulkansprække, der opstod den uhyggelige vinternat i 1973, blev der ved udbruddet opbygget en ny vulkankegle. “Ildfjeld” er den døbt – en ca. 200 meter høj bjergkegle, og med mine gæster bestiger vi selvfølgelig krateret og samler lavastøv og -sten med hjem til de potteplanter, der ellers ikke vil gro. Vulkansk jord er jo yderst frugtbar. Island ligger normalt for langt oppe i Atlanterhavet til, at jorden er frugtbar på stedet. 

Heimaey blev 20 % større efter udbruddet, da den nye lava tilførte øen nyt land.

Her fødes Europa og i fremtiden vil der danne sig nye vulkanøer fra havbunden ud for Island.

Vulkaner har ofte kvindenavne

De fleste islandske vulkaner har kvindenavne. Normalt kigger kvinder vredt på mig, når jeg siger det i mine foredrag, men sagen er, at det er en kvindes lod at føde et barn – og det svarer til det nye frugtbare land. Jorden er identisk med kvinden, frugtbarheden og det skønne. Det ser vi i den græsk-romerske gudemytologi – ja over hele jorden. Vulkanbjerge er skønne og guddommelige som kvinder. Uden kvinder eller vulkaner var vi intet. Den ældste jordskorpe er skabt af størknet lava fra vulkaner. Ilten som er dannet i jordens atmosfære, og havet i verdenshavene gennem millioner af år, er generelt kommet ud af vulkanerne som gasser. 90 % af vores menneskekroppe består af vand og mineraler, som intet levende kan undvære. Atlanterhavssprækken, der går nede på bunden af Atlanterhavet, og som Island ligger ovenpå, går jordkloden rundt syd om Afrika, gennem det Indiske Ocean og op gennem Stillehavet. Her siver vulkanske gasser ud med opløste mineraler i sig, og den ældste form for liv på jordkloden hævdes nu af flere og flere at stamme fra disse såkaldte “sorte skorstene”.

Intet levende liv på jorden uden vulkaner eller kvinder, og så behøver vi ikke sige mere om det. Alle islandske vulkaner har kvindenavne, Hekla, Katla, Laki Krafla, Helgafjeld, Surtsey osv.

For mig er den skønneste af alle islandske vulkankvinder Hekla (navnet kommer egentlig af hætte, fordi der altid hænger en hættesky over vulkanens top), som jeg første gang så en sommeraften i 1974. Jeg husker det som var det i går.

Citat fra Henning Andersens bog “Hekla Islands Dronningevulkan”:

“Hver gang jeg ser Heklafjeldet, da drages jeg mod dig du smukke kvinde
din ild du gemmer i dit dyb.
Indtil en skønne dag måske”….

Når Hekla har sine store udbrud, dannes der op til 75.000 kubikmeter aske pr. sekund. Dette siger noget om de enorme kræfter, der eksisterer i en eksplosiv vulkan som Hekla.

Jules Verne i “Rejsen til Jordens Indre” fra 1864:

“Stig ned i Snefellsjøkelens krater, som skyggen af Scartaris kærtegner før den første juli, og dristige rejsende, du vil nå frem til Jordens midte. Det gjorde jeg. Arne Saknussemm”.

Den mest urealistiske af alle Jules Vernes bøger, men romantisk og elskelig. Varme og trykforhold i det indre af jorden vidste man ikke meget om, da Jules Verne skrev sin roman. Om Islands og Surtseys dannelse.

“Dybt nede på Atlanterhavets bund skete der noget for 40 millioner år siden. Det var før der var mennesker på jorden. Langs denne linje eller sprækkezone, åbnede der sig en bred spalte, hvorfra der strømmede rødglødende lava ud. Da lavaen var ca. 1100 grader varm, sendte den søjler af damp op gennem de adskillige tusinde meter havvand. Der stod skyer af vanddamp op over det urolige Atlanterhavs overflade. En skønne dag, som årmillionerne gik, nåede de gentagne lavaudbrud havoverfladen, og en klump sort nystørknet lava stak sit våde klippehoved op af havet. Moder Jord havde nået havets overflade. En fugl fløj tilfældigt henover lavaklippen og tabte en klat, og livet begyndte”…

Her skabes Europa…

Surtsey

På samme måde i årene 1963-67 blev verden vidne til, at en ny ø, Surtsey blev dannet syd for Vestmannaøerne. Tidligt om morgenen så forbisejlende fiskerkuttere damp- og røgskyer stige op foran næsen af deres skibe og døde kogte fisk lå i havet. I løbet af en time stod høje dampskyer op og en undersøisk vulkan var i udbrud og dannede en flere hundrede meter høj ø af det udslyngede aske- og lavamateriale. Surtsey, efter “Surtur, der bringer sit ild- og flammesværd med sig gennem Ragnarok og udsletter alt”, blev øen døbt. I dag er øen forskningsområde, og ingen må gå i land – bortset fra forskere, der skal betragte livetsopståen på en nyfødt ø.

