En smeltemasse

En isoleret smeltemasse under en vulkan
Et magmakammer kan variere i størrelse og ligge i både den øvre og den nedre del af jordskorpen eller i jordens kappe og danne fødekamre til vulkanerne. Magmakamrene kan dannes på flere måder, men altid i forbindelse med opstrømning af smeltemasser fra dybet ved kontintalpladernes bevægelser. Magma (græsk ord for dejagtig masse) dannes i forbindelse med opsmeltning af bjergarterne i den øverste del af jordens kappe eller nederst i skorpen i forbindelse med temperaturstigningen indad mod jordens midte ved pladeforskydningerne og trykfaldsforholdene, ved dels underskydning af to plader, som f.eks. i Middelhavsregionen, hvor Afrikakontinentet presses imod Europa, eller hvor to plader trækkes fra hinanden, som i midten af Atlanterhavet. Pladebevægelserne er altså et resultat af varmeoverskuddet i jordens indre. Det er de langsomme konveksionsstrømme i jordens kappe, som bringer det varme kappemateriale fra dybet opad og får lithosfærepladerne eller kontinentalpladerne til at knække og briste og igen bane vej for de opadstigende smeltemasser, der kan være mere eller mindre sejtflydende alt afhængig af temperaturer, kemisk sammensætning, indhold af gasser og trykforhold. Det er værd at huske, at magmaet tvinges opad af de indesluttede gasser i smeltemassen, som forinden befinder sig i fast form i selve jordskorpen eller kappen som grundstoffer, men ved temperaturstigning og trykfald automatisk omdannes til gasser, der som bobler stiger til vejrs opløst i den smeltede magma. Processen kan bedst sammenlignes med en gryde mælk, der koger over.I det store og hele er al form for vulkanvirksomhed intet andet end en afgasningsproces fra jordens indre. Når omgivelsernes massefylde er lig med eller mindre end magmaets, standses opdriften, og der dannes et magmakammer, hvori der på grund af temperaturforskelle opstår strømninger. Da omgivelserne er koldere end magmaet, begynder smelten at størkne, hvorved der udskilles krystaller af mineralerne, som igen får gastrykket til at stige i restsmelten. I den øverste del af magmakammeret dannes gasbobler, der nedsætter magmaets vægt, og et udbrud kan begynde. Når magmaet strømmer ud igennem en vulkans krater og afgiver sit gasindhold, kalder vi det for lava (italiensk ord for smeltemasse). Processen kan bedst sammenlignes med en gryde mælk, der koger over. I det store og hele er al form for vulkanvirksomhed intet andet end en afgasningsproces fra jordens indre.