Lidt om Rockwool og Dronning Peles vrede.

Danskejede Rockwool International A/S er på verdensplan den største producent af stenuld og har produktion i 16 lande fordelt på 25 fabrikker. Rockwool leverer isolering af stenuld til bl.a. bygninger, industrianlæg, kraftværker, skibe og platforme.

I Danmark har Rockwool fabrikker i Doense ved Hobro, i Vamdrup ved Kolding, samt i Hedehusene på Sjælland, hvor også hovedsædet er placeret.

Stenuld er ikke nogen ny opfindelse – den er en menneskeskabt kopi af et af naturens fænomener. Den har sin oprindelse helt tilbage til 1920’erne, hvor videnskabsmænd efter et vulkanudbrud på Hawaii fandt nogle uldtotter i naturen. Ifølge sagnet var det hårtotter, som vulkanens dronning, Pelé, rev af sit hoved i vrede.

Historien om Rockwool er et moderne industrieventyr, og som alle andre eventyr bør det passende indledes med ”Der var engang”, for oprindelsen kan henligges til så romantisk et sted som Hawaii.

Undersøgelser viste imidlertid, at uldtotterne havde en anden, men også bemærkelsesværdig forklaring. Under et vulkanudbrud bliver sten fra vulkanens indre udsat for så kraftig varme, at de smelter og slynges op i luften. Inden stenmassen rammer jorden igen, har luftens afkøling forvandlet stenene til uld. Det er denne proces, der hver eneste dag genskabes i Rockwools produktion.

I slutningen af 1930-erne lykkedes det ingeniør Finn Henriksen at hjembringe et sparsomt grundlag for en række indledende forsøg her i Danmark.

I 1937 blev den første danske Rockwoolfabrik opført i Hedehusene, og den har siden været centrum for den produktudvikling, der i dag finder sted.

I princippet laver man vulkaner i form af fem meter høje kupolovne, hvori sten smeltes og derefter omdannes til milliarder af tynde stenfibre, der i diameter kun er en brøkdel af et menneskehår. Så vulkaner i naturen og vulkaner i Rockwoolfabrikkerne har nære lighedspunkter.

Dronning Pele

Dronning Pele bor ikke i et palads omgivet af glimmer og ædelstene. Næh, hun bor i vulkanen Kilaueas krater på Hawaii, og når hun bliver vred eller vil more sig, sprøjter hun glohede lavastrømme ud over landskabet.

Ifølge missionærerne for flere hundrede år siden, kunne hawaianerne finde på at ofre unge piger til Dronning Pele, hvis deres by lå i farezonen for at blive ødelagt. Det ulykkelige offer fik bind for øjnene og blev skubbet ned i den ca. 1000 grader kogende lava i krateret.

Krateret kaldes ”Halemaumau” – ”munden”, og når hun danser i krateret, vælter lavaen ud. Dronning Pele er datter af faderen “Himlen” og jorden ”Moderen”, og det fortælles, at hun som lille blev interesseret i at lege i sin mors ildsted og lærte at tænde ild. Senere lærte hun også, hvordan hun skulle åbne jorden og spy lava ud.

Denne egenskab viste sig at være dårlig for familieidyllen. Efter mange uoverensstemmelser med sine søskende, jagede de hende fra ø til ø, men hun fik til sidst lov til at slå sig ned på ”The big Island” Hawaii i Kilaueas krater.
Dronning Pele kaldes også for ”Ildens Gudinde” – ”Bjergenes skaber” – ”Stenenes smelter” – ”Skovenes æder” og ”Landets afbrænder”.

Altså skaber og ødelægger i een og samme person.
Hun har det også med at optræde blandt døende mennesker i to forskellige skikkelser. Som en smuk ung kvinde, der frister dem eller oftere som en rynket gammel heks, som tester dem.

Uanset hvilken skikkelse, hun optræder i, er hun uforudsigelig og stormfuld – som kun en stolt jaloux kvinde kan være. Videre fortæller sagnet, at hun ikke beder om kærlighed, men hun kræver respekt.

Mark Twain skrev for 140 år siden, at Vesuv var en barnevulkan i forhold til Kilaueas kratergryde eller Caldera( se minileksikon). Et mægtigt dybt åbent sår i jordens skorpe.

Ved Kilaueas kraterrand ligger der et hotel ”Volcano House”, hvor man i et museums
glasmontre kan se nogle af lava-mineralstenene, som er meget flotte og farvestrålende.

Ved siden af er der breve fra besøgende fra hele verden, som tog stene med hjem som souvenirs fra Kilaueas krater. Det er ret så almindeligt, at turister tager sten med hjem fra vulkaner, men her studser man, for der er tale om ret så barske sager. En japaner var udsat for den ene ulykke efter den anden efter hjemkomsten. En indoneser skrev, at familien blev udsat for de mest uforståelige sygdomsanfald og dødsulykker. En amerikaner havde mistet sin ægtefælle lige efter hjemkomsten med sten fra Kilauea.
Alle havde med posten returneret de flotte lavasten, som de havde taget fra Madame Peles krater, og de fortalte også, at ulykkerne bagefter ligeså pludseligt var holdt op igen.

På Hawaii fortæller et gammelt sagn, at hvis du fjerner sten fra Dronning Peles krater, der i sin tid som vulkangudinde havde skabt øerne, så rammer alverdnes ulykker dig.

”Fra stedets Vulkanobservatorium tog jeg en dag med en observatør ned i bunden af krateret for at indsamle gasprøver” fortæller Henning Andersen. Det er for at bedømme vulkanens virksomhed.
Han ville tage nogle sten med hjem til sig selv og Geologisk Museum som souvenir, men han blev advaret af observatøren.

”Jeg troede først ikke på det, stoppede nogle sten i en pose, men da jeg havde læst brevene oppe i vulkan-museet, blev jeg betænkelig – og aftenen inden jeg skulle rejse hjem, gik jeg hen til kraterranden og kastede hele posens indhold tilbage i dybet – ned til Dronning Pele”.