Historien om Vesuvobservatoriet

I 1841 var kong Ferdinand den 2 ophavsmand til grundlæggelsen af det første – og ældste i hele verden – vulkanologiske observatorium på Vesuv. Man besluttede at anlægge det på et fremspring af den ældste kraterrand Monte Somma, hvor lavastrømme ikke skullle kunne nå det.
Herfra er de efterfølgende vulkanudbrud i Vesuv intenst studeret, og meget af det vi i dag ved om vulkaner, stammer fra forskningen herfra.

En regel gælder om alle vulkaner og det er, at for at vide noget om fremtiden, må man kende deres forhistorie.

Mange af verdens førende vulkanforskere har arbejdet her, bl.a. Luigi Palmieri, Frank Perret, Raffaele Matteuci, så Vesuv er en af verdens best studerede vulkaner.

“Vesuv sover, men dens hjerte er vågen. Der er ingen tvivl om, at den vil vågne igen fra sin urolige søvn og eksplodere i sin fulde pragt og endnu engang overraske verden med søjler af ild og røg, mens jorden gyser. Utallige mennesker vil få ødelagt deres byer, mens historien om Pompeji og Herculaneum gentages. Vesuv er et uhyre, der ikke kan styres af nogen menneskers dygtighed og genialitet – og derfor storslået og ærefrygtindgydende”.

Citat af vulkanologen Alessandro Mallandra i 1913 om Vesuv.

Vulkanologer fra Napolis nye Vulkanobservatorium tager hele tiden prøver af gasserne for at vurdere ændringerne i gassernes sammensætning, hvilket siger noget om trykket i den smeltede magma under vulkanen, men også om tiltagende jordskælvsaktivitet og hævning eller sænkning af jordoverfladen. Mange seismografmålere til måling af svage jordskælv og tiltmetre(hvor man kan måle hævning eller sænkninger af jordens overflade er stillet op på Vesuv og rundt omkring hele Napolibugten for at vurdere underjordiske lavabevægelser.

Inden vulkanobservatoriet blev grundlagt var Sir William Hamilton(ham med Lady Hamilton og Lord Nelson) i 177 – tallet Englands ambassadør i Napoli og den første moderne vulkanolog, der sagde, at alle vulkanbjerge er dannet og opbygget af det udbrudsmateriale såsom lava og aske er blevet slynget ud af krateret. Lidt senere Chr. D. 8 – vores danske konge, der i 1820 som kronprins opholdt sig tre måneder ved Napolibugten og var den første, der beskrev størkningen af en lavastrøm og mineraldannelse i Vesuvs udbrudsprodukter.

I dag har den nuværende direktør Marcello Martini og alle hans over 100 medarbejde et stort ansvar ved overvågningen af Vesuv og andre vulkanske områder i Napoliområdet, hvor ca. 3 millioner mennesker lever. Man har evakueringsplaner i skuffen, og EU har afsat 90 millioner euroer til at få folk flyttet væk allerede nu for dem, der bor nærmest vulkanen, da vi ved, at det ”ikke er et spørgsmål om tid, men hvonår det næste udbrud kommer”. Indtil nu er 2000 familier flyttet væk fra den inderste zone der, hvor vulkanen på 15 minutter kan udslette alt levende liv.

Henning Andersen