Islændingene

Jeg kan ikke skrive om Island uden at nævne de brave islændinge, som jeg siden 1974 er kommet til at sætte stor pris på, fordi de kan og tør gøre det, som vi andre normalt har svært ved. Noget af det første jeg i sin tid lagde mærke til ved dem var deres lovlydighed. Man tager pænt sine sko af, hvis man kommer på besøg i et hus. Drikkepenge kendes ikke, hvilket mange danskere hader at give. Jeg kender til det som rejseleder og guide. Hvad skal de også med det med de priser og lønninger, de har? 300.000 mennesker på en lavaø, der er næsten tre gange så stor som Danmark rent arealmæssigt. Når en islænding har oparbejdet et firma i ca. 10 år, og det går godt, sælger han det ofte, går ned i sin bank og siger: “Kan jeg låne 100 millioner?”. Bare for at prøve noget nyt. Som et fuglepar, der skubber deres unge ud af reden på den stejle klippeskrænt, hvorfra den så enten falder ned og dør – eller kan flyve med det samme. De er venlige, men bestemte. Jeg husker, da jeg engang som guide kørte Island rundt med en gruppe danske pensionister, hvor den ene kastede en tændstik i den øde lavamark. Min islandske chauffør gik hen og samlede den op og sagde stille: “Sådan gør vi ikke her”.

Islændingene er glade for, at danskerne har givet dem deres håndskrifter tilbage igen. I 1600-tallet var København Islands hovedstad, og de havde intet andet fra deres fortid end håndskrifterne. Forholdet blev tydeligt forbedret til Danmark. I dag taler man om, at hvis der skal holdes et møde mellem israelere og arabere, vil Hekla islændingene gerne gøre det som i 1986, hvor Gorbatjov og Reagan mødtes.

Endelig arbejder islændingene hårdt. Både mænd og kvinder med små børn. Ofte 40 timer om ugen. Der er dyrt, og de er ikke bange for at bruge penge. Bøger koster mere end her, men de køber flere og læser mere, end vi gør her i Danmark. Det har noget at gøre med de lange vinternætter, hvor man fra gammel tid har læst bøger, generation efter generation. Fremmedord vil man heller ikke finde sig i sniger sig ind i det islandske sprog. Man holder fast i sin kultur.

“Jeg kan – jeg vil – jeg gør” islandsk citat. “Det skal nok gå alt sammen”…

En dyb finanskrise eller et vulkanudbrud kan ikke slå en islænding af pinden.

“Hvorfor så stort ståhej for aflyste fly”…

Fordelene dominerer og overvinden frygten for naturkræfterne. 90 % af alle islandske hjem opvarmes af geotermisk energi. Turbinerne fremstiller elektricitet.

image_print
Denne artikel skrev jeg i 2023: Kilde og Copyright er angivet: 

Skaber svovlsyre når det rammer vand

Kilde og Copyright: Professor i geofysik Magnús Tumi Guðmundsson ifølge Associated Press til det lokale medie RÚV.

Gassen, der kommer ud fra dybet, indeholder ekstremt store mængder svovldioxid – også kaldet SO2. Og det kan være meget farligt, hvis mennesker og dyr indånder SO2, så går det i forbindelse med vand i sine lunger og omdannes til svovlsyre, og det er ikke så sundt, siger Rikke Pedersen fra Islands vulkanologiske Institut.

Det er tredje gang, at vulkanen går i udbrud i 2020’erne.

Første gang var i 2021 og så igen i 2022 – uden det skabte skader eller problemer for flytrafikken i den nærliggende lufthavn.

Denne gang er udbruddet dog mere eksplosivt, men lufthavnen er stadig åben.

Optagelser viser, at lavaen strømmer ud fra en sprække, der er cirka 900 meter lang, skriver Associated Press.

