1

Sinabung i udbrud igen.

Kilde Ritzau:

Sinabung-vulkanen på øen Sumatra i Indonesien er i udbrud og slynger aske flere kilometer op i luften.

Der er ifølge myndighederne ingen fare for liv eller ejendom, og der er ikke udstedt ordrer om evakuering af områder tæt på vulkanen. Der er dog oprettet en sikkerhedszone i en radius på fem kilometer omkring vulkanen.

Der er foreløbig heller ikke meldt om forstyrrelser for flytrafikken.

Den 2.460 meter høje vulkan var inaktiv i flere århundreder, men den gik i udbrud i 2010, hvor to mennesker mistede livet.

Siden har der været sporadiske udbrud, og to større udbrud i 2014 og 2016 kostede mindst 23 mennesker livet. Over 2000 familier er de seneste år blevet evakueret fra området som følge af udbrud.

»Der er ingen tegn på øget fare,« skriver Indonesiens geologiske myndighed i en erklæring.

.Vulkanen har udspyet aske i op til fem kilometers højde.

Der er omkring 130 aktive vulkaner i Indonesien. Indonesiens øer ligger på Stillehavets såkaldte »ring af ild,« hvor kontinentalpladerne mødes og forårsager kraftig vulkansk og seismisk aktivitet.

Udbruddet tirsdag er det andet i landet i denne uge. Vulkanen Merapi på hovedøen Java udspyede mandag lava og aske.

Indonesien, der har omkring 255 millioner indbyggere, er verdens største øgruppe. Udover Sumatra, Java, Sulawesi, Bali og Kalimantan på Borneo består landet af 13.677 mindre øer.

/ritzau/AFP

 

Kilde: vulkaneksperten.dk 

Vulkanen har ikke været i udbrud i de sidste 400 år  indtil år 2010, men viser nu kraftig aktivitet selvom der længe har været udstrømninger af vulkanske gasser. Vulkanen består af fire krateråbninger, hvor igennem lava er strømmet ud igennem i de forrige udbrud.

De indonesiske myndigheder holder vulkanen under streng observation.

Indonesien er det land på vores jordklode, der har flest virksomme vulkaner i verden, ca. 151. Alene øen Java er et af af verdens tættest befolkede områder, og enhver storby her ligger i skyggen af en vulkan. Nogle af vor jordklodes mest berømte vulkaner ligger i Indonesien, såsom Krakatau(også kaldet Krakatoa), Tambora, Bromo, Kelut, Agung og Batur.

Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ørige på de 13.677 øer og må ses som et produkt af dels den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen, og man kan generelt sige, at vulkanerne her for det meste hører og producerer de mere sejtflydende lavatyper, hvilket bevirker, at de bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. De har tit været genstand for gudedyrkelse igennem årtusinder, ikke mindst fordi når nu mennesker ikke kunne eller havde magt over så mægtigte naturkræfter, ja så måtte der ofres til dem. I dag har Indoneserne et afslappet forhold til deres vulkaner, og når vulkanologerne sender evakueringsvarsler ud, forlader folk på stedet deres hjem med det samme. Sagt med andre ord: de betragter vulkanerne som en naturlig ting, som man skal have respekt for.

En af de gode ting, som hollænderne gjorde i de 350 år, de herskede i Indonesien var, at de grundlagde de vulkanologiske observationsposter på mange af vulkanerne i det øjemed at kunne nå at varsko de tæt bebyggede områder, så folk kunne komme væk i tide. En anden ting, man også kan sige om hollænderne er, at efter Krakataus store eksplosive udbrud i 1883, blev der sat skub i den moderne vulkanforskning.

Johannes V. Jensen skriver om Javas vulkaner:

”Vældig er Java, en ø som Jorden synes at have sat til side til sine skorstene, landskabet fortoner sig med de ene himmelstræbende vulkan efter den anden, høje fuldkommen regelmæssige pyramider med toppen foreflygtiget op i tropeskyerne og lige så skønne i formen som det japanske nationalbjerg Fujiyama.”

Læs bogen: “Indonesiens ildøer”, der udkom i januar 2021.