Da jeg så Fusijama…

Jovist er Fusijama meget smuk. Det store himmelstræbende vulkanske bjerg Det siger alle – og det siger naturen selv. Se hvor er jeg enestående. Jeg er en natur som gør indtryk. Hvor er det smukt siger man. Og det var det. Der er ligesom ikke plads til een selv. Et ganske almindeligt sted i en fjern bjergegn. Der er vi nu. Pludselig er der lys på træerne på den ene bjergside, blødt lys der kommer fra andre steder, mørke fjeldrygge med med lysstråler der siver ned fra tunge skyer. Her er plads til din sjæl for her finder sjælen glæde og ro. Ikke blot for naturens pragt.

Hennings digt om Japans hellige vulkan…