Semeru

Vulkanen Semeru på den indonesiske ø Java har lørdag sendt lokalbefolkningen i flere byer på vild flugt.

For anden gang på en måned står der en gigantisk askesky ud af vulkanen, og asken når hele 15 kilometer op i luften, skriver BBC.

Derfor advarer myndighederne de kommercielle luftfartsselsskaber mod at flyve over området. Det kan være farligt for fly at komme i kontakt med den opstigende aske, da asken i værste fald kan give flymotorer forstyrrelser eller helt få dem til at sætte ud.

Der er blevet iværksat en evakueringsplan for de mange berørte indbyggere, og der er blevet oprettet en sikkerhedszone i en radius på fem kilometer.

Billeder fra hændelsesområdet viser, hvordan askekyen bevæger sig i et hastigt tempo, og flere steder gør himlen sort som natten. Man kan desuden se, hvordan den giftige aske lægger sig som en dyne over flere byer.

Der er endnu ingen meldinger om tilskadekomne.

Semeru-vulkanen er 3.676 meter høj og blandt Indonesiens i alt 130 aktive vulkaner.

Indonesien er det land på vores jordklode, der har flest virksomme vulkaner i verden.

Alene øen Java er et af af verdens tættest befolkede områder, og enhver storby her ligger i skyggen af en vulkan. Nogle af vor jordklodes mest berømte vulkaner ligger i Indonesien, såsom Krakatau(også kaldet Krakatoa), Tambora, Bromo, Kelut, Agung og Batur.

Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ø-rige på de 13.677 øer og må ses som et produkt af dels den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen, og man kan generelt sige, at vulkanerne her for det meste hører og producerer de mere sejtflydende lavatyper, hvilket bevirker, at de bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. De har tit været genstand for gudedyrkelse igennem årtusinder, ikke mindst fordi når nu mennesker ikke kunne eller havde magt over så mægtige naturkræfter, ja så måtte der ofres til dem. I dag har Indoneserne et afslappet forhold til deres vulkaner, og når vulkanologerne sender evakueringsvarsler ud, forlader folk på stedet deres hjem med det samme. Sagt med andre ord: de betragter vulkanerne som en naturlig ting, som man skal have respekt for.

En af de gode ting, som hollænderne gjorde i de 350 år, de herskede i Indonesien var, at de grundlagde de vulkanologiske observationsposter på mange af vulkanerne i det øjemed at kunne nå at varsko de tæt bebyggede områder, så folk kunne komme væk i tide. En anden ting, man også kan sige om hollænderne er, at efter Krakataus store eksplosive udbrud i 1883, blev der sat skub i den moderne vulkanforskning.

Johannes V. Jensen skriver om Javas vulkaner:

”Vældig er Java, en ø som Jorden synes at have sat til side til sine skorstene, landskabet fortoner sig med de ene himmelstræbende vulkan efter den anden, høje fuldkommen regelmæssige pyramider med toppen foreflygtiget op i tropeskyerne og lige så skønne i formen som det japanske nationalbjerg Fujiyama.”