Etna koger over.

Onsdag den 17. februar 2021:

Europas højeste og mest virksomme vulkan er i udbrud igen. Jeg følger situationen med vulkanobservatoriet i Catania på Sicilien, hvor de konstant overvåger Etna. Det ser dog ikke ud til at blive et større udbrud og virksomheden finder sted i vulkanens top, hvorfra lava flyder ned ad skråningen men langtfra nærmere bebyggelser. Der er tale om såkaldt “stromboliansk” vulkanaktivitet igennem krateret, hvilket betyder, at der er tale om forholdsvis mindre kraftige eksplosioner, der regelmæssigt og konstant slynger løse sten og aske i vejret, hvilket er godt for trykforholdene inde i vulkanen.

Fakta om Etna:

Etna ligger i Italien på Siciliens østkyst.

Navnet Etna betyder brændt eller brændende.

Sicilianerne kalder Etna for Mongibello, der igen stammer fra det arabiske ord: ”gibel” Utlamat, hvilket igen betyder ”Ildens bjerg”.

Etna er Europas mest virksomme vulkan og efter Kilauea på Hawaii, der har været konstant aktiv siden 1983, så bedømmes Etna i dag for at være verdens anden mest aktive vulkan.

Etna er Europas højeste vulkan og hæver sig 3.350 meter over havet og har et grundareal på ca. 1300 km2., dvs. på størrelse med Lolland-Falster for at sammenligne med en dansk målestok.

Etnas nuværende kegle er opbygget af sine udbrudsprodukter indenfor for de seneste. 600.000 år, men de første udbrud begyndte for næsten 2 millioner million år siden.

Etna er en sammensat vulkantype, dvs. både en skjoldvulkan som et bredt fladt skjold forneden, da de første udbrud i fundamentet af Etnas vulkankegle bestod af mere tyndtflydende lavastrømme, men foroven og helt op til toppen, er keglen mere stejl i det, en såkaldt stratovulkan, dvs. den er her opbygget af skiftevis lag af løse udbrudsprodukter som aske og slagger blandet med størknede lavastrømme, som er strømmet ud fra Etnas kratere fra toppen af vulkanen.

Etnas vulkanologiske historie viser, at vulkanen er bygget op i mindst otte forskellige udbrudsfaser, der hver for sig har dannet en vulkankegle ved sine udslyngede produkter i de nederoderede eller sammenstyrtede rester af den forrige vulkan. Den nuværende vulkankegle er ca. 8000 år gammel. Studierne af afsætningerne i vulkanens kegle tyder på, at der er en bestemt rytme i den vulkanske aktivitet således, at hver udbrudsperiode på et tidspunkt bliver mere eksplosiv, hvorved en del af vulkantoppe bortsprænges eller synker ind. Herved dannes der en caldera (kraterindsynkning), som vi ofte ser i tilfældes efter stærke vulkanudbrud.

Etna har 4 kratere i toppen, der alle er aktive foruden flere hundrede sidekratere på Etnas skråninger, ”Etna unger”, som de lokale beboere kalder dem. Lavaen kan flyde her ud igennem, hvis gas og damptrykket ikke er stærkt nok inde i hovedkanalsystemet.

Etnas typiske udbrud er ‘små’ i den forstand, at de typisk sker ved at lavaen eksploderer op som fontæner fra topkrateret. Det er også dét, der sker i øjeblikket. Andre gange løber lavaen blot ned af vulkanens sider.

De helt store udbrud sker, når gastrykket ikke er højt nok til at sende lavaen op af topkraterne, der befinder sig øverst i vulkanen, men i stedet slår hul i siden af vulkanen. I sådanne tilfælde kan lavaen komme meget tættere på de beboede områder omkring vulkanen.

Etnas lavatype er den mørke Basalt. Firs procent af jordens vulkaner producerer basaltlava, som er fattig på kiselsyre, ca. 45 – 49 % kiselsyre, der igen er et grundstof, som sammen med ilt udgør hovedbestanddelen af jordens øverste skorpe. Det er ikke en syre, som man før troede, men en metalilte.

Etnas basalt indeholder natrium og kalkaflejringer og har en temperatur på ca. 1100 graders Celsius, når den strømmer ud i et udbrud og er mørk i det, når den størkner.

Etna er siden 1971 blevet mere virksom i sin udbrudscyklus.

