1

Islandske vulkaner rører på sig…

Midt i jordskælvsaktiviteten på Reykjaneshalvøen i det sydvestlige Island, der finder sted i disse døgn, er det værd at fremhæve,  hvorfor der ikke er så stor sandsynlighed for ekstreme eksplosive udbrud med kraftig dannelse af askeskyer som f.eks. tilfældet var i Eyjafjallajøkull, hvor man lukkede luftrummet i Europa for 11 år siden. Islandske vulkanudbrud hænger dels sammen med pladeadskillelsen af de to kontinentale plader, dels den Amerikanske Plade, der bevæger sig vestover og dels den Euroasiske Plade med Europa, som bevæger sig østover – og væk fra hinanden med fra 1 – 2 cm om året. Herved opstår de revner og sprækker i jordskorpen, der deler Island op i de 2 pladegrænser og tillader opstigning af varm magma nærmest i form form af balloner med smeltemasser – også kaldet diapirer – fra jordens indre. Island har været udsat for mindst 250 vulkanudbrud indenfor de seneste 10.000 år. En anden årsag til, at der er så mange vulkaner i Island er, at landet er udsat for udbrud ca. hvert femte år, men den hidsige vulkanvirksomhed skyldes også, at Island ligger på et såkaldt “hotspot”, altså hvor der kommer mere magma ud end andre steder.

Med hensyn til eksplosiviteten i selve udbruddene, så er den lavatype på Reykjaneshalvøen ikke er så eksplosiv igen, og de udbrud der har fundet sted her, skete for godt 800 år siden og af lavaens sammensætning kan man aflæse en blødere form for vulkanvirksomhed, hvor lavaen nærmest som sirup eller varm grød er strømmet ud på jordens overflade i form af røde lavafontæner, der som springvand står op i luften og flyder som rødgrød udover jordens overflade.

Magma kalder man smelten, når den er inde i jorden og indeholder opløste gasser og lava, når den strømmer ud igennem en vulkan og afgiver sit gasindhold.

Kort og godt, så finder vi ikke på Reykjaneshalvøen vulkaner, som er opbygget som bjerge med et krater i toppen, hvor igennem de vulkanske udbrudsmaterialer kommer ud i form af aske og lava, men af revner og sprækker i selve jordens oveflade. Her hobes magmaet op igennem adskillige hundrede år inden der sker nogen form for udbrud.

I andre islandske vulkaner, som er bygget op som bjerge eller kegler – Hekla – Katla – Eyjafjallajøkull o.s.v. er der ofte tale om en mere sejtflydende(kiselsyrerig) form for magma, hvilket bevirker, at i selve udbruddet frigøres de opløste gasser i magmaet og danner kraftigere eksplosioner, der river stumper af smelten i stykker i form af enorme mængder af aske, hvilket er til gene og skadelig for luften og flytrafik foruden også selve dyrelivet.

Magmaet under sådanne vulkaner har under opstigningen fra dybet samlet sig i såkaldte kamre under vulkanen i den faste jordskorpe – og herved omdannes smelten og bliver automatisk mere sejtflydende. De opløste gasser i smeltemassen skal til sidst ud og frigives i form af vulkanudbrud opad mod jordens overflade igennem en vulkan, fordi trykket er mindst fra oven. Det er de indestængte gasser, der automatisk vil frigøre sig. Hvor kraftigt udbruddet bliver afhænger altså af lavaens sejhed og indhold af gasser.

Endelig bør tilføjes at adskillige af disse kegleformede vulkanbjerge ofte ligger dækket af tykke lag af is og sne, hvilket er en eksplosiv coktailblanding, når hede og kulde mødes. 1 liter vand kan ved mødet med den smeltede magma på 1000 grader omdannes til flere tusinde liter vanddamp pr. sekund. Det har vi mange gange oplevet i Island – ikke mindst i udbrud fra de vulkaner, der ligger under de tykke jøkler – gletsjere.

Endelig bør tilføjes, at en islænding betragter et vulkanudbrud som en naturlig ting, der for dem er at betragte som en finanskrise. En islænding sagde til mig: “Det kan ikke slå os af pinden”.

Copyright: Henning Andersen. Forfatter til bogen “Hekla Islands dronning”.

Tlf. 20764247.