1

Så kom vulkanen igang.

 

Læs mere om udbruddet her:

* Vulkanen, der ligger omkring 40 kilometer fra Reykjavik på halvøen Reykjanes, gik i udbrud fredag aften kl. 21.00.

* Fagradalsfjall ligger i området Krýsuvík, der ikke har været i udbrud siden 1240.

* De første tegn på, at området igen rørte på sig, blev registreret for lidt over et år siden. Det var dog først, da et jordskælv med en beregnet størrelse på 5,7 blev registreret den 24. februar i år, at forskere blev klar over, at noget større kunne være i gære. Siden indtil nu, hvor udbruddet er startet, har der fundet mindst 50.000 jordskælv sted. Faktisk har der fundet jordrystelser i over et år. I området er udbrud typisk af en art, hvor lava flyder konstant ud af vulkanen. Det står i modsætning til mere eksplosive udbrud, hvor askeskyer kan blive sendt højt op i luften.

* Denne jordskælvsaktivitet skyldes, når magmaet bevæger sig inde i jorden opad igennem en vulkans underjordiske sprækkesystem.

* Island har omkring 130 vulkaner og bliver regelmæssigt ramt af vulkanudbrud. I april 2010 førte et udbrud i en vulkan under gletsjeren Eyjafjallajökull til, at flytrafikken over det meste af Europa blev lammet. Udbruddet ved Fagradalsfjall ventes ikke umiddelbart at medføre større forstyrrelser i flytrafikken.

Kilde: NTB, BBC.

/ritzau/

Lidt om det mulige udbrudsscenarie:

Det begyndende vulkanudbrud på Reykjaneshalvøen i det sydvestlige Island, der nu finder sted i disse døgn, er absolut ingen overraskelse, og det har været ventet længe. Det er værd at fremhæve, at der ikke er så stor sandsynlighed for ekstreme eksplosive udbrud med kraftig dannelse af askeskyer som f.eks. tilfældet var i Eyjafjallajøkull, hvor man lukkede luftrummet i Europa for 11 år siden. Islandske vulkanudbrud hænger dels sammen med pladeadskillelsen af de to kontinentale plader, dels den Amerikanske Plade, der bevæger sig vestover og dels den Euroasiske Plade med Europa, som bevæger sig østover – og væk fra hinanden med fra 1 – 2 cm om året. Herved opstår de revner og sprækker i jordskorpen, der deler Island op i de 2 pladegrænser og tillader opstigning af varm magma nærmest i form af balloner med smeltemasser – også kaldet diapirer – fra jordens indre. Island har været udsat for mindst 250 vulkanudbrud indenfor de seneste 10.000 år. En anden årsag til, at der er så mange vulkaner i Island er, at landet er udsat for udbrud ca. hvert femte år, men den hidsige vulkanvirksomhed skyldes også, at Island ligger på et såkaldt “hotspot”, altså hvor der kommer mere magma ud end andre steder.

Med hensyn til eksplosiviteten i selve udbruddene, så er den lavatype på Reykjaneshalvøen ikke er så voldsom igen, og de udbrud der har fundet sted her, skete for godt 800 år siden og af lavaens sammensætning kan man aflæse en blødere form for vulkanvirksomhed, hvor lavaen nærmest som sirup eller varm grød er strømmet ud på jordens overflade i form af røde lavafontæner, der som springvand står op i luften og flyder som rødgrød ud over jordens overflade. Denne her lavatype flyder konstant ud af vulkanen. Det står i modsætning til mere eksplosive udbrud, hvor askeskyer kan blive sendt højt op i luften.

Magma kalder man smelten, når den er inde i jorden og indeholder opløste gasser og lava, når den strømmer ud igennem en vulkan og afgiver sit gasindhold.

Kort og godt, så finder vi ikke på Reykjaneshalvøen vulkaner, som er opbygget som bjerge med et krater i toppen, hvor igennem de vulkanske udbrudsmaterialer kommer ud i form af aske og lava, men af revner og sprækker i selve jordens oveflade. Her hobes magmaet op igennem adskillige hundrede år inden der sker nogen form for udbrud.

I andre islandske vulkaner, som er bygget op som bjerge eller kegler – Hekla – Katla – Eyjafjallajøkull o.s.v. er der ofte tale om en mere sejtflydende(kiselsyrerig) form for magma, hvilket bevirker, at i selve udbruddet frigøres de opløste gasser i magmaet og danner kraftigere eksplosioner, der river stumper af smelten i stykker i form af store mængder af aske, hvilket er til gene og skadelig for luften og flytrafik foruden også selve dyrelivet.

Magmaet under sådanne vulkaner har under opstigningen fra dybet oftest samlet sig i såkaldte kamre under vulkanen i den faste jordskorpe – og herved omdannes smelten og bliver automatisk mere sur og sejtflydende. De opløste gasser i smeltemassen skal til sidst ud og frigives i form af vulkanudbrud opad mod jordens overflade igennem en vulkan, fordi trykket er mindst fra oven. Det er de indestængte gasser, der automatisk vil frigøre sig skal ud. Hvor kraftigt udbruddet bliver afhænger af lavaens sejhed og indhold af gasser.

Endelig bør tilføjes at adskillige af disse kegleformede vulkanbjerge ofte ligger dækket af tykke lag af is og sne, hvilket er en eksplosiv coktail – blanding, når hede og kulde mødes. 1 liter vand kan ved mødet med den smeltede magma på 1000 grader omdannes til flere tusinde liter vanddamp pr. sekund. Det har vi mange gange oplevet i Island – ikke mindst i udbrud fra de vulkaner, der ligger under de tykke jøkler – gletsjere.

Islændinge betragter et vulkanudbrud som en naturlig ting, der nærmest for dem er at betragte som en finanskrise. En islænding sagde engang til mig: “Et vulkanudbrud kan ikke slå os af pinden”. Faktisk er islændingene lettede over, at nu er jordskælvsaktiviteten næsten stoppet, da lavaen kommer ud igennem vulkanen og herved lettes trykket inde i jorden. Den type af lava, der kommer ud her er af en art, hvor lava flyder konstant ud af vulkanen og ikke i form af kraftige eksplosioner. Det står i modsætning til mere eksplosive udbrud, hvor askeskyer kan blive sendt højt op i luften.

Summa Sumarium på det hele er, at der her er tale om en form for vulkanvirksomhed, der kan vare ved i årevis og sidste gang, der her fandt budbrud sted, det var for 800 år siden, varede udbruddet i flere hundrede år. 

Altså først og sidst er det vulkanudbrud vi oplever i Island lige nu – den mildeste form for vulkanaktivitet, men endnu kan ingen sige noget om, hvor længe det vil vedvare. Man kan til en vis grad kalde det for et “blødt turistudbrud” og det bekymrende er, at de frigivne gasser – hovedsagelig svovldioxid – kan bevæge sig ind over beboede områder på nordsiden af Reykjaneshalvøen og hovedstaden Reykjavik. Men som det ser ud lige nu er der tale om forholdsvis lave koncentrationer af gasser, og man følger nøje udviklingen. De mennesker, der bor i vinderetningen bliver anbefalet at lukke døre og vinduer. 

Kilde: Ritzau og Henning Andersen

 

Copyright: Henning Andersen. Forfatter til bogen “Hekla Islands dronning”.

Tlf. 20764247.

 

 

.