Magmakammer – hvad sker der?

Et magmakammer er en isoleret smeltemasse under en vulkan. Ordet magma er et græsk ord for dejagtig glødende stenmasser – og ordet lava et italiensk latinsk ord for samme – når den strømmer ud igennem et vulkanudbrud og afgiver sine gasser. Magma dannes i forbindelse med opsmeltning af bjergarterne i den øverste del af jordens kappe eller nederst i skorpen ved temperaturstigningen indad mod jordens midte ved pladeforskydningerne og trykændringerne ved – dels underskydningen af den ene af to plader – eller hvor to plader trækkes fra hinanden, som Island er så tydeligt et eksempel på.

Tidligere opfattede man magmakamre som lukkede systemer, men vi ved nu at de ofte er åbne nedad imod jordens indre, således at nye pulser af magma med en mere afvigende kemisk sammensætning trænger ind og blander sig med det oprindelige magma.
Ofte ser vi, at brudstykker af de omgivende bjergarter fra magmakammerets side som brudstykker synker ned i magmakammeret og blander sig med smelten.
Hvis vulkanens indvendige rørsystem er tilstoppet af størknet lava efter det forrige udbrud, opbygges der et enormt tryk under denne forhindring, som til sidst får proppen til at eksploderer og sætter herved udbruddet går i gang. Hvis en vulkan har et langt indvendigt rørsystem, skydes der enorme søjler af aske og gasser højt til vejrs – ofte helt op i stratosfæren.

Selve magmakammeret er fødekammeret – eller sagt på en anden måde krudtkammeret til en vulkan. Et magmakammer kan variere i størrelse og ligge i både den øvre og den nedre del af jordskorpen eller somme tider også længere nede i Jordens kappe.

Magmakamrene kan dannes på flere måder, men altid i forbindelse med opstrømning af smeltemasser fra dybet ved kontinentalpladernes bevægelser og trykfald. Når omgivelsernes massefylde er lig med eller mindre end magmaets, standses opdriften, og der dannes et magmakammer. På grund af temperaturforskelle opstår der strømninger i smeltemassen. Da omgivelserne er koldere end magmaet begynder smelten at størkne hvorved der udskilles krystaller af mineralerne, som får gastrykket til at stige i restsmelten. I den øverste del af magmakammeret dannes gasbobler, der nedsætter magmaets vægt og da modstanden er mindst fra oven, vil smeltemassen stige opad mod jordens overflade igennem vulkanens indvendige kraterrørsystem og et vulkanudbrud kan begynde. Der er ofte også tale om tilførsel af nyt magma – altså smeltemasser nedefra, som øger trykket i vulkanen.

Hele denne proces også sammenlignes med en flaske champagne, når man trækker proppen af.

Kiselindholdet(SiO2) og de opløste gasser i magmaet er afgørende for en vulkans udbrudsnatur samt størrelse af kammeret og dybde.

 

Generelt kan man sammenligne et vulkanudbrud med åbningen af en sodavandsflaske, hvor den overophedede damp bobler i stedet for kulsyrebobler. I en tæt tillukket flaske holdes gassen usynlig i opløsningen af det oven overliggende tryk. I det øjeblik flasken åbnes, flyder boblerne i den ekspanderende gas som regel stille og roligt op til overfladen som netop tilfældet i et roligt vulkansk udbrud.

Hvis derimod væsken eller smelten er under et stort tryk, bliver den overmættet med gas, i det øjeblik kapslen tages af flasken, og væsken strømmer voldsomt skummende ud. I et eksplosivt vulkanudbrud er trykket på det sejtflydende og vandholdige magma så enormt, at boblerne ekspanderer eksplosivt.

Lavt vand og kiselindhold giver et roligt udbrud med tyndtflydende lava.

Lidt kisel og meget vand strømmer dampboblerne ud gennem den tynde lava og danner høje lavafontæner.

Er der lidt vand og meget kisel skydes en dejagtig træg kuppel eller prop af lava op og danner en dome i vulkanens flaskehals.

Er der meget kisel og meget vand i smelten forhindrer den trægtflydende lava dampen i at slippe roligt ud, og når trykket ovenover pludselig forsvinder, eksploderer den indesprærrede gas og danner askelaviner.

 

 

Vulkaner – hvad kommer der ud af dem ?

Vulkaner kan være både voldsomme – eksplosive – i deres udbrudsformer – eller bløde eller sagt med et mildere ord – blide i sin udbrudsmåde.

Hvor voldsomt et vulkanudbrud bliver, afhænger altså af hvordan magmaet(lavaen) er sammensat.

MAGMA = lava + opløste gasser.

To yderpunkter:Silikatrig magma (sur): op til ca. 50 % SiO2

Silikatfattig magma (basisk): 40 – 50 % SiO2

GASSER: 60 – 90 % er vanddamp, svovldioxid og kuldioxid. De vulkanske gasser har indflydelse på eksplosiviteten i en vulkan, da det er de opløste gasser i magmaen, der er med til at skabe eksplosiviten.

Lavastrømmenes flydetræghed og hastighed – foruden gasindholdet – er også afhængig af SiO2 -d.v.s. kiselsyreindholdet.

Verdensrekord for lavastrømme: ca. 80 km pr. time

Almindelig tophastighed: 15 km pr. time for lavastrømme

Normal hastighed: 2 – 5 kilometer pr. time og ofte endnu mindre for lavastrømme.

Så altså jo mere sejtflydende – og fyldt med kiselsyre og gasser den smeltede lava indeholder – desto mere voldsomt og eksplosivt bliver udbruddet.