Magma

Græsk ord for sej, dejagtig masse. Betegnelsen bruges om de opsmeltede bjergarter (lava) så længe de befinder sig under jordens overflade og indeholder gasser. Magma dannes i forbindelse med opstrømmende varme fra Jordens kappe og kontinentalpladernes bevægelser. (Se lava). Magma indeholder gasser i forskellige mængder og variationer, hvoraf vanddampen er den mest udbredte. Al magma behøver ikke at strømme ud gennem en vulkans krater men kan størkne inde i jorden. Når det strømmer ud i et vulkanudbrud som lava, kan den være meget varm – op til 1500 grader Celsius. Normalt ligger temperaturen fra 800 til 1100 graders Celsius. Ved afkølingsprocessen som lava dukker der krystaller op i takt med afkølingen. Vi kalder det også for krystallinske bjergarter eller magmabjergarter. Ved trykaflastning – vulkanudbrud – frigives gasarterne som gasblærer i smelten, som nu er blevet til lava.

Magmabjergarter dannes altså ved størkning af en smeltet stenmasse, der trænger op i jordskorpen fra jordens kappe. Hvis den størkner under jordens overflade kaldes den for Plutonitter – dybbjergarter – opkaldt efter underverdens gud Pluto, eller hvis den kommer ud på jordens overflade og størkner, taler vi om vulkanitter – dagbjergarter eller lavabjergarter.

Magmaet består af en flydende silikatsmelte, den vigtigste mineralgruppe, der udgør 90% af selve jordskorpen. Silikater indeholder fire iltatomer, som tilsammen udgør en fast enhed – nærmest en byggeblok. Efter magmaets indhold af kiselsyre – siliciumdioxyd – taler man om sure og basiske magmaer. De sureste magmabjergarter har et indhold på op til 70 % kiselsyre. Med mindre kiselsyreindhold som f.eks. 40% bliver indholdet mørke mineraler.

Udbrudstypen og derved vulkanernes former afhænger af magmaets kemiske sammensætning og af dets indhold af vanddamp og andre gasser.

De to hovedtyper af magma er: 1 Basaltiske kiselsyrefattige Basalt – Andesit

og 2: kiselsyrerige Dacit og Rhyolit(se disse navne i mini-leksikon)

2397_full

Basisk magma = f.eks. Basalt.

Den indeholder ca. 50% SiO2
og et højt indhold af CaO, MgO, FeO + Fe2O3
men et lavt indhold af H2O
Den er svagt polymeriseret silikatstruktur
extr. temp. 1100 – 1200` Celsius.
men en lav viskositet, d.v.s. flydetræghed.

2397_2_full

Surt magma = f.eks. Rhyolit.

Den indeholder 70% SiO2
og et lavt indhold af CaO,MgO, FeO + Fe2o3
men et højt indhold af H2O
Den er stærkt polymeriseret silikatstruktur, dog afhængigt af H2O, HC1, HF mv extr. temp. 900 – 1000`Celsius og en høj viskositet, d.v.s.flydetræghed.

2397_3_full

En basisk lavasmelte er forholdsvis tyndtflydende og er derfor istand til at flyde langt fra krateråbningen. En sur lavasmelte er tykflydende, da gasblærerne som udskilles fra magmaet i selve udbruddet ikke kan undslippe(som flødeskum). En sur lavasmelte flyder som tyk pasta eller spredes ved eksplosive udbrud.

Man skelner imellem centraleruptioner og spalteeruptioner( = fissure eruptions), hvor lavaen trænger frem til overfladen langs en flere kilomter lang spalte i jordskorpen.

Skjoldvulkaner ( = shield volcanoes) er centralvulkaner som er opbygget af tyndtflydende lava af basaltisk sammensætning.

Stratovulkaner ( = keglevulkaner = composite volcanoes) og opbygget af vekslende lag af lava og pyroklastiske materialer, d.v.s. af løse udbrudsprodukter såsom bomber, slagger, lapilli ( = småsten) og aske. Hvis det pyroklastiske materiale dominerer opbygges der en slaggekegle (cindercone).

En vulkan kan have flere kratere ( vents). Foruden hovedkrateret eller centralkrateret kan man på vulkanens flanker finde parasitkratere.

Magmaets passage til overfladen sker gennem en eller flere tilførselsveje (conduits), der ofte er forbundet til samme magmakammer i dybet. Tilførselskanalerne er betegnes kraterrør (volcanic pipes).

2397_4_full