Tirsdag forlød det dog, at sprækken og udbruddet er blevet mindre. Derfor vurderer man, at det vil blive et mindre et af slagsen denne gang.

 

Her ligger vulkanen. (© DR Grafik: Natalie Nystad)

Den islandske lokalbefolkning tager det roligt – og det skyldes, at islændingene er vant til vulkanudbrud.

I dag 11. juli kom vinden fra nord. Dermed bliver røgen og gasserne blæst ud over havet.

Island befinder sig på Den Midtatlantiske Ryg, hvor vulkansk aktivitet har været kraftig, siden begyndelsen af opsplitningen mellem den amerikanske og den europæiske lithosfæreplade.

De to plader bevæger sig tre til fire centimeter væk fra hinanden om året og gør dermed Atlanterhavet større.

Henning Andersen
www.vulkaneksperten.dk
Tlf. 20764247
Artiklen herunder forklarer teknikken i det islandske vulkansprækkestystem.

Det er det første vulkanudbrud på Reykjaneshalvøen siden år 1240 eller rettere for 781 år siden. I Sturlunga Saga omtales ”Sandstormsvinter” i Island og dengang varede vulkanudbruddene her i næsten 300 år og kaldtes også for ”Reykjanesbranden”.

Selve navnet Fagradalsfjall (islandsk udtale: [faɣraˌtalsˌfjatl̥] ) betyder smuk bjergdal og det er 385 meter højt og er dannet under den sidste istid og ligger omkring 40 kilometer fra hovedstaden Reykjavik. Udbruddet er unikt blandt de vulkaner, der er overvåget på Island og det er den gængse vulkanologiske konklusion, at denne vulkanske virksomhed forventes at kunne danne og opbygge en skjoldvulkan som f.eks. Skjaldbreidur, der er dannet for omtrent 9000 år siden. Undersøgelsen af dens lavatype viser, at selve lavaen kommer fra jordens kappe og flyder langsomt, men vi ved også, at denne type udbrud kan fortsætte i mange år og danne en skjoldvulkan, der vil komme til at ligne et kuppelformet bredt skjold af forholdsvis tyndtflydende lava. Denne form for udbrud er langvarige, men med intervaller, hvor der er tale om en slags dvaletilstand imellem udbruddene, men de kan begynde igen når som helst. Dens lava stopper ikke i jordskorpen og danner et magmakammer, som i de fleste andre vulkaner, men lavaen er tyndtflydende og rigere på CO2. På nuværende tidspunkt er det dog for tidligt at hævde, at det aktuelle udbrud vil danne og opbygge en skjoldvulkan, fordi det er umuligt at udforske den lava, som endnu ikke er kommet ud af vulkanen i de næste par år og om de kommende lavaudbrud vil ændre sammensætning, når udbruddet begynder igen. Lige nu er udbruddet i dvaletilstand.

Dette vulkanudbrud er altså forskelligt fra de fleste andre vulkanudbrud, hvor vi ved, at en vulkans udbrudsmateriale fodres fra et magmakammer, der er dannet og ligger i selve den faste jordskorpe i nogle få kilometers dybde under vulkanen, og det er dette kammers størrelse og trykforhold i smeltemassen her, der bestemmer mængden og længden af et vulkanudbrud og ændrer sammensætningen af selve smelten i kammeret.

Men disse her begyndende vulkanudbrud ved Fagradalsfjall udslynger altså lava, der stammer dybere nede fra Jordens Kappe, som befinder sig i 17 til 20 kilometers dybde under jordens overflade. Det er den islandske vulkanolog Haraldur Sigurdsson, der har forsket i vulkaner verden over, som udtaler, at dette er det første kappeudbrud i Island i historisk tid. Vi kan sige, at de mængder af lava, der er strømmet ud igennem udbrud på Reykjaneshalvøen er præget af ringe form for eksplosivitet.

