1

Reventador

Den 3562 meter høje kegleformede vulkan El Reventador i Ecuador er i udbrud. Vulkanen ligger i et forholdsvis ubeboet område og var indtil begyndelsen af det 20. århundrede ikke særlig kendt.

Vulkanen er opbygget i tre udbrudsfaser. Den er dannet for ca. 350.000 – 400.000 år siden ved at den tunge Stillehavsbundplade forskydes ind og ned under den lettere Sydamerikanske Kontinentalplade(se minileksikon) som følge af varmeopstrømninger fra Jordens
Kappe.

1.fase: Den ældste keglevulkan brast sammen for en ca. 30.000 år siden efter at have tømt sit magmakammer(vulkankammer, hvorfra lavaen strømmer op og ud gennem vulkanrøret). Ca. 30 kubikkilometer vulkansk materiale blev blæst væk ved denne begivenhed. En såkaldt caldera(kraterindsynkning) fandt sted herefter.

2.fase: Vulkanudbrud fortsatte i samme vulkansystem og rørstystem og opbyggede en ny vulkankegle af sine egne udslyngede udbrudsprodukter, men kollapsede ved et eksplosivt udbrud for en ca. 20.000 år siden. Dette skete som følge af udtømning af et gasrigt magmakammer tæt under vulkanens overflade.
3. Så har vi den næste fase – den nuværende og meget aktive – specielty i det 20. århundrede. Vi har nedskrevne beretninger om udbrud i 1922 – 1926 – 1929 – 1936 – 1944 – 1955 – 1958 – 1960 – 1972 1973 – 1974 og meget voldsomt i 1976.

Såkaldte vulkanske mudderstrømme – lahars – opstået ved kraftig sammenblanding af regnskyl og askeregn strømmede ned i juni 2007.

Ecuador har ca. 20 vulkaner på det Sydamerikanske Kontinent, på flere såkaldte brudzoner og revner i den faste jordskorpe, hvor smeltet gasrig lava baner sig vej opad mod jordens overflade på grund af pladebevægelserne rundt om på jordkloden. Hele Stilllehavet er omgivet af ”The ring of fire” eller ”Ildringen”, der går fra New Zealand – via Indoneisen over Filippinerne – Kamchatkahalvøen – Aleuterne – Noramerika – Mexico Mellem – og Sydamerika. To tredjedele af jordens mest eksplosive vulkaner ligger i dette bælte.

Når der er tale om mere eksplosiv form for vulkanaktivitet her, er det først og fremmest fordi lavaen – magmaet – er mere surt – d.v.s. fyldt med kiselsyre og gas – end vulkanber, der ligger i åbningszonerne, som f.eks. tilfældet er med Island, men islandske vulkaner kan være slemme nok., Det kommer an på mange ting – surhed af lava – indhold af gasser størrelse på magmakammer – dybde o.s.v.

Vi ser altså en opbygningsfase og tilintetgørelsesfase i en klassisk keglevulkans udbrudcyklus, hvilket også Vesuv er så tydeligt et eksempel på. Keglen bygges op af det udslyngede materiale og til sidst eksploderer væk i et kraftigt udbrud, da der skal et stærkere tryk til at løfte den gasrige lava op efter en vulkans hvileperiode.

Copyright: Henning Andersen

3125_full

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

3125_2_full

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.