Supervulkaner kan true livet på jorden

Geologer advarer om vulkaner med udbrud så kraftige, at de vil påvirke alt liv. Bare mængden af aske vil være så voldsom, at solens lys blokeres i store dele af verden

Af Birgitte Svennevig,fredag 02. feb 2001 trykt i Ingeniøren.

Cirka 50 gange om året går en vulkan i udbrud et sted i verden. Nogle udbrud registrerer vi knap nok, mens andre får ødelæggende konsekvenser for de mennesker, der lever i nærheden af udbruddet. Huse – måske hele byer – begraves i aske, og byens indbyggere må flygte til et mere sikkert sted, mens udbruddet står på. Sådanne udbrud betragter vi som katastrofer, men faktisk er de intet at regne i forhold til de alt ødelæggende udbrud, som geologer nu advarer om. Selv det historisk voldsomme St. Helen udbrud i Nordamerika i 1981, der som en anden flammekaster nedbrændte 600 kvadratkilometer, er ingenting i forhold til de udbrud, som de såkaldte supervulkaner sender ud. I løbet af de senere år er forskere verden over begyndt at tale om supervulkanerne. Vulkaner, hvis udbrud er så voldsomme, at det vil påvirke livet for alle planter, dyr og mennesker på Jorden. I øjeblikket kender forskerne til en lille håndfuld – måske er der flere, men de er vanskelige at finde og derfor er det ikke usandsynligt, at kloden gemmer på flere af dem. – Det er svært at identificere supervulkaner. Der går 50.000 år eller mere mellem deres udbrud – derfor er det ikke let umiddelbart at se, om et område stadig er hjem for en potentielt aktiv supervulkan. Der er også stadig mange områder på kloden, der endnu ikke er geologisk undersøgt til bunds – områder, som geologerne ikke ved ret meget om, forklarer David Peate, geolog ved Dansk Litosfære Center.

Tikkende bombe i USA

En af de kendte supervulkaner ligger i den amerikanske nationalpark Yellowstone. Og den er en tikkende bombe. I februar 2000 trådte det geologiske selskab Geological Society frem og advarede britiske politikere om den lurende katastrofe, som den skjulte supervulkan under Yellowstone Park udgør. Selskabet anbefaler, at verdens regeringer tager advarslen alvorligt. Supervulkanen kan nemlig eksplodere når som helst nu. Geologiske beregninger har vist, at den gennem de sidste to millioner år har været i udbrud ca. hvert 600.000ende år. Det er nu 640.000 år siden, den sidst var i udbrud. Næste gang kan blive ødelæggende for livet, som vi kender det i dag. Selve udbruddets eksplosion vil være så højlydt, at den kan høres over det meste af kloden. Himlen vil formørkes, og askemættet sort regn vil falde. Mængden af udspyet aske vil være så voldsom, at den vil blokere for solens lys i store dele af verden. Resultatet er faldende temperaturer, som kan ødelægge verdens avl og høst af fødevarer, mener Michael Rampino, klimaforsker ved Columbia University, USA. De askemængder, der ikke holdes fast i atmosfæren, vil falde ned på jorden igen. Forskerne er især bekymrede ved udsigten til de enorme askemængder, der bl.a. vil drysse ned over de nordamerikanske områder, der producerer en stor del af verdens korn. Høsten vil forsvinde, bogstaveligt talt, fra den ene dag til den anden.

Sprænger hul

Supervulkanerne er et drilagtigt fænomen, der kun vanskeligt lader sig undersøge. De er nemlig ikke som almindelige vulkaner. En almindelig vulkan kender alle som en knejsende kegle med hul i midten, hvorfra lava, damp og gasser spyr op, og hvor lavaen flyder ned af vulkanens sider. Således opbygger vulkanen sig selv, og vi kan se det foregå. En supervulkan er helt anderledes. Den bygger ikke stille og roligt sig selv op i en synlig top. Inden et katastrofalt super-udbrud har et enormt underjordisk og dermed usynligt kammer af glohedt materiale fra Jordens indre (magma) samlet sig lige under jordoverfladen. Gennem lang tid er denne magma steget op og har samlet sig i et såkaldt kammer blot 5-10 km under jordoverfladen. Med i den opstigende magma følger vulkanske gasser, som under andre geologiske forhold er i stand til at sive gennem magmaen og op gennem jordoverfladen. Dermed lettes trykket på magma-kammeret, og en katastrofal eksplosion afværges. Men det sker ikke i en supervulkans magma-kammer. Her er magmaen så tyk, at den fastholder de vulkanske gasser, og dermed opstår et kolossalt pres gennem tusinder af år. Før eller siden må det gå galt: Magma-kammeret lige under jordens overflade må give efter og sprænge hul i jordoverfladen for at lette trykket. Et sådant underjordisk magma-kammer er ikke umiddelbart synligt – der skal deciderede geofysiske undersøgelser til for at finde det. Dette arbejde er uhyre tidskrævende og kræver mange arbejdstimer, forklarer David Peate.

Afslørende satellitfotos

Et synligt, overjordisk spor har forskerne dog at gå efter: Når en supervulkan går i udbrud, vil udbruddet være så voldsomt, at det vil få jorden over det tømte kammer til at kollapse og falde sammen. En stor fordybning i landskabet kan altså være et tegn på, at en supervulkan engang har været på spil, og at den måske stadig er aktiv. En sådan fordybning findes i Yellowstone Nationalpark. Men den er så stor, at forskerne først fik øje på den, da de fik adgang til satellitbilleder af parken. Med det blotte øje var fordybningen simpelthen ikke til at få øje på. Satellitbillederne af slørede en 70 x 30 km stor fordybning. Geokemiske undersøgelser afslørede, at supervulkanen har været i udbrud tre gange før: Forskerne fandt tre forskellige askelag, der hver især kunne sættes i forbindelse med et udbrud. Det ældste udbrud har to mio. år på bagen. For 1,2 mio. år siden kom det næste, og det sidste udbrud hærgede Jorden for 600.000 år siden. Forskerne stod altså med noget, der lignede en regelmæssigt cyklus. De begyndte derfor at søge efter tegn på, om supervulkanen stadig er aktiv, og om et endnu et udbrud er i vente.

Jorden hæver sig

Geofysiske undersøgelser viste, at jorden i Yellowstone Nationalpark hæver sig. Siden 1920erne har jorden hævet sig ca. 75 mm i fordybningens midte. Samtidig har jordoverfladen hævet sig mere i den nordlige del af parken, mens resten af parken tippes nedad. For geologerne kan det kun betyde en ting: Det underjordiske magma-kammer, der ligger ca. otte km under jorden, er aktivt og er ved at være under pres. Kun et pres nedefra kan forklare, hvorfor jordoverfladen hæver sig i parken. Ved hjælp af seismografiske undersøgelser har forskerne nu slået fast, at magma-kammeret ligger under parkens fordybning – altså der, hvor landskabet kollapsede ved sidste superudbrud for 600.000 år siden. Kammeret er enormt – formodentligt er det 40-50 km langt, 20 km bredt og har en dybde på ca. 10 kilometer.
Når det sprænges udløses den katastrofe, som Geolocical Society nu advarer om.