1

San Cristobal

9.sept. 2012. Myndighederne i Nicaragua har evakueret indbyggere, der bor ved vulkanen San Cristobal.

Lørdag begyndte vulkanen pludselig at spy gas og askeskyer mere end fire kilometer op i luften og myndighederne ingen chancer. Soldater blev sendt til området for at bringe de indbyggerne i sikkerhed.

Indbyggere fra området omkring San Cristobal beretter ifølge nyhedsbureauet AP, at de har hørt høje buldrenede lyde fra vulkanen og askeskyer drev in d over de nærliggende landsbyer.

Javier Mejia, som står i spidsen for Nicaraguas geologiske institut siger, at overvågning har vist, at der er »stærk aktivitet« i vulkanen.

– Vi udelukker ingenting, men vi opfordrer til, at man forholder sig roligt, siger han.

Den 1.740 meter høje vulkan, som har været aktiv siden år 1520, ligger cirka 140 kilometer fra Nicaraguas hovedstad Managua.

Myndighederne i Nicaragua har holdt øje med aktiviteten i landets undergrund, siden et kraftigt jordskælv ramte nabolandet Costa Rica onsdag. Den efterfølgende dag blev 17 mindre rystelser registreret i området omkring floden Lake Managua, som ligger tæt på hovedstaden.

San Cristobal er den yngste af Nicaraguas ca. 20 vulkaner, der ligger i San Cristobal kompleks,
der består af fem vulkaner. Det er også den mest aktive af de fem.

Byerne El Viejo og Chinandega ligger i nærheden af San Cristobal men er mest truet af askeregn, når denne vulkan er aktiv.

Vulkanerne i Ncaragua ligger på den Caribiske pladerand(se pladetektonik i minileksikon), hvor den møder Stillehavspladen.