Indonesiske vulkaner rører også på sig igen. Vulkanen Mount Ruang er i udbrud.

Kilde og Copyright til tekst og foto: Vulkaneksperten H4enning Andersen, tlf. 20764247.

Vulkanen Mount Ruang i det nordlige Sulawesi gik i går tirsdag i udbrud. Alarmniveauet er på det højeste, og 0ver 11.000 indbyggere skal evakueres inden for en radius af 7 kilometer fra vulkanen. Vulkanens udbrudsrytme er tiltaget i de seneste par uger.

Det skal tilføjes, at alt i alt har Indonesien ca. 500 vulkaner, hvoraf man er uddøde – andre til dels sovende og andre, der har udbrud med årtusinders mellemrum. Ruang er en typisk stratovulkan, d.v.s. lagdelt og opbygget af skiftende lag af aske og sejtflydende lavastrømme. 

Henning Andersen

www.vulkaneksperten.dk 

Indonesiens hovedcenter for vulkanologi sender denne bulletin til mig med forklaring. Dette må ikke gengives uden kildeangivelse:

Indonesien har ca. 550 vulkaner, hvoraf de 127 er bedømt til at være aktive vulkaner. Landet har den største koncentration af vulkaner i verden, og 68 betegnes som ekstremt farlige. Udover disse er der forskellige steder på havbunden under havet såkaldte undersøiske vulkaner, som ikke alle er navngivet.

Indoneserne deler disse 127 vulkaner op i tre kategorier og kalder dem henholdsvis for A-vulkaner, B-vulkaner og C-vulkaner efter deres udbrudshistorie.

A-type vulkanerne er en vulkan, der har haft et udbrud siden år 1600. Der er i alt 77 vulkaner af denne type.

Så er der B-vulkanerne, der er vulkaner, der ikke har været i udbrud siden år 1600, og der er 30 vulkaner af denne type, men de er vurderet til at være virksomme grundet udsivninger af svovldioxid – såkaldte solfatarer (italiensk ord for svovljord og udsivning af svovlgasser og hede dampe), og det vil igen sige, at de vil kunne få udbrud igen.

C-type-vulkanerne er vulkaner, der ikke har været i udbrud i den historiske tid, men som har meget lidt udsivning af svovldioxid. Ordet betyder udstrømningssted for gasser hovedsageligt af svovl og fumaroler betyder udstrømningssted af forskellige vulkanske gasser. Der er 20 vulkaner af denne type i Indonesien, og de er også vurderet til at ville kunne få udbrud igen. Når der siver gasser ud, så betyder det, at der befinder sig smeltet magma under vulkanen.

De indonesiske måleapparater og overvågninger af vulkaner i Indonesien er først og fremmest rettet mod A-type-vulkanerne, fordi de formodes at ville kunne komme I udbrud igen før B- og C-type-vulkanerne. Der findes 76 vulkanobservatorier I Indonesien med måleapparater, der har til opgave at konstant at overvåge de vulkaner, der ligger I de tættest beboede egne af landet.

Hendra Gunawan, Head of Volcano Mitigation Division of Indonesia, Centret for Volcanology and Geological Hazard Mitigation blev blev oprettet I 1920 af hollænderne og har sit hovedcenter i Bandung på Java.  

Mere end 75 % af Indonesiens 240 millioner indbyggere lever i skyggen af en vulkan, som har vist tegn på liv siden den sidste istids afslutning for godt 11.000 år siden, og man har bedømt den til igen at ville kunne komme i udbrud. Indonesien har jordens tættest befolkede egne af mennesker.

Det er værd at nævne, at f.eks. Island til sammenligning har 360.000 indbyggere, hvoraf de 200.000 bor i selve hovedstaden Reykjavik med 30 virksomme vulkaner.

Til sammenligning har Indonesien nu henimod 250 millioner indbyggere.

I 1986, på mit første besøg på det vulkanologiske institut i Bandung, traf jeg den daværende indonesiske vulkanolog doktor Mudaham Taufick Zen. Jeg spurgte ham:

”Hvorfor har Indonesien så mange vulkaner?”

Han svarede: ”Vi ved nu, at de mange vulkaner her og deres udbrud er et resultat af de store kontinentalpladers bevægelser, der syd og øst for Sumatra presser Den Indoaustralske Plade ind og ned under Den Euroasiasiske Plade, der ligger lige nord herfor som forkanten af en stor byggeklods, der ligger i vejen, hvilket igen gør, at der opstår stærke spændinger ved skurebevægelsen, som udløses i pludselige brud, og vi får jordskælv på jordens overflade. Der opstår revner og sprækker, som igen letter trykket inde i jorden, og vejen er banet for opstigningen af varme smeltede stenmasser fra jordens indre. Den Indoaustralske Plade har stærk fart på og rykker med ca. 6 cm om året, og det er raketfart, når vi taler i geologisk tidsregning.