Jorden er som et hønseæg med tre lag. Skallen er skorpen eller kontinenterne, som vi bor og lever ovenpå. Derunder finder vi kappen, det hvide og den varme jordkerne indeni. Jordens skal af med sin indvendige overskudsvarme og det sker i form af vulkanudbrud på de steder, hvor kontinentalpladerne støder enten imod hinanden eller trækker sig fra hinanden, og det er netop tilfældet med Island, hvor de to plader bevæger sig væk fra hinanden med 2 cm om året. Islandske vulkanudbrud hænger altså sammen med pladeadskillelsen af de to kontinentale plader, dels den Amerikanske Plade, der bevæger sig vestover og dels den Euroasiske Plade med Europa, som bevæger sig østover med fra 1 – 2 cm om året. Herved opstår de revner og sprækker i jordskorpen, der deler Island op i de 2 pladegrænser og tillader opstigning af varm magma nærmest i form af balloner med smeltemasser i – også kaldet diapirer – fra jordens indre. Island har været udsat for mindst 250 vulkanudbrud indenfor de seneste 10.000 år. En anden årsag til, at der er så mange vulkaner i Island og der her forekommer vulkanudbrud hvert femte år er også, at landet ligger på et såkaldt “hotspot”, altså hvor der kommer ekstra meget mere magma ud end andre steder.

Når dette er sagt, så er der ikke sandsynlighed for, at dette udbrud på Reykjaneshalvøen udvikler sig særlig eksplosivt med dannelsen af askeskyer, fordi lavaen her er forholdsvis tyndtflydende og af basaltisk oprindelse. Det er værd at fremhæve, hvorfor der ikke er så stor sandsynlighed for ekstreme eksplosive udbrud med kraftig dannelse af askeskyer som f.eks. tilfældet var i Eyjafjallajøkull, hvor man lukkede luftrummet i Europa for 11 år siden.

Selve denne lavatype på Reykjaneshalvøen er ikke så eksplosiv igen og denne sammensætning giver en blødere form for vulkanvirksomhed, hvor lavaen nærmest som sirup eller varm grød er strømmet ud på jordens overflade dog også i form af røde lavafontæner, der som springvand står op i luften og flyder som rødgrød udover jordens overflade. Når magmaet nærmer sig jordens overflade falder trykket ovenfra og kuldioxiden frigøres og skummer. Når magmaet strømmer ud som lava, er den rig på gasser, bl.a. kuldioxid CO2 og svovl og den er meget varm med lav viskositet – altså flydetræghed

Magma kalder man smelten, når den er inde i jorden og indeholder opløste gasser og lava, når den strømmer ud igennem en vulkan og afgiver sit gasindhold.

Kort og godt, så finder vi ikke på Reykjaneshalvøen vulkaner, som er opbygget som bjerge med et krater i toppen, hvor igennem de vulkanske udbrudsmaterialer kommer ud, men af nydannede revner og sprækker i selve jordens overflade. Her hobes magmaet op igennem mange hundrede år inden der sker nogen form for udbrud.

I andre islandske vulkaner, som er bygget som bjerge eller kegler – Hekla – Katla – Eyjafjallajøkull o.s.v. er der ofte tale om mere sejtflydende og kiselsyrerige former for magma, hvilket bevirker, at under selve udbruddet frigøres de opløste gasser i magmaet i kraftige eksplosioner, der river stumper af smelten i stykker og danner store mængder af aske, hvilket er til gene og skadelig for luften og flytrafik foruden også selve dyrelivet.

Magmaet under sådanne vulkaner har under opstigningen fra dybet samlet sig i såkaldte kamre under vulkanen i den faste jordskorpe – og herved omdannes smelten og bliver automatisk mere sejtflydende. De opløste gasser i smeltemassen skal til sidst ud og frigives i form af vulkanudbrud opad mod jordens overflade igennem en vulkan, fordi trykket er mindst fra oven. Det er de indestængte gasser, der automatisk vil frigøre sig. Hvor kraftigt udbruddet bliver, afhænger altså af lavaens sejhed og indhold af gasser.

Endelig bør tilføjes at adskillige af disse kegleformede vulkanbjerge ofte ligger dækket af tykke lag af is og sne, hvilket giver en eksplosiv coktailblanding, når hede og kulde mødes. 1 liter vand kan ved mødet med den smeltede magma på 1000 grader omdannes til flere tusinde liter vanddamp pr. sekund. Det har vi mange gange oplevet i Island – ikke mindst i udbrud fra de vulkaner, der ligger under de tykke jøkler – gletsjere.

Endelig bør tilføjes, at en islænding betragter et vulkanudbrud som en naturlig ting, der for dem er at betragte som en finanskrise, men som en islænding sagde til mig: ”Det kan ikke slå os af pinden og det skal nok gå alt sammen”.