Udbrud i historisk tid: I år 196 og i 122 f.Kr.f. blev Catania oversvømmet af lava. 1169, 1329, 1436, 1669, der var det voldsomste i nyere historisk tid, hvor adskillige landsbyer blev begravet i lava og flød ned over dele af Catania og ud i havet. I 1928 blev byen Frascali på Etnas østflanke begravet i lava. Der var udbrud i 1951, 1982, 1986, 1991 og igen et mere kraftigt udbrud i 2001 og i årene siden hen og indtil nu er Etna særdeles virksom.

Etnas nedre skråninger er beboet af over 1 million mennesker i byer og opdyrkede vinmarker, frugtplantager og olivenlunde og oven over skove indtil 2000 meters højde, hvorfra alt er lava og aske.

Kilde: www.vulkaneksperten.dk – Henning Andersen og Vulkanolog Boris Behncke, Instituto Nazionale di Geofisica e Vulkanologica, Osservatorio Etneo, Piazza Roma 2, 95125 Catania, Italia. www.ct.ingv.it

Min anden artikel:

Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud. Det afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre skade. Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner disse varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er mere eller mindre konstant.

Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien dels ligger oven på den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.

For at gøre Etnas vulkanvirksomhed endnu mere indviklet, finder vi udfor Siciliens østkyst en enorm gravsænkning, der må sættes i forbindelse med Maltagraven, eller nærmere begyndelsen til en udvidelseszone, lig den, der har dannet vulkanerne på Island i midten af Atlanterhavet. Dette forklarer også hvorfor Etnas topkratere gradvist er rykket fra øst mod vest i de sidste hundredtusindevis af år.

Den næste årsag til Etnas livlige vulkanvirksomhed har man allerede for årtier forklaret som begyndelsen til en “Hot-Spot vulkan” – lig Hawaii-øerne i midten af Stillehavet, hvor en konstant eller bredere opstrømning af magma (græsk ord for smeltet stenmasse inde i jorden så længe den indeholder opløste gasser i sig) – altså smeltet lava (italiensk ord for stensmelte). Det svarer nogenlunde til, hvis man lader en vandhane udgylpe vand mere eller mindre konstant. Vi må heller ikke glemme, at Etna har været i mere eller konstant virksomhed de sidste 3000 år – den tid mennesker har boet der – og haft udbrud med intervaller fra få til 10 års mellemrum. Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må 1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede store dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens anden største by. Karakteristisk for Etna er, at topkrateret i ca. 3350 meters højde er konstant åbent for damp- og gasudtrømning, og i de fleste udbrud, hvor altid gastrykket er størst i begyndelsen, sprøjter lavaen til vejrs i høje fontæner, men kan også glide ned ad vulkanflanken, men som regel ikke ret stærkt. Men værre er, når gastrykket ikke er stærkt nok til at løfte den smeltede lava ud igennem vulkanens topkrater, men slår en revne på siden i måske 500 – 2000 meters højde og hvorfra lavaen strømmer ud og er nærmere de bebyggelser i nærheden. Dette sker og er sket gang på gang ved Etnas udbrud.

Den nederste del af Etnas vulkankegle er opbygget som en skjoldvulkan(som et bredt skjold) 40 x 60 kilometer, mens den øverste del er en stejlere stratovulkan(keglevulkan). Etnas lavatype er lig den, som kommer op fra jordens kappe, men med den forskel, at der er natrium og kaliumaflejringer i den, og det bliver blandet med basaltlavaen, når den passerer op gennem den øverste del af jordskorpen.

Etna er 3300 meter høj og den største vulkan i Europa. Etnas vulkanmassiv er opbygget i tre faser: 1 Calanna Trifoglietto 1, 2 Trifoglietto 2 og den nye vulkantop Mongibello, som udgør vore dages Etnamassiv. Der er taler om tre vulkaner, som er opbygget i det samme udbrudscenter. Der har været konstant virksomhed, afbrudt af en række effusive udbrud f.eks. 122 e. Kr.f., da Catania blev udslettet af lava, i år 1381 hvor lava igen flød ud i havet, i år 1669, hvor dele af Catania blev oversvømmet i lava. Desuden blev 12 andre landsbyer begravet i lava. Siden har udbrud fundet sted i 1886, 1892, 1910, 1923, 1928, da Mascali blev begravet i lava, 1950, 1959, 1964, 1971, 1974, 1988, 1993,og 2001 – 2002.

Langsomme hyppige lavaudstrømninger er normale for Etnas udbrudstype.

Kilde: www.vulkaneksperten.dk Henning Andersen og forfatter til bogen: “Etna ildens bjerg”.

Tlf. 20764247.