1

En rejse til Solfatara og Vesuv

Det Danske flag gik til tops da vi ankom til vort hotel ved Pozzuolis kyst. Herfra skulle vore udflugter med Train Travels guide Henning foregå, først til Solfatara.krateret og senere til toppen af Vesuv.

Inden vi når Solfatara-krateret går vi igennem en frodig skov med akacie og eukalyptustræer og så pludselig står vi og misser med øjnene mod solen der bager ned over et ca, 2 km. gråhvidt ovalt område hvor al vegetation er væk og hvor giftige dampe og gasser flere steder stiger op fra undergrunden.

En lille sø midt i området hvor vandet bobler og syder er behørigt hegnet ind så ingen ved et uheld kommer til skade.
På et skilt forklares hvordan mudderet “La Fangaia” der har en tydelig terapeutisk effect, er en blanding af meteorisk vand og condenceret vand med leret. forskellige gasser er at finde i mudderet (CO2,H2S,N2O,H2O,CH4,He og CO) mens vandet er rigt på mineraler (Boron, Sodium, Magnesium, Vanadium,Arsenic, Zinc, Iodine, Antimony, Rubidium og andre). De mørke pletter på mudderets overflade er kolonier af mikroorganismer der kan klare temperaturer over 90 C. Bacillus acidocaldarius og Sulfolobus solfataricus som er af særlig videnskabelig interesse er blevet isoleret.

Det var spændende at gå rundt her, vi var flere der lige skulle samle nogle af de sten op der lå og glimtede gult i solen, men av vi brændte fingrene, Ernst skulle også prøve at rode i jorden og blev lige så forundret som vi andre over hvor varmt der var men vi var jo alle så heldige at længere henne stod der en vagt som også solgte sten som han havde haft liggende i en stak oven på en svovlkilde så de havde alle en flot gul farve og så kostede de kun 1 euro for 2 sten, så heldig kan man altså få lov at være.

I den ene ende er to ældgamle grotter som blev udgravet på siden af bjerget ved slutningen af det 19 århundred, senere blev de dækket af mursten og her havde man så en naturlig “Sudatoria” eller svederom. Kun få minutters ophold i grotterne provokerede en tung svedning hvilket tvang inhalation af den intense sulphur-rige damp der blev frigivet fra væggene. Som resultat heraf var de betragtet for værende fantastiske til helbredelse af luftbesvær, hudlidelser og reumatisme, desuden var svedningen troet til at have detoxikerende og slankende effekt.

Det var nødvendigt at sidde sammenkrøbet inde i grotterne fordi i den højeste del af buen var der enorme høje temperaturer. De to grotter blev kaldt ved navnene “Purgatori” og “Hell” og temperaturerne inden for nåede op på henholdsvis 60¨C. og 90`C.

Genfrembrydelsen af jord bevægelser linken til The Phlegrean Bradyseism mellem 1982 og 1984 resulterede i en lukning af grotterne. Alum og sulfur krystaller kan ses på indersiden og på væggene ved indgangene af grotterne.

Telepaszio har for ministeriet for civil forsvar sat et netværk op for at kontrollere den seismiske risiko i Italien. Geochemiske og seismiske data er transmitteret til en stationær satellit. Solfataraen som er en del af netværket har en hoved post samt 2 sekundere poster. Disse sekundere poster, som kan ses indenfor krateret på den østlige halvdel er pålagt solar paneler og elektronisk udstyr til at måle geokemisk og seismisk data. Denne data er overført til hovedposten, der igen videresende til den stationære satellit via en 1,80 m. parabol antenne. Dataene transmitteres dernæst til videre forskning og undersøgelse.

Efter denne tur var det dejligt at komme tilbage på hotellet og sidde ude på terrassen og nyde et glas vin.

I morgen skal vi op på Vesuv

Vi er på vej op til toppen af Vesuv, når vi kikker ud over landskabet kan vi se lavaen fra udbruddet i 1944 ligger som en bred landevej ned af bjerget. Det siges at det tager 100 år inden at lavaen er så forvitret at der kan gro noget igen.

vi har alle fået foræret en bog om Vesuv som vores guide har skrevet. Han har lige fra barnsben været vild med vulkaner så selv om vi var så få fik han overtalt Train Travel til at gennemføre turen så han kunne fortælle og vise os disse forunderlige fænomener i naturen.

Hvis jeg ikke vidste andet kunne jeg lige så godt kikke på en klippe hvor man kikker efter århundreders spor i lagene. Vesuv ser ud til at sove, den ligner en gyde man kunne rutse ned i og rundt i.
Vi fulgte stien rundt langs krateret og ved endnu en kiosk købte jeg nogle postkort som fik et stempel som bevis på at vi havde været her. Vi nåede ikke hele vejen, tiden løb og vi skulle tilbage så jeg nøjedes med at tage et billede af slutningen på vejen..

Nogle af de andre havde taget deres bog med og fik den signeret her på toppen af Vesuv, det betød ikke så meget for os så vi slap for at slæbe rundt med den i tasken.

Selv om vejen op til Vesuv er en bred sammenpresset stenet vej, så går den sine steder stejlt opad og der er langt op og det tager altså tid. Helt oppe holder vi en pause ved en af kioskerne inden vi går det sidste stykke til krater kanten af Vesuv.

Vi spurtede ned af stien så hurtigt vi kunne, det er typisk for den slags udflugter der er alt for lidt tid til at man rigtig kan gå rundt og suge til sig af indtryk og af detaljer i Vesuvs opbygning, men nu har vi været der og det var så det.

Da vi var i Pompei tog jeg et billede så man kan se hvor tæt Vesuv ligger over for Pompei og forresten var det jo ikke kun Pompei der blev begravet men også Herculanum som vi også nåede at se.

Fra observatoriet fik jeg et billede der viser de forskellige vulkan kegler der ligger rundt i hele området ved Napoli bugten.

Alt i alt en rigtig hyggelig tur med nogle rare mennesker.