Slamet på øen Java i Indonesien er en 3451 meter høj keglevulkan med mange eksplosive udbrud, det seneste 1967.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

Stromboli er en af de syv Lipariske Øer(opkaldt efter den største vulkanø i øgruppen De Lipariske Øer). Man kalder dem også de Eoliske Øer, da der er stormfuldt og blæsende vejr omkring øerne. De gamle grækere påstod, at vindguden Aeolis boede her, hvilket også fortælles i beretningen om Odysseus.

Stromboli er og bliver Europas mest aktive vulkan. Med en 10 – 20 minutters mellemrum slynges glødende lavablokke og slagger op i luften. Om dagen ligner det røde røgskyer – om natten et ildrødt festfyrværkeri.
Lavaen er trægtflydende, og der kan forekomme korte lavastrømme, men for det meste slynges materialet ud som småsten, lavabomber og aske. Denne vulkans hyppige mindre udbrud har givet navn til Stromboliansk vulkanvirksomhed – altså svag men næsten konstant vulkansk aktivitet med udslyngning af basaltisk lava i form af sten, aske og lavabomber med korte intervaller. Enkelte lavastrømme flyder engang imellem ned ad “Ildvejen”, på vulkanøens nordflanke.
Udbruddene er engang imellem – men mere sjældent – eksplosive, som i 1930 bl.a. i 1971 og i år 2002.

Vulkanøen har opført sig på denne måde i de sidste 5000 år. I oldtiden blev den kaldt “Middelhavets fyrtårn” på grund af de talrige udbrud, og om natten kunne man på forbisejlende skibe se de røde lavafontæner flere gange i timen over vulkantoppen.
Stromboli er dannet for mange millioner år siden ved den subduktion(d.v.s. underskydning), som den Afrikanske Kontinentalplade danner ved sin pladeforskydning ned under Italien fra syd og øst.

Stromboli er fra havbunden ca. 3000 meter, men fra havets overflade 926 meter høj. Navnet Stromboli kommer af det græske ord Strongyle og betyder den runde. Grækerne mente, at deres ild og smedegud Hefaistos havde et ekstra værksted under Stromboli, hvor han arbejdede ihærdigt sammen med de eenøjede kykloper. Lavastenene, som udslyngedes måtte være de gnister, der føg, når guden og hans hjælpere bearbejdede det glødende jern og brugte blæsebælgen i det underjordiske værksted.

Senere hen påstod den italienske digter Gisoue Carducci i det 19. århundrede, at goterkongen Theoderik skulle være set forsvinde ned i vulkanens flammer, klamrende sig til sin sort ustyrlige hest.

I 1971 sad jeg første gang på toppen af Stromboli i 920 meters højde og kigge ned i det store krater mod de tre mindre kratere, hvorfra et orangerødligt skær kunne skimtes gennem røgskyerne, og jeg må indrømme, at det må have været svært for Theoderik at få sin hest op ad Strombolis stejle løse askeskråninger, og hvorfor skulle han derop.

Langt mere sandsynligt er det at forstå, at Jules Verne lod sine brave videnskabsmænd i sin bog ”Rejsen til jordens indre” komme ud igennem Strombolis flammende ildkrater, selvom det er den mest urealistiske af Jules Vernes fremtidsromaner.

Andre har beskrevet Stromboli som en gammel højt snorkende hidsig mand.
H.C. Andersen beskrev levende vulkanøen, da han sejlede forbi øen i midten af 1800-tallet.

Stromboli er faktisk mere aktiv end Etna men står til dels i skyggen af Etna, hvilket jeg synes er synd, fordi Stromboli ligger på en mere ufarbar vej langt ude i havet – end Etna.

I december år 2002 havde Stromboli et kraftigere udbrud, der skabte en mindre tsunami- bølge i Middelhavet, men ingen omkom. Pyroklastiske askeskyer sendtes som en bølge gennem ” Il Scara del Fuocco ” – Ildvejen – en lavakøft på nordflanken og ud i havets bølger. Mængder af sten og aske haglede ned over husene i Stromboli, men heldigvis mest på den side af øen, der vender væk fra de små byer på øen.
Øens to kirker og vejaltre er bevis på, at vulkanen bestemmer og hersker over øen.
Det er også det indtryk man får af vulkanøen, når man ser Roberto Rosselinis berømte film: ”Stromboli” fra 1949 med Ingrid Bergman i hovedrollen. Øen er et smukt, isoleret men nådeløst sted, hvor folk lever fattigt og forknyttet med vulkanen og havet som konstante trusler.
Øens ældste husker endnu Ingrid Bergmanns ophold på øen, da filmen blev indspillet, og cafeen ”Club Ingrid” ligger på torvepladsen.
Det er dog lidt andre forhold i dag.
”Jeg har boet her i hele mit liv, og jeg vil ikke flytte andre steder hen”, siger Turid Hatlen ”og også selvom vulkanen rører på sig har den ikke gjort noget alvorligt i min tid”. Turid er en af øens 500 beboere.

Der er ikke rigtige biler på Stromboli, da gaderne er for snævre. Trehjulede vogne og knallerter er transportmidlerne. Der er ikke gadebelysning om aftenen.

“Man skal se tre udbrud, hvoraf det tredje betyder, at man skal vende tilbage til Stromboli igen.

Jeg vil gerne tilbage til Stromboli igen”…

Citat: Henning Andersen…

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

Vulkanen på øen Stromboli nord for Sicilien har vist forøget aktivitet de seneste dage. Op til 4 kratere udslynger lavabomber og slagger i toppen. Det er nomalt med 4 gange i timen, men for tiden er det 15 gange. Aktiviteten ses som et resultat af forøget magmatilstrømning fra dybet.

