Kelut

Den 1740 meter høje keglevulkan Kelut på Øst-Java er i svag virksomhed.

Typiske udbrud i Kelut er forholdsvis korte – eksplosive og producerer hede askelaviner og lahag mudderstrømme – lahars(se minileksikon).

En lavadome (lavaprop) presses langsomt højere og højere i vejret og er nu mere end 130 meter i diameter og dækker et område på 700.000 kvadratmeter. Jo større domen vokser sig, jo større risiko for eksolosioner er der.

Hvis lavadomen(proppen) kollapser, kan der opstå en kæmpeeksplosion i det stadig vandfyldte vulkankrater.

At ”Vand udvider sig eksplosivt, hvis det omdannes til damp”, er en gammel læreregel, og det er sket før ved vulkaner.

Vulkanen ligger ca. 90 kilometer fra Indonesiens anden største by Surabaya. 548 små jordskælv er registreret siden den 1. november og det betyder, at magma(lava) bevæger sig under vulkanen.

Tusinder af beboere mindre end 10 kilometer fra vulkanen er evakueret væk. Røg skyer stiger ca. en kilometer i vejret fra vulkanens krater.

I krateret findes der ca. 40 millioner kubikmeter vand, og i 1926 anlagde man tunneller for at aflede mudderstrømmene, så de ikke skulle ødelægge de mange nærliggende landsbyer på vulkanens skråninger. Udbrud i Kelut foregår som regel ved, at enorme askemasser udslynges og på sekunder omdannes til dødbringende mudderfloder, der som vandfald vælter nedad vulkanens skråninger. Derfor har man anlagt tunneller for at lede mudderstrømmene udenom landsbyerne.

I 1901 faldt der aske mindst 600 kilometer fra vulkanen. 1919 omkom 5000 mennesker mennesker – 1920 – 1951 – 1955 – 1967 – og 1990(34 omkomne) var der udbrud i Kelut.

I øjeblikket er trykket tre gange stærkere end lige før udbruddet i 1990. hvor 34 mennesker mistede livet. Den 19. oktober i fjor var der konstant registreret små jordskælv i mindst en time, hvilket signalerede, at magma presser sig på nede i vulkanen.

Flere mennesker blev hospitalsindlagt efter at have indåndet giftgasser, da de arbejde på markerne ved vulkanens fod. Temperaturen i kratersøen steg fra 32 grader til 37,4 Celsius, hvilket skyldtes varmepåvirkning nede fra.

Indonesien er det land på vores jordklode, der har flest virksomme vulkaner i verden, ca. 150 – ja faktisk flere også under havet ved kysterne.

Alene øen Java er et af af verdens tættest befolkede områder, og enhver storby her ligger i skyggen af en vulkan. Nogle af vor jordklodes mest berømte vulkaner ligger i Indonesien, såsom Krakatau(også kaldet Krakatoa), Tambora, Bromo, Kelut, Agung og Batur.

Indonesiens vulkaner ligger fordelt i det kæmpemæssige ø-rige på 13.677 øer og må ses som et produkt af dels den Indo-australske Kontinentalplades underskydning ned under den Euroasiske plade mod nord, og dels af den Pacifiske plade fra øst, altså Stillehavspladen, og man kan generelt sige, at vulkanerne her for det meste tilhører og producerer de mere sejtflydende lavatyper, hvilket bevirker, at de bliver mere eksplosive i deres udbrudsrytmer. De har tit været genstand for gudedyrkelse igennem årtusinder, ikke mindst fordi når nu mennesker ikke kunne eller havde magt over så mægtigte naturkræfter, ja så måtte der ofres til dem.

I dag har Indoneserne til trods herfor et mere afslappet forhold til deres vulkaner, og når vulkanologerne sender evakueringsvarsler ud, forlader folk på stedet deres hjem med det samme. Sagt med andre ord: De betragter vulkanerne som en naturlig ting, som man skal have respekt for.

En af de gode ting, som hollænderne gjorde i de 350 år, de herskede i Indonesien var, at de grundlagde de vulkanologiske observationsposter på mange af vulkanerne i det øjemed at kunne nå at varsko de tæt bebyggede områder, så folk kunne komme væk i tide. En anden ting, man også kan sige om hollænderne er, at efter Krakataus store eksplosive udbrud i 1883, blev der sat skub i den moderne vulkanforskning.