Etna

Henning Andersen: “Etna for det meste en venlig vulkan”……

“I nattens mørke gløder Etna – ikke dramatisk og ondskabsfuldt som et varsel
om død og fordærv, men snarere som spidsen af en middagsherres cigar, som et
vågeblus på et gaskomfur, en slags undskyld, jeg er her, jeg eksisterer, men
glem mig ikke, for jeg hører ligesåvel til her som Siciliens agaver og
mandeltræer. Jeg ligger her, og jeg gør turistreklame for Jer, men spøg ikke
med mig, for måske pludselig en dag… Det er uvisheden, der gør mig så
spændende i denne verden, hvor alt er lagt til rette for menneskeheden fra
vugge til grav. Jeg repræsenterer det gode for menneskene ved den frugtbare
jord og den billige byggegrund, som jeg giver dem, men også det onde, når
Fanden selv slipper helvede løs igennem mig”

“Sådan fungerer Dame Etna”

Jeg hører gang på gang fra folk, at nu er Etna da gået helt agurk, og
specielt efter det kraftigere udbrud i august år 2001 og nu igen, Jamen,
hvad er der da galt med den “temperamentsfulde Siciliánske dame”, som lokale
indbyggere kalder deres vulkan. Hertil kan man sige, at Etna er
under ingen omstændigheder hverken værre end mange andre af de
godt 2500 vulkaner vi finder på vores jordklode. Der er
bare et par enkelte ændringer i selve vulkanens udbrudsrytme, man fra
vulkanologisk side har bidt sig mærke i, specielt efter udbruddet i år 2001.
For det første var der udbrud fra topkrateret og flanken på samme tid(noget
som ikke så tit sker på Etna), og for det andet noterede man sig, at en type
mineralsten, amfibol, en mineralsten i lavaen, som ikke er observeret i
Etnas lavastrømme i større mængder i ca. 15.000 år, kom med ud i
lavamasserne i august 2001. Amfibol er en mineralsten, der oftest dannes i
dybere dele af jordskorpen eller kontinentet på grund af tryk og varme, og
ofte kommer denne mineraltype ud af vulkaner, der tilhører de mere
eksplosive vulkaner, som ligger på en underskydningszone,
altså hvor den ene af to kontinentalplader skyder sig ind under hinanden. Dette er da
også en af årsagerne, til, at visse vulkanforskere nu mener, at Etna om
nogle tusinde tusinde år vil blive mere eksplosiv, men
indtil videre, som Catanias Vulkanobservatorium siger (der hvor de holder
Etna under opsyn) tager vi den med ro. “Etna bliver ikke en Vesuv eller
Pinatubotype i morgen” som en af vulkanologerne sagde til mig.
Vi ved, at Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men tilbage for for 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende
vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden
har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud.
Det Afrikanske Kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året
og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene
plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning.
Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores
jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de
ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre
skade.
Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige
jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i
jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt hvad
som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner disse
varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er
mere eller mindre konstant. Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien faktisk
ligger ovenpå den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion – ind
under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt
at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien. For at gøre Etnas
vulkanvirksomhed endnu mere indviklet, finder vi udfor Siciliens østkyst en
enorm gravsænkning, der må sættes i forbindelse med Maltagraven, eller
nærmere begyndelsen til en udvidelseszone, lig den, der har dannet
vulkanerne på Island i midten af Atlanterhavet. Dette forklarer også hvorfor
Etnas topkratere gradvist er rykket fra øst mod vest i de sidste
hundretusindevis af år. Den næste årsag til Etnas livlige vulkanvirksomhed har man allerede for årtier forklaret som begyndelsen til en “Hot-Spot vulkan” – lig Hawaiiøerne i midten af
Stillehavet, hvor en konstant eller bredere opstrømning af magma(græsk ord
for smeltet stenmasse inde i jorden så længe den indeholder opløste gasser i
sig) – altså smeltet lava(italiensk ord for stensmelte). Det svarer
nogenlunde til, hvis man lader en vandhane udgylpe vand mere eller mindre
konstant. Vi må heller ikke glemme, at Etna har været i mere eller konstant
virksomhed de sidste 3000 år mindst – den tid mennesker har boet der – og
haft udbrud med intervaller fra få til 10 års mellemrum. Et af de kraftigste udbrud i gammel tid
var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må
1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede store dele
af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens
anden største by. Karakteristisk for Etna er, at topkrateret i ca. 3350
meters højde er konstant åbent for damp- og gasudtrømning, og i de fleste udbrud,
hvor altid gastrykket er størst i begyndelsen, sprøjter lavaen til vejrs i
høje fontæner, men kan også glide ned ad vulkanflanken, men som regel ikke
ret stærkt, men værre er, når gastrykket ikke er stærkt nok til at løfte den
smeltede lava ud igennem vulkanens topkrater, men slår en revne på siden i
måske 500 – 2000 meters højde og hvorfra lavaen strømmer ud og er nærmere de
bebyggelser i nærheden. Dette sker og er sket gang på gang ved Etnas udbrud, og mange byer ligger
begravet under lavamasser fra udbrud igennem århundrederne.
De andre italienske vulkaner som Vesuv og vulkanerne på de Lipariske øer
nord for Sicilien har alle et større indhold af både Siliciumoxid og
vanddamp i deres lavamasser, hvilket bevirker, at deres lavatype er mere
sejtflydende, og deres udbrud ofte mere eksplosive, da gasserne har sværere
ved at undvige, og der opbygges et større tryk. Dette har Vesuv gang på gang
bevist ved sine enormt kraftige udbrud.
Det betyder samtidig, at der her tydeligt er tale om den sammenhæng, der er
med den underskydende Afrikanske Kontinentalplade ind under Italien, altså
den Kontinentalplade, som Etna ligger oven på….

