Etna igang igen…

Europas højeste og mest aktive vulkan, Etna på østkysten af Sicilien er i udbrud igen. Den 3329 meter høje vulkan begyndte den 30. maj at udsende lava fra to nye sprækker ved det sydøstre krater nær toppen af vulkanen. Lava strømmer ned mod den – ubeboede dal – Oksedalen  på Etnas østlige flanke. 

Fra vulkanobservatoriet i Catania, der ligger ved Etnas fod, følger man situationen nøje ligesom man også kontrollerer Italiens 11 andre vulkaner.
Etna er en af verdens mest virksomme vulkaner med udbrud fra få til 15 – til 20 års mellemrum.

Seneste større udbrud i Etna var i 2001 – 2002. Modsat mange andre vulkaner har Etna næsten aldrig slået menneske ihjel ved sine udbrud, mest har det været turister, de ikke respekterer naturens kræfter og er kommet for tæt på.

Til gengæld er det de mange  jordskælv i regionen, der igennem århundreder har menneskeliv på samvittigheden men ikke Etnas udbrud.

Copyright: Henning Andersen
www.vulkaneksperten.dk