Lidt om Vesuv og Pompeji. - Vulkaneksperten.dk

Vi må indstille os på konsekvenserne af langt kraftigere vulkanudbrud end Vesuvs “meget omtalte” udbrud i år 79 e. Kr.f., der dækkede Pompeji og Herculaneum.

I året 79 gik vulkanen Vesuv i Italien pludselig i udbrud og udsendte omkring 3 kubikkilometer materiale i form af sten, støv, slagger o.s.v., der går under den fælles betegnelse tefra, ud over Pompeji og Herculaneum, altså ikke et udbrud med flydende lavastrømme.

Den romerske politiker og forfatter Plinius den Yngre oplevede udbruddet kun 17 år gammel på afstand og han beskrev, at der rejste sig en sky, som i facon mest af alt mindede om en pinje, idet den nemlig steg op som en høj stamme. Det er det første og ældst beskrevne vulkanudbrud i historien af noget menneske. Da Plinius er den første, der har beskrevet denne type eksplosive vulkanudbrud med fald af aske og slagger fra en kraftig eksplosionssky, kalde vulkanologer og forskere i dag sådanne udbrud for “plinisk vulkanvirksomhed”.

Vesuvs udbrud har ofte ord for at være et af de mest katastrofale vulkanudbrud, der er kendt, men i virkeligheden var det ikke særligt spektakulært.

På de såkaldte VEI-skala (VEI = Volcanic Explosivity Index) var Vesuvs udbrud i størrelseskategorien på styrke 5 – og sådanne udbrud optræder med fra 50 – 100 års mellemrum kloden over. De største udbrud indenfor de seneste 100 år har ligget på kategori VEI 6, hvor tefraen – altså de løse udbrudsprodukter – udgør mellem 10 og 100 kubikkilometer. Det var bl.a. tilfældet med Pinatubos udbrud i 1991, som sammen med et udbrud i Katmai i Alaska i 1912 altså var større rent energimæssigt.

Et såkaldt superudbrud udslynger mere end 1000 kubikkilometer magma. Det skal nævnes, at ved Pinatubos udbrud i 1991 lykkedes det at begrænse antallet af omkomne til 800, da man i tide havde evakueret omkring 100.000 mennesker, og det kunne man takke amerikanerne for. Tamboras udbrud i 1815 med det såkaldte “året uden sommer” i Europa og U.S.A. var på styrkegrad 7 og Krakataus i 1883 på styrkegrad 6.

For at gå videre med Vesuv så skyldes udbruddet med Pompejikatastrofen to ting, nemlig den første beskrevne beretning af Plinius den Yngre om dette udbrud og så de romerske byers undergang og udgravning fra 1700-tallet og til nu. Vesuv har haft 17 udbrud siden år 79 af mindre kraftig styrkegrad og det seneste fandt sted i 1944.

De ekstremt eksplosive udbrud i Vesuv skyldes to årsager. Den ene er underskydningen af Adriaterhavbundspladen, der presses ned og ind under Italien mod sydvest, hvilket skyldes den afrikanske plades bevægelse fra syd mod nord og støder her imod den euroasiske plade. Der er et højt vandindhold i den dannede magma, der opstår ved selve underskydningen. Den anden årsag er, at magmakammeret under Vesuv er omgivet af enorme mængder kalksten, der reagerer med magmaet. Ved opløsningen af kalkstenene i magmaet tilføres der kuldioxid, som ved udbrud frigøres i form af gasser og det betyder igen, at der her er ekstra mange gasser i den smeltede magma, der frigøres hurtigt og det er årsagen til de voldsomme eksplosive udbrud.

En ting mere er, at jo længere vulkanen har været i ro, desto voldsommere bliver det næste udbrud. Når der ved nogle udbrud ikke flyder lava ud, er det fordi magmaet har ændret karakter i vulkanens lange hvileperiode – ofte mere end 1000 år, hvilket Vesuv gang på gang har vis os også i forhistorisk tid.

Læs mere om Vesuv og Pompeji i Henning Andersens bog: “Vesuv en udødelig vulkan” fra Mellemgaards Forlag 2019.