“Etna er en god nabo”

Sicilianerne betragter Etna som en god nabo, og jeg glemmer aldrig i 1972,
da jeg for første gang af en af beboerne fik fortalt, at Etna jo trods alt
er en sikkerhedsventil imod stærke jordskælv. En årtusind gammel indbygget
tanke hos beboerne om, at når sikkerhedsventilen er åben, kommer overtrykket
ud der igennem.
“Etna er en god nabo, og den hvide røg – vanddampen – der hver dag kommer
ud af toppen i vulkanen – betyder, at alt er godt. Kommer der sort røg op,
betyder det, at der er lava på vej op. Lavaen er først ødelæggende, men også
frugtbar, når den forvitrer. Vi har arvet jorden og vil ikke forlade den.
“Inderst inde kan man kalde Etna for et uhyre, men det er et godt uhyre,”
fortæller borgmesteren i Nicolosi, en af de mange byer på Etnas skråninger.”
Når en lavastrøm er størknet og køler af, går beboerne op og sætter
grænsepæle på det nye stykke lava, som dækker deres mark, fordi deres
efterkommere vil komme til at opdyrke den forvitrede og frugtbare jord.
Vulkanerne repræsenterer lige såvel som de store verdensreligioner kampen
imellem det gode og det onde. Det gode ved frugtbare jord og vanddampen, der
udgør ca. 90 procent af vulkanske gasser har været med til at danne havet i
verdenshavene igennem millioner af år. Intet liv uden vand. Blev den første
form for liv på jorden ikke skabt i vand, og så må vi vidst sige, at
vulkanerne bør betragtes som vores venner og ikke fjender….I hele verden bor
i dag ca. 500 millioner mennesker i skyggen af en vulkan. Man har talt meget
om, at vi lever i en mere vulkansk periode i øjeblikket, og det er også
rigtigt, at vores jordklode i perioder har været inde i mere aktive vulkan-
og jordskælvsperioder, f.eks., da kontinenterne brækkede i stykker for
henholdsvis 250 og 65 millioner år siden, men vi må heller ikke glemme, at
for 75.000 år siden var en vulkan på Sumatra skyld i, at måske kun ca. 1000
mennesker på jorden overlevede Toba – eksplosionen på Sumatra på grund af
enorme aske og mængder af gasser, der sænkede temperaturen over hele kloden og fik den
sidste istid til at kulminere. Dog ser det ikke ud til at være så slemt
endnu, kun at vi mennesker mere registrer tingene. Vulkanologien har i de
sidste 20 år været inde i en rivende udvikling, og vi er nu i stand til at
forudsige vulkanudbrud, således at man i tide kan nå at evakuere de alt for
ofte tæt beboede bebyggelser ved en vulkan, og det har man med held
gjort, tydeligst i 1991 ved Mount Pinatubo på Filippinerne. Nu mangler vi
kun at kunne forudsige jordskælv, og det kommer en dag. Man arbejder for
tiden stærkt på det i U.S.A. og Japan.

De stærke tektoniske jordskælv, skyldes de forskydninger, der pludselig udløses i jordskælv hver gang, når kontinenterne eller “blokkene”, som Middelhavsregionen er delt op i,
pludselig forskubbes på grund af Afrikas fremrykning imod Europa med 2 cm om året.
På nøjagtig samme måde, som hvis man presser to hænder imod hinanden, og pludselig
kommer rykket eller jordskælvet. I 1908 omkom hen imod 100.000 mennesker ved
et stærkt jordskælv i Messina nord for Etna, og i 1693 blev Catania så godt
som totalt ødelagt ved et stærkt jordskælv, der i begge tilfælde må sættes i
forbindelse med den Afrikanske Kontinentalplades forskydning i mod
Europa. Der ud over skal det siges, at mange små jordskælv eller “harmoniske
rystelser” altid sker i en vulkan, dels ved damp- og gaseksplosionerne, når
udbruddet starter, men også inden selve udbruddet kommer. Når magmaet
bevæger sig op under en vulkan, kommer der mange små jordskælv, hvilket
betyder, at vulkanen er ved at komme i udbrud. Som et varmt brød i en
bageovn hæver sig, således hæver vulkanflanken sig også inden udbruddet
starter, og for Etnas vedkommende ser vi typiske eksempler på, at flanken ofte danner en revne, hvor igennem lavaen strømmer ud. Al form for vulkanvirksomhed er en afgasningsproces fra jordens indre. Kortere kan det ikke siges.