Fra Sumatras nordspids til den yderste ø i Stillehavet ligger Indonesiens næsten 14.000 øer på en ca. 3.000 kilometer lang række, og vulkanerne rager op som mere eller mindre rygende skorstene hele vejen igennem. Fantastisk. Desuden myldrer det med mere eller mindre ukendte undervandsvulkaner i havet omkring Indonesien. Porten til Jordens indre står nok mere åben her end i andre lande på vores jordklode,” lyder det fra vulkanforskeren ved sit store skrivebord. Doktor Zen var verdenskendt inden for sit fag. Jeg sagde til doktor Zen: ”Generelt opfatter vi det, som om Krakataus udbrud i 1883 var det voldsomste i historien?”

”Nej det var Tamboras i 1815. Tambora udspyede otte gange mere udbrudsmateriale i form af aske og slagger fra sit indre som Krakatau, men det er hollænderne, vi kan takke for mere information om Krakatau i 1883 på grund af nyhedsformidlingerne verden rundt via det nye telegrafkabelnet.”

I den time, jeg talte med doktor Zen, lærte jeg meget om Indonesiens vulkaner og den harmoni, indbyggerne lever i sammen med vulkanerne. Han sagde: ”De meget eksplosive udbrud synes at komme, når en vulkans silikatindhold (dvs. kiselsyre eller SiO 2-indhold) stiger til omkring 70 %. Dette er blevet bekræftet ved studier her i Indonesien ved vulkaner, at jo længere en vulkan er i ro, desto mere sur og sej bliver dens magma, og jo mere eksplosivt bliver dens udbrud. Forskellen mellem et eksplosivt udbrud og et mere roligt vulkanudbrud skyldes magmaets sejhed kiselsyreindhold og gasser. Jo mere sejtflydende magma(lava) som følge af mængden af kiselsyre, desto voldsommere eksplosioner, når trykket er blevet for stort og gasserne endelig undslipper ud igennem vulkanens krater. Det er vigtigt, at man holder øje med en vulkan på stedet. På den måde kommer man til at kende den. Det samme udtalte Thomas Jaggar, også en internationalt anerkendt vulkanolog fra begyndelsen af 1900-tallet,” tilføjede doktor Zen. ”En vulkan har sit eget humør, og det gælder om at blive ven med den. Vi har i de seneste år lært meget nyt om vulkaner.”

Doktor Zen fortalte om Merapi med sin specielle form for udbrudsrytme,

Observationer udføres på de aktive vulkaner overalt i Indonesien. Man har i dag elektromagnetiske seismometre, der er installeret på hver vulkan, der har et vulkanobservatorium med henblik på at overvåge vulkanens aktivitetsniveau, og der foretages daglige målinger.

Man har kortlagt såkaldte ”hazardkort” – dvs. risikokort over vulkanerne med henblik på farezonerne, som ofte er tæt beboet af mennesker og først og fremmest med henblik på at evakuere de mest udsatte områder tæt på vulkanerne. Denne type kort er nødvendige og bliver sendt ud til offentligheden. Disse kort afgrænser omfanget af de farlige områder, når en vulkan bryder ud, især omfanget af laharfordeling rundt om vulkanen, dvs. vulkanske mudderstrømme, der opstår ved, at vulkansk aske blander sig med vand i forbindelse med et vulkanudbrud og som med et vandfalds fart fosser ned ad vulkanens flanke og kan flyde mange kilometer ud i oplandet.

Lahar-kortlægning opdateres periodisk ved vulkanerne Galunggung, Merapi, Kelud og Semeru, fordi disse vulkaner har slugter og dale, hvor der ofte ligger landsbyer og beboelser i selve dalene og er derfor udsat for total udslettelse i forbindelse med vulkanudbrud fra de nærliggende vulkaner.

I en nødsituation ved tiltagende vulkanaktivitet informeres de lokale myndigheder omkring den berørte vulkan hurtigst muligt af de statslige indonesiske myndigheder, der samarbejder med vulkanologerne. I en eventuel krisesituation foretages der undersøgelser med yderligere udstyr med henblik på at overvåge den vulkanske aktivitet mere præcist. Oplysninger om hver vulkan overalt i Indonesien sendes til Volcanological Survey of Indonesias hovedkvarter, der er i Bandung.

Den inderste forbudte zone omfatter området nærmest ved toppen af vulkanen (på indonesisk daerah terlarang) samt den øverste del af de dale, der udløber fra vulkanen. I den forbudte zone er der fare for glødende askelaviner, der kan have temperaturer på op til 800 grader celsius og en fart af flere hundrede kilometer i timen, tæt askeregn og vulkanske bomber – sten i alle størrelser – lahars – altså vulkanske mudderstrømme.

Copyright: Henning Andersen

Hennings bog: ”Indonesiens ildøer” udkom i 2021.

Indonesien er det land på vores jord, der har det største antal vulkaner med omkring 500 i alt med dels meget gamle og tilsyneladende uddøde vulkaner, men også vulkaner, der ligger på havbunden ud for Indonesiens kyster, 

Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.

Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne.
I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883.

Bogen kan købes hos:

Forlaget Mellemgaard • Kragsbjergvej 22, 1. • 5000 Odense C • tlf.: 65903642 • mobil: 23991943
Mellemgaard.forlaget@gmail.com • www.mellemgaard.dk.

284 sider • ISBN 978-87-7237-356-0 Blødt omslag med flapper • Bogladepris 249,95 kr.

Hos Henning Andersen kan bogen også købes og afhentes for kr. 200,00 + eventuel forsendelse.