Hr. Popo – Popocatepetl

Vulkanen Popocatépetl i Mexico truer over 40 millioner mennesker med udslettelse og sender dagligt enorme mængder giftige luftarter ud i atmosfæren. Popocatépetl, i daglig tale kaldet Popo, ligger 55 km øst for Mexico By med omkring 25 millioner indbyggere og 45 km vest for millionbyen Puebla.

Popo hører til stratovulkanernes familie. Det er vulkaner, der er opbygget af vekslende lag af pyroklastisk materiale og tyktflydende lava, der hurtigt størkner. Stratovulkaner er derfor høje kegleformede bjerge. De har en uhyggelig tendens til før eller siden at frembringe eksplosive udbrud. Popo er for tiden med sine 5.465 m den næsthøjeste vulkan og den højeste aktive på den nordlige halvkugle.

På nahuatl; aztekernes sprog, betyder Popocatépetl det rygende bjerg. Det begyndte at ryge i 1363 og har, afbrudt af større eller mindre udbrud, fortsat indtil vore dage. Aztekerne fortæller om udbrud siden omkring år 1350. Den 29. januar 2001 rullede en pyroklastisk lavine(se minileksikon)8 km ned ad bjerget og smeltede sne og is på sin vej. Den har haft mindre udbrud så sent som 2005.
Fra kraterranden kan man se ned i det ovale (600 x 400 m) krater med lodrette vægge. Popo ryger, fordi der dagligt frigøres store mængder gasser fra den.

Fra kraterbunden rejser sig en ca. 35 meter høj slaggekegle – en slags lavaprop hvorfra gennem revner og sprækker gasserne siver ud, der kommer fra den smeltede lava i magmakammeret neden under. Det er en perfekt konstruktion for et fremtidigt massivt eksplosivt udbrud.

I perioden efter 1994 har den gennemsnitlige daglige udledning af svovldioxid været 7.000 ton.
Fra det tidsrum har Popo leveret omkring 20 millioner tons So2 – svovldioxid – til atmosfæren. Desuden strømmer der ca. 40.000 tons CO2 – kuldioxidgas – man kender perioder hvor op til 50.000 tons So2 – altså svovldioxidgas – pt. Dag og op til 100.000 tons Co2 – kuldioxid pr. dag.

Disse gasser – luftarter – frigøres i en slags blandingsproces melle to forskellige slags lava i vulkankammeret eller magmakammeret, der befinder sig i 6 kilometers dybde under vulkanen.

En mere romantisk forklaring på hvorfor Popo ryger, finder vi i følgende historie:

Aztekerkrigeren Popocatépetl og Iztaccihuatl, som var datter af en stammehøvding, forelskede sig i hinanden. På nahuatl betyder hendes navn »sovende kvinde«. Høvdingen vil kun give sit samtykke til ægteskab, hvis Popocatépetl besejrer en fjendtlig stamme og bringer lederens hoved. Det lykkedes, men efter så lang tid at Iztaccihuatl, overbevist om sin elskedes undergang, bukker under for sorgen og dør. Da Popocatépetl vender tilbage og finder sin elskedes afsjælede legeme, bærer han det til bjergryggen, hvor hun antager formen af en sovende kvinde. Det er bjerget Iztaccihuatl, hvor silhuetten af den sovende kvinde tydeligt ses, når man nærmer sig de to bjergmassiver. Popocatépetl tænder en fakkel og står vagt over sin elskede. Røgen kan stadig ses fra vulkanen, der bærer hans navn.

Popocatepetl er på UNESCO’s Verdensarvsliste fordi vi på dennes skråninger finder 14 klostre, fra det 16. århundrede. Disse klostre er meget velbevarede og gode eksempler på arkitekturstilen benyttet af de første kristne missionærer – fransikanerne, dominikanerne og augustianerne. Disse kristne missionærer fik indført kristendommen til Mexico i den tidlige del af det 16. århundrede.

Inden den spanske erobring af Mexico, sendte kong Montezuma ti af sine bedste krigere ud for at undersøge, hvor røgen fra det hellige bjerg stammede fra. To af dem omkom under bestigning af vulkanen, og under nedturen omkom de seks. De to sidste fortalte om krateret, men de var så beskadiget af ekspeditionen, at de aldrig blev helt raske siden. Den spanske erobrer Hermando Cortez sendte Francisco i spidsen for sine soldater til toppen i 1522. Hans formål var ikke videbegærlighed, men at skaffe svovl til fremstilling af krudt for at underlægge sig Aztekerriget. Montano lod sige fire ned i krateret i et reb, og det lykkedes ham på denne måde at skaffe det eftertragtede svovl. Det var den højeste bjergbestigning for nogen europæer i den tid.

Mange har senere kæmpet sig til toppen. I 1955 forsøgte den argentinske revolutionær Ernesto Che Guevara at komme op på toppen efter et mislykket forsøg tidligere samme år. Ved det første forsøg måtte han vende om, fordi to tæer frøes til is på en af hans cubanske ledsagere. Der er ingen t´vivl om, at Guevara så det som en slags udfordring, der hvis nødvendigt måtte betales med livet. En lidt underlig tanke, fordi Guevara led af alvorlig astma.

NB: Både Pompeji og Herculaneum blev dækket af pyroklastiske askelaviner fra Vesuv i år 79.e.Kr.f. Katastrofen blev beskrevet af Plinius den Yngre, og navnet “plinisk udbrud” er opkaldt efter hans beskrivelse af denne type meget eksplosive vulkanudbrud. I 1902 døde ca. 30.000 mennesker i Saint Pierre, da Mount Pelee sendte en gloende hed askesky – en såkaldt askelavine – ned over byen.

Disse laviner består af fint pulveragtigt vulkansk askestøv, der nærmest glider som mel, men kan også være iblandet med større sten, somme tider sten på størrelse med et hus eller en bil og gloende gasser.