Islænding: Hekla er ingen trussel

20/03 2014, 17:53 – Ida Andersen
Tags: Island, natur, Vulkan

Vulkan, island, vulkanudbrud, damp
Medierne varsler om muligt udbrud fra vulkanen Hekla på Island. Foto: Morguefile

Mens flere medier bringer den dramatiske historie om et muligt vulkanudbrud fra den 1,5 kilometer høje vulkan Hekla på Island, forholder islændingene sig helt roligt.

Vulkan-485x363
Medierne varsler om muligt udbrud fra vulkanen Hekla på Island.
Foto: Morguefile

Islændinge er forberedte og ikke synderligt bekymret for et eventuelt vulkan udbrud. Det fortæller beboer på øen, Andreas Edede.

I løbet af de seneste døgn har flere medier bragt historien om, hvorvidt Vulkanen Hekla på Island måske går i udbrud, efter at islandske geologer har registeret bevægelser med gps-målere.

– Min oplevelse er, at de er langt mere pragmatiske i de islandske medier og blandt den islandske befolkning, end de er rundt omkring i Europa. Det er meget mere en stor sensation rundt i Europa, siger Andreas Edede .

Overskrifter og varslinger omkring et nyt muligt udbrud fra vulkanen Hekla på Island skaber minder om den voldsomme askesky i 2010. Tilbage i 2010 producerede vulkanen Eyjafjallajökull 6000-7000 tons aske i sekundet, som resulterede i lukning af flytrafikken. Varslerne om et muligt vulkanudbrud skaber bekymring, da Hekla skulle være den mest askeproducerende vulkan på Island.

I forhold til Eyjafjallajökull kan Hekla nemlig producere op til 70.000 tons aske per sekund.

 

Ingen panik på Island

At de lokale indbyggere ikke er bekymret hænger ifølge Andreas Edede sammen med, at man på Island er vant til anderledes naturforhold som f.eks. vulkaner, og at det i størstedelen af tilfældene ikke har stor betydning for beboerne. Desuden er også sikkerhedsforanstaltningerne i orden, hvis en vulkan mod forventning skulle være voldsom.

– Der er et ret omfattende evakueringssystem, hvis det endelig skulle være, jeg tror også, at det er derfor, man er rolig. Myndighederne har taget deres forholdsregler.

 

Vulkanudbrud kan være en fuser

Vulkanekspert Henning Andersen forklarer, at spekulationerne om, hvorvidt vulkanen Hekla går i udbrud dog også er forbundet med en vis usikkerhed.

– Selvom Hekla spiller med musklerne, så betyder det ikke, at der vil ske noget 110 % sikkert. Måske, måske ikke, siger han.

Af de 30 aktive vulkaner på Island er Hekla en af de mest livlige med ca. et udbrud hvert 10. år siden 1970. Ifølge Henning Andersen vidner dette også om, at det kommende udbrud, hvis det kommer, muligvis ikke vil være særlig voldsomt.

– Jo længere tid, der går imellem vulkanens udbrud desto voldsommere og mere eksplosivt bliver et udbrud. Der er endnu ikke sikkerhed for hvor stort et udbrud der kommer, men man kan aldrig sige aldrig