“Myterne om Etna”

Navnet Etna betyder: “brændt” eller “brændende”. Sicilianerne kalder også
vulkanen for Mongibello, og det kommer af det italienske ord “monte” og det
arabiske “gebel”, der igen betyder bjerg og stammer fra 8 – 900-tallet,
dengang Sicilien var under arabisk herredømme.
Omkring år 450 f. Kr., det var dengang Sicilien var under grækernes
herredømme, hævdede Empedokles, filosoffen, at alting består af 4 ting,
nemlig: luft – jord – ild og vand. Faktisk var Empedokles den første
vulkanforsker, og han skal have grundlagt et vulkanologisk observatorium
oppe på Etna, ikke langt fra toppen. En dag, da hans nysgerrighed var for
stor, sprang han ned i vulkanens indre glødende hovedkrater, men ak, den
lunefulde vulkan spyttede den ene af hans sandaler ud igen. Grækerne hævdede
også, at Hefaistos, ildens og smedekunstens guddom, havde sin faste boplads
og værksted under Etna, og når han arbejdede dernede i sin esse under vulkanen, røg det
ud fra toppen i vulkanen. Han må have væren meget flittig mand, for altid røg det ud fra toppen – ja ligeså meget dengang som i dag. Han kunne gå på vandring under de andre vulkaner, og så kom de i udbrud. Hos romerne tog han navneforandring til Vulcanus, og flyttede sin bolig ud under øen Vulcano, og herfra har vi fået ordet vulkan om de såkaldte ildsprudende bjerge.
En anden sagnlegende berettede, at et stort uhyre var spærret inde under Sicilien, og det skulle være forklaringen på, hvorfor jorden rystede på øen engang imellem hver gang, at han forsøgte at løsrive sig fra sine lænker.
Odysseus skal efter sigende have været taget til fange af den
én – øjede kæmpe Polyfemos, som boede i en stor hule oppe på Etnas øst – skråning,
og det var med nød og næppe, at han slap derfra i live, fordi Polyfemos begyndt at æde hans mænd levende. Da Polyfemos lå og sov, efter at Odysseus havde drukket ham godt fuld i vin, stak Odysseus stak en glødende pæl i kæmpens øje, og brølende af smerte kastede han de store
stenblokke efter Odysseus og hans bortflygtende mænd, og disse sten ligger i dag i havet udfor
Siciliens østkyst, der hvor den ældste vulkan blev dannet.
Senere hen troede man, at Etna var Helvedes forgård, og sammen med heksene
St. Hans nat mødtes de på både vulkanen Etna og vulkanen Hekla oppe på
Island(Hekkenfeldt), og det var herfra de hentede de syndige sjæle, der blev
stegt og grillet i vulkanens indre. Vores egen Saxo skriver i
1200-tallet, at Etna hele tiden ryger og sprutter ild fra sig.
Etna fascinerede også H.C.Andersen, da han kom sejlende udfor Siciliens
østkyst, som han malerisk beskriver i “En digters bazar”. “Højt over skyerne
i den klare luft stod toppen af Etna, bedækket med sne, dog rundt om
kraterets rand var den smeltet i lange revner. Hvilken storhed! Vesuv er en
sandhøj kun mod denne kjæmpe, Siciliens stolthed og velgører. Det er et
Amphitheater af de høje Guder selv,! Hvert trin danner en zone, den nederste
viser os vinbjerge og haver, den anden er en skovregion med hundredårige
træer, den tredje har kun is og sne, den fjerde røg og flammer. Altid
damper det, altid sprudler det, men denne dampen og sprudlen kaldes en
hvile, når ikke lavastrømmen flyder milevidt og omstyrter byer og ødelægger
vinmarker og dale”.

Jeg har gang på gang tænkt på disse linjer af H.C.Andersen, når jeg sidder i
et fly fra Catanias lufthavn, der ligger ved ved Etnas fod, og hvorfra man
kan betragte den rygende vulkan fra luften..

Henning Andersen
Denne artikel har været trykt i Jyllands-Posten 26. december år 2001.