La Palma truer… - Vulkaneksperten.dk

I den sydlige del af den Canariske ø La Palma har der siden sidste lørdag den 11. september fundet 4222 små jordrystelser sted, hvilket betyder, at magma er ved at samle sig under jordskorpen og bevæger sig op imod jordens overflade, hvor det kan resultere i et vulkanudbrud. Man kan se, at jorden flere steder har hævet sig. Situationen kan meget hurtigt udvikle sig og de svage jordskælv bliver kraftigere og kraftigere.

Dette meddeler Spaniens Nationalgeografiske Institut IGN. Der er endnu ikke noget bevis på, at et vulkanudbrud er nært forestående, men situationen kan udvikle sig meget hurtigt udtaler IGN`s direktør for de Canariske Øer Maria Jose Blanco.

Myndighederne har indført den gule fare – niveau, som er trin nummer 2 på den vulkanologiske risikoskala, der går fra 1 – 4. Nummer 1 er grøn, der betyder rolig. Nummer 2 er gul, der betyder, at der er øget aktivitet i undergrunden og udviklingen er usikker. Nummer 3 er orange og betyder, at et udbrud kan forekomme når som helst eller lige er startet. Nummer 4 er rød og betyder, at udbruddet er i gang og eksplosioner kan forventes.

Som nævnt er situationen dags dato på det andet trin – nr. 2.

Det er vulkanen Teneguia, der ligger på la Palmas sydlige del, der menes at kunne komme i udbrud. Det sidste udbrud fandt her sted i 1971. Øen La Palma ligger i den Canariske ø-grupope i Atlanterhavet vest for Tenerife – Cran Canaria og Lanzarote, der alle er vulkanske og dannet og opbygget som vulkaner fra bunden af Atlanterhavet igennem mange millioner af år.

NB: Lidt om de Canariske øers dannelse:

De Canariske Øer består af 7 større og mindre øer, hvoraf Cran Canaria er den ældste rent geologisk. Den er dannet ved vulkansk virksomhed for 16 millioner år siden. Senere dannedes øerne Tenerife, Gomera, El Hierre, La Palma, Fuerteventura og Lanzarote. Dybt nede på bunden af Atlanterhavet åbnedes nogle sprækker, hvorfra lava begyndte at flyde ud. Gentagne udbrud opbyggede vulkankegler først som undersøiske vulkaner og sidenhen over havets overflade og herved dannedes øerne. I 1963 opstod der en ny vulkanø oppe syd for Island og en anden ved Azorerne i 1957. Vulkanaktiviteten er i allerhøjeste grad vedvarende og dannelsen af øerne hænger sammen med Kontinentalpladernes bevægelser, hvor vi har dels den Amerikanske Plade på vestsiden og dels både den Afrikanske og Europæiske plades bevægelser på østsiden med nogle få centimeter om året. Disse pladebevægelser danner mulighed for, at magma fra jordens varme indre trænger op og danner vulkanøer, hvoraf Island – Canarieøerne, Kap Verde, Azorerne, Madeira, Ascension, St. Helena og Tristan da Cunha er de kendteste. De seneste udbrud fandt sted på La Palma i 1971, altså hvor et nyt udbrud i vulkanen Teneguia nu truer og et undervandsudbrud ved øen El Hierre i 2012.

En anden årsag til, at der dannes vulkaner og de er så aktive skyldes, at hele denne øgruppe samtidig med ligger ovenpå et såkaldt “hot-spot” og det vil sige et stationært varmeområde, hvor der pumpes magma(lava) op fra dybere dele af Jordens Kappe. Eksempelvis ligger Island på et stort “hot-spot” og ligeså ligger Hawaii-øgruppen i Stillehavet også på et “hot-spot”. Varmekilden – Hotspottet – bliver på samme sted, mens kontinentalpladerne ovenover flytter sig, men en forskel fra de meget aktive vulkaner i Island og så de Canariske Øers vulkaner er, at der under Island er en mere konstant opstigning af magma, hvilket medfører, at der er vulkanudbrud i Island med ca. 4 – 5 års mellemrum.

På de Canariske Øer er varmetilførselen – varmekilden – mere uregelmæssig og dermed sker vulkanudbruddene her med længere intervaller – altså hvileperioder.

Øen La Palma eller på spansk “La Isla Bonita” betyder den skønne ø og “Ildens datter”. I det indre af denne ø findes det store vulkankrater “La Taburiente”, der er et 2000 meter højt bjergplateau, som er dannet af vulkanske udbrudsprodukter. Krateret kaldes også “Calderaen”, et spansk ord for kraterindsynkning eller kedel, og dette vulkankrater har navngivet det vulkanologiske ord “Caldera” til alle vulkaner med en sådan enorm indsynkning i toppen. Selve calderaen dannes ved, at voldsomme udstrømninger af lava i et vulkanudbrud tømmer vulkanens indre smeltekammer ud i et udbrud således, at vulkankeglen ovenover synker ind og danner en stor fordybning.

Det betyder ikke, at vulkanen ikke kan komme i udbrud igen, men ofte sker det, at nye kratere åbner sig både inden og udenfor calderaen på vulkanflanken eller i nærheden, og fra disse kratere sker udbruddene i fremtiden. Dette er sket før på La Palma.

I de sidste 1000 år er der forekommet udbrud på den sydlige del af øen. Den 22. oktober i 1971 begyndte jorden at ryste og den 27. oktober åbnedes et krater ved Teneguiaklippen ved havet. Teneguia er et gammelt Gunanchenavn for klippe, og herfra slyngedes aske og lava ud og lavastrømme flød ud i havet. De nærliggende beboelser blev evakueret i tide. Mange turister strømmede til for at betragte dette naturfænomen.

Men ikke alle udbrud er forekommet lige uskadelige. I 1646, 1712 og 1949 væltede lavastrømme nedover veje og landsbyer og ødelagde mangt og meget, men heldigvis nåede de fleste indbyggere at komme væk i tide og kun få omkom. På Tenerife fandt det seneste udbrud sted i 1909 og på Lanzarote var der voldsomme udbrud i årene 1730 – 36 og igen i 1824, som fordrev store dele af beboerne til Amerika.