Kærlighedsbrev til Vesuv

I 1965 da jeg første gang så dig – du smukke vulkankegle – tænkte jeg som H. C. Andersen engang, at denne smukke egn, har du gang på gang overrasket med søjler af ild, askeregn,
og du vil igen leve op til dit rygte som en af verdens 10 farligste vulkaner ud af de 2500 artsfæller, som du har på hele jordkloden.
Du står for tiden i skyggen af din storesøster Etna på Sicilien og Stromboli, som begge siden Romertiden har været mere eller mindre konstant virksomme.
Vulkaner har oftest kvindenavne, og det skyldes frugtbarheden, da det er en kvindes lod at føde et barn, så slægten kan gå videre.

Den frugtbare jord – lava såvel som aske og opbygningen af selve jordens ældste skorpe repræsenterer vulkanerne.

Alligevel har du gang på gang overrasket de mennesker, der bor i din skygge og glemt dit temperament.

Engang overraskede du romerne, og siden dengang har du mindst 60 gange haft udbrud. I december år 2001 fandt dit lands indbyggere en bronzealderby ved Nola, som du for mere end 3500 år siden også begravede i aske og slagger.

Selvom din smukke kegle er tilsyneladende tavs, så ryster du fra tid til anden og trækker vejret, men siden 1995 har man sat  evakueringsplaner op, så man mindst en uge  før kan nå at få folk væk fra dine dødbringende lavastrømme og gas- og askeskyer.
Til Jer mennesker der bor i din skygge vil jeg sige ligesom inskriptionen på advarselsstenen engang blev sat ved foden af vulkanen: forlad stedet, når de første varsler kommer i form af jordrystelser og rumlerier, når myndighederne beder jer om det. Så går det Jer  ikke som i Pompeji, hvor mange først skulle hente bankbogen i kælderen og pakke kufferten.
Stolte kvinder og mænd, der bor i din skygge, der har lært at leve i nuet, fordi “morgendagen er Jer uvis”, som en af de flygtende pompejianere skrev på en husmur under flugten fra Pompeji for 2000 år siden. Til gengæld lever I livet i dag og tænker ikke så meget på dagen i morgen, men her og nu, og det er sundt. Det nytter ikke noget ikke at turde leve, fordi man er bange for at dø. I lever livet og repræsenterer det i det enkelte menneske, der ikke er bange for døden.

Jeg har altid misundt Jer mennesker, der bor ved denne verdens farligste vulkan, at I tør leve livet i nuet, voldsomt, eksplosivt og uforudsigeligt. Ligesom Jeres vulkan. Det er nu I lever. Ingen kender dagen, før solen går ned.

Kære Vesuv
Alligevel så lever du op til dit ry og rygte og har vist at kunne præstere større ødelæggelser end din storesøster på Sicilien – Etna, og du kan prale af at være verdens berømteste vulkan.
Du er ikke kun det onde men også det gode ved den frugtbare jord, som du har givet til de 3 millioner mennesker – verdens tættest befolkede område ved en vulkan, der i dag har bosat sig opad dine skrænter og omkring dig. 90 % af din gas er vanddamp, som du og dine artsfæller igennem millioner af år har været med til at danne det livsgivende vand i oceanerne, og som intet levende liv kan  undvære. Så i virkeligheden er du menneskenes ven og ikke fjende.

Vulkaner repræsenterer ikke kun det onde men også det gode ved den livsgivende luft, vi til daglig indånder, og som alt levende liv ikke kan undvære. Så intet liv på jorden uden vulkaner!

Citat slut: Henning Andersen