NB: Seneste bulletin: 11. oktober begyndte jorden at ryste ved det nærliggende Keilifjeldet – ikke langt fra Fagradalsfjallvulkanen. Epicentret ligger i få kilometers dybde på omkring 6 – 7 kilometer og var på 3,0 og 3,5. Det er endnu for tidligt at bedømme om det er magmabevægelser, men som det ser ud tyder det på det.

Summa-summarium på det begyndende vulkanudbrud på Reykjaneshalvøen er, at dette udbrud kun er begyndelsen. En vulkansk udbrudsperiode er begyndt, der kan vare i årtier og så efterfulgt af hvileperioder på måske flere år og så en ny udbrudsperiode. Præcis som i årene fra ca. år 900 og frem til 1240. Kun fremtiden vil vise det. Naturen bestemmer selv.

Copyright: vulkaneksperten Henning Andersen og vulkanolog Haraldur Sigurdsson.
Forfatter til bogen “Hekla Islands dronning”.

Jeg har her med tilladelse citeret vulkanologen Torvaldur Tordarson:

Fagradalsfjall vulkan, Reykjanes-halvøen, Island.

Udbruddet på Reykjaneshalvøen er nu gået i dvale, men den er virksom og kan begynde igen når som helst.

Siden august måned har vulkanudbruddet opført sig i skiftende udbrudsrytmer. Den 19. september var det 6 måneder siden, at udbruddet begyndte.

Vulkanologen Torvaldur Tordarson forklarer den skiftende udbrudsrytme ved at store gasbobler, der stiger op igennem magmaen i det underjordiske rørsystem og skubber magmaen ud af kraterne på jordens overflade.
Da disse lavabølger kommer med meget regelmæssige intervaller, stiger gasboblerne op i et meget ordnet mønster. Naturen kan lide sådanne regelmæssige processer og skaber en form for orden,- tænk blot på den rytmiske opførsel i gejsere, for eksempel.
De gasbobler, der er ansvarlige for aktiviteten på Fagradalsfjall, er naturligvis i størrelsesordener meget større end de fleste lignende fænomener i andre vulkaner. Sandsynligvis stammer de fra toppen af magmakilden i den øverste dele af jordens kappe i 15-17 kilometers dybde, og når de først er store nok til at overvinde en kritisk tærskel, begynder de at stige opad og skubber derved magmaet opad, hvilket resulterer i vulkanens virksomhedsrytme kort tid efter.

Endvidere udtalte Vulkanologen Thorvaldur Thordarson til New Scientist. “Forskere sætter forøget seismisk aktivitet i Island sammen med flere kommende vulkanudbrud.

F.eks. blev hovedstaden Reykjavik i maj 2008 rystet af et jordskælv med en usædvanlig høj richterstyrke på 6,1.

Forskningsresultater, som er baseret på data om lavaaflejringers, iskerner og historiske optegnelser, giver ret klar indikation i retning af, at den islandske vulkanisme kører i cyklusser.

Disse cyklusser ser ud til at høre snævert sammen med seismisk aktivitet, altså jordskælv, der
udløser spændinger i Islands mange forkastningszoner.

Cyklusserne kan være forbundet med pulser af magma, altså smeltede bjergarter, der presser sig på fra Jordens indre, og de kan udløses af gletsjerafsmeltning og geotermisk aktivitet.

Forskernes datasæt viser bl.a., at omkring Islands største gletsjer Vatnajökull er der mellem 6 og 11 vulkanudbrud i aktive perioder, der typisk har en længde på 40 år. De afløses så af mere passive 40-årige perioder, der maksimalt byder på flere vulkanudbrud.

Vatnajökull rummer bl.a. den særdeles aktive vulkan Grimsvötn, der var i udbrud i 1996 og senere i november 2004 og ved den lejlighed skabte mindre gener for europæisk flytrafik.

I den aktive fase er de enkelte udbrud ofte tiltaget i styrke.

Det samme mønster ser også ud til at gøre sig gældende i andre regioner af Island, f.eks. omkring Eyjafjallajökull, der var i udbrud år 2010.

Den sidste halvdel af det 20.århundrede var ikke så præget af høj vulkanaktivitet i Island.

Thordarson mener, at Island nu er på vej ind i en ny aktiv fase med flere og voldsommere udbrud, og at vulkanaktiviteten vil kulminere mellem 2030 og 2040”

Dette er hans opfattelse og citeret af www.vulkaneksperten.dk.

Kilde: Islands vulkanolog Torvaldur Tordarson.