Stromboli er en af de syv Lipariske Øer(opkaldt efter den største vulkanø i øgruppen De Lipariske Øer). Man kalder dem også de Eoliske Øer, da der er stormfuldt og blæsende vejr omkring øerne. De gamle grækere påstod, at vindguden Aeolis boede her, hvilket også fortælles i beretningen om Odysseus.

Stromboli er og bliver Europas mest aktive vulkan. Med en 10 – 20 minutters mellemrum slynges glødende lavablokke og slagger op i luften. Om dagen ligner det røde røgskyer – om natten et ildrødt festfyrværkeri.
Lavaen er trægtflydende, og der kan forekomme korte lavastrømme, men for det meste slynges materialet ud som småsten, lavabomber og aske. Denne vulkans hyppige mindre udbrud har givet navn til Stromboliansk vulkanvirksomhed – altså svag men næsten konstant vulkansk aktivitet med udslyngning af basaltisk lava i form af sten, aske og lavabomber med korte intervaller. Enkelte lavastrømme flyder engang imellem ned ad “Ildvejen”, på vulkanøens nordflanke.
Udbruddene er engang imellem – men mere sjældent – eksplosive, som i 1930 bl.a. i 1971 og i år 2002.

Vulkanøen har opført sig på denne måde i de sidste 5000 år. I oldtiden blev den kaldt “Middelhavets fyrtårn” på grund af de talrige udbrud, og om natten kunne man på forbisejlende skibe se de røde lavafontæner flere gange i timen over vulkantoppen.
Stromboli er dannet for mange millioner år siden ved den subduktion(d.v.s. underskydning), som den Afrikanske Kontinentalplade danner ved sin pladeforskydning ned under Italien fra syd og øst.

Stromboli er fra havbunden ca. 3000 meter, men fra havets overflade 926 meter høj. Navnet Stromboli kommer af det græske ord Strongyle og betyder den runde. Grækerne mente, at deres ild og smedegud Hefaistos havde et ekstra værksted under Stromboli, hvor han arbejdede ihærdigt sammen med de eenøjede kykloper. Lavastenene, som udslyngedes måtte være de gnister, der føg, når guden og hans hjælpere bearbejdede det glødende jern og brugte blæsebælgen i det underjordiske værksted.

Ruapehu – det betyder støjhul” på det gamle maoerisprog.
Nordøen i New Zealand

2800 meter høj stratovolcano
Ruapehu er en af New Zealands mest aktive vulkaner, og det højeste bjerg på nordøen. Ruapehu er beliggende i den sydlige ende af Taupo Vulkanzonen. Vulkanen er sammensat af andesitlavatypen(se minileksikon).
September 2007 Udbrud og Lahar

En hydrotermiske(dampeksplosivt) udbrud fandt sted på Ruapehu den 25. september 2007. Vulkanens askesky nåede flere kilometers højde, mens lahars – mudderstrømme – væltede nedad skråningerne.
Marts 2007 Lahar

En lahar dannedes på Mt Ruapehu-vulkanen den 18. marts 2007. En mur af vragrester 300 m lang og bestående af træer, grene og sten flød ned Whangaehu River på forkanten af laharen. Flodens vandniveau steg med 2 meter og veje blev lukket. Den lahar var dannet ved, at et lille brud eller skår – i
Toppen af Ruapehuvulkanens kraterkant brød sammen og meget af vandet fra kratersøen blandedes med smeltet sne og aske fossede nedad vulkanflanken i 45 minutter Laharmudderet væltede hen over landbrugsjorderne og ud mod havet. Uger forud for laharstrømmene havde man advaret om, at smeltende sne på Ruapehu-vulkanen har fyldt topkratesøen næsten lige til kraterranden, kun 1,5 m fra selve kanten.
1997 udbrud
I løbet af 9-12 oktober, mindre damp – og mudderudbrud fra vulkanens kratersø.
1996 udbrud
En række udbrud indtraf 16-18 juni 1996, som hurtigt udtømte vandet i kratersøen og ledsagedes af askeskyer til flere kilometers højde. Glødende lavabomber og slagger slyngedes op til halvanden kilometer væk fra vulkanen.
1953 Eruption og Train Disaster
Den 24. december 1953 ødelagdes en jernbanebro 42 km fra vulkanen, som Wellington-Auckland passagertog blev passage. Uheldet resulterede i 151 dødsfald.

Mindst fem andre kratere har været aktive i løbet af Holocene-tiden, d.v.s. i de sidste 10.000 år.
Ruapehu Volcano udbrud
2007, 2006, 1997, 1996, 1995, 1994?, 1992, 1991?, 1990, 1990, 1989, 1988-89, 1988, 1987, 1986, 1985, 1981-82, 1980, 1979-80, 1979, 1977 — 79, 1976, 1976, 1975, 1975, 1973-74, 1972-73, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1959, 1956, 1952, 1951, 1950, 1948, 1946-47, 1946, 1945, 1944, 1942, 1940, 1936, 1934-35, 1934, 1925, 1921, 1918, 1906, 1903, 1895, 1889, 1861

Her ligger 11 virksomme vulkaner , 2 med solfataravirksomhed(se minileksikon) og 5 solfataramarker.

Navnene på de kendteste er bl.a. Soputan – Ruang – Api Siau – Awu.

Se de enkelte vulkaners navne og tekst i Verdens vulkaner.

Disse vulkaner tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.