Man kan ikke tage trykket af en vulkan.

Folk spørger engang imellem, om trykket i en vulkan ikke kan formindskes ved menneskelig indgriben og måske forhindre et kraftigt vulkanudbrud?

Svaret er: “Ingen kan tage trykket af en vulkan, fordi det er fysiske årsager i selve den smeltede magma(lava), der påvirker sine omgivelser og får det til at sige opad mod jordens overflade, fordi det har en lavere massefylde end de omgivelser det stiger op gennem. Det er ikke et nedefra tiltagende pres, der presser smelten op og som man kunne tage trykket af ved at skrue på en ventil”.

Magma er et gammelt græsk ord og det samme som lava, så længe det findes inde i jorden, men lava(italiensk ord) kalder vi det, når det kastes eller flyder ud af en vulkan på jordens overflade.

Magma dannes dybt inde i jorden i forbindelse med kontinentalpladernes bevægelse og opadstrømmende varme fra jordens indre. Det sker i de områder og zoner, hvor jordens tektoniske plader enten glider fra hinanden, eller hvor to plader glider imod hinanden. Er der tale om en havbundsplade, kommer der vand i forbindelse med smelteprocessen, som igen sænker kappens smeltepunkt, så der dannes magma, der føder og opbygger vulkaner oven over på jordens overflade. Vulkanudbrud er altså knyttet til de steder, hvor under jordens bjergarter smelter i forbindelse med kontinenternes forskydninger, som regel hvor pladerne trækker sig enten fra hinanden eller presses imod og ned under hinanden. Der kan også være tale om en såkaldt “hotspot”, hvor ekstra meget varme kommer op i større mængder fra dybere lag i jordens kappe. Sådanne eksempler er bl.a. Hawaii i Stillehavet og Island i Nordatlanten. Island ligger desuden også på en åbningszone, hvor to plader trækker sig fra hinanden.

Når magma stiger op igennem jordskorpen, så skyldes det, at det er flydende har en lavere massefylde end det faste stenmateriale i sine omgivelser. Alt flydende, der har en lavere massefylde end noget andet vil forsøge at stige til vejrs i lettere omgivelser. Sådanne smeltemasser bevæger sig ikke nødvendigvis opad som i et sugerør, men siver sig langsomt vej igennem små sprækker, som det danner i undergrunden i som regel fra 50 – 100 kilometers dybde. Trykket af smelten tvinger den til vejrs, og det kan man ikke forhindre på nogen måde.

Når magmaet stiger opad sker det som regel i de vulkanske zoner, hvor det før er kommet i udbrud, og den opadstigende smeltemasse kan ikke komme højere op, end den er i ligevægt med sine omgivelser, men lagrer sig i jordskorpen i en dybde fra få til mange kilometers dybde, hvor det danner et magmakammer. Den varme smelte – over 1000 grader – befinder sig nu i omgivelser, der er koldere end hvor det kommer fra og vil begynde at “Fryse til”, d.v.s. krystallisere langs randen. Ved den fremadskridende krystallisation indskrænkes efterhånden pladsen til den endnu flydende magma, men samtidig forøges dets indre damptryk. Dette sker, fordi der ikke kan indbygges gasser i de først dannede mineralers krystalgitter og gasserne forøges derfor i restsmelten – eller det kan ske på den måde, at de omgivelser, som magmaet befinder sig i på forhånd var gennemtrængt af grundvand, der ved sin fordampning tilfører magmaet en forøget gasmængde i form af vanddamp.

Vi skal huske på, at magmaet består af mange stoffer, herunder vand, som under det enorme pres dybt nede i jorden er opløst i smeltemassen, men når magmaet bevæger sig opad mindskes trykket og vandet afgives i form af bobler, der nedsætter magmaets vægt. Opstigningen af magmaet til jordoverfladen sker derefter ved hjælp af bobledannelse. Når det begynder at boble, gør det magmaet lettere så det trænger op til jordens overflade og ud i et vulkanudbrud.

Er magmaet meget sejtflydende sidder boblerne fast i det og får det på et tidspunkt til at blive lettere, så det stiger hurtigere mod jordens overflade for til sidst at eksplodere i et vulkanudbrud. Boblerne udvider sig eksplosivt og flår magmaet i stykker, så der dannes aske og løse vulkanske udbrudsprodukter.

Et eksplosivt vulkanudbrud skyldes meget sej magma med et stort vandindhold, der eksploderer voldsomt ved jordens overflade.

Bobleprocessen i en vulkan kan ikke formindskes eller aftages på nogen måde. Det betyder først og sidst, at et vulkanudbrud kan ikke forhindres, men man kan prøve på at evakuere de mennesker, der bor ved en vulkan.