San Miquel vulkan i El Salvador med hyppige eksplosive udbrud, bl.a. i 1970.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

Sangay i Ecuador er en 5260 meter høj keglevulkan med til tider mange eksplosive og andre tider ikke så eksplosive udbrud. Der forekommer både lavastrømme og lavafontæner.

Santa Maria i Guatemala er en 3715 meter høj stratovulkan(se minileksikon)der i 1902 havde et ekstremt eksplosivt udbrud hvorved der pressedes en tyk lavadome – lavaprop af tyktflydende magma(lava) i vejret igennem vulkanens udbrudskanal – krateråbning – Herfra udsendtes glødende damp og askeskyer ud over landskabet. Volumen – udbrudsmængden af det udslyngede materiale er målt til at være på 5,5 kubikkilometre.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

Syd om Grækenland finder vi en gammel vulkansk ø-bue, med bl.a. Santorini eller Thera, hvis eksplosion for over 3640 år siden har udslettet Den Minoriske kultur på Kreta i form af en kæmpemæssig tsunami, kunstig havbølge, der med 40 – 50 meters højde har udslettet alt på Kreta, mennesker, dyr, huse, redskaber og alt. De højere dele af øerne blev dækket af mange meter høje askelag ved vulkaneksplosionen. Alt har lignet et månelandskab mindst en generation efter eksplosionen. Man har beregnet energien i denne eksplosion til at svare til 20.000 atombomber lig den, der faldt over Hiroshima under Anden Verdenskrig. Efter de mange jordskælv og forudbrud, som jog øens indbyggere på flugt, kom selve eksplosionen, hvorved enorme mængder af hvid pimpstensaske(surt lavaskum) blev slynget mindst 40 – 50 kilometer til vejrs, hvorefter magmakammeret under vulkanen var delvist tømt ud, og vulkanbjerget sank ned i det tomme magmakammer. Da havvandet fossede ind i den glødende smeltemasse, opstod de enorme dampeksplosioner, som sendte resten af vulkanbjerget til vejrs i form af sten i alle størrelser, nogle på størrelse med huse, og efterlod en enorm stor Caldera – kratergryde – hvor havvandet fossede ind i. Kun resterne af de omkringstående vulkanklippers rande stod tilbage.

Santorin er en 564 meter høj beboet Caldera(kaldes også for en skjoldvulkan)og resterne af den bortsprængte vulkankegle bedømmes nu til at have fundet sted i ca. år 1638 f. Kr.f.

Siden romertiden har der dannet sig en ny mindre vulkan i midten af den vandfyldte kratergryde ved den fortsatte vulkanologiske cyklus….

Byen Akrotiri blev totalt begravet i pimpstensaske ved den store eksplosion og måske har vi fået den legendariske ”Atlantismyte eller legende” herfra. Tre øer blev tilbage efter eksplosionen – Thera – Therasia og Aspronisi.

Santorin – Calderaen har en diamter på 11 kilometer nord – syd og 7,5 kilometer øst – vest og en dybde på 390 meter i den nordlige del. Højden er 1315 på det øverste punkt.

Et udbrud i 1950 producerede en lavadome(prop), lavastrømme og var eksplosivt.

Siden den store eksplosion for 3640 år siden har der været mange mindre udbrud, som har opbygget nye vulkanøer i midten af Calderaen, bl.a. Palaea Kamini(d.v.s. den gamle brændte ø) og Nea Kamini(d.v.s. den nye brændte ø). Strabo nævner om en ny vulkans dannelse i midten af kratersøen omkring Kr.f. og siden omtalte Plinius den også.

Et ca. 30 meter højt og tykt pimpstenslag dækker det meste af øerne og stammer fra det store udbrud i 1638 f. Kr.f.

Måske er det Santorinvulkanens enorme eksplosion, der har lagt navn til Atlantislegenden. Vi ved det ikke med sikkerhed, men det er nært at forestille sig. Eller plagerne fra Bibelens gamle testamente.Vi ved det ikke.

Øverste tegning er begyndelsen på Santorinvulkanens eksplosion. Krateret åbner sig, og det gasrige sejtflydende magma trænger igennem til overfladen i eksplosioner og slynges ud som aske og pimpsten(se minileksikon).

Den anden tegning underneden viser, hvordan der opstår revner og sprækker i vulkanflanken ovenover det delvist udtømte magmakammer. Havvvand trænger ind, og der opstår gigantiske eksplosioner.

Nederste tegning viser, at det meste af øen er sprængt i stykker og er væk, og tilbageblevne dele synker ned i det udtømte kammer. Der dannes en kedelformet indsynkning, en såkaldt caldera. (nvanet betyder kedelformet indsynkning). I midten af kedlen begynder vulkanaktiviteten igen. Der opbygges en ny vulkankegle igen, og det ser ud til, at siden sidste istid er der dannet og bortsprænt tre vulkankegler i enorme eksplosive udbrud. i Santorin – calderaen.

Min gode ven Tom Pheiffer har omdateret årstallet for Santorins enorme eksplosion.

Santorini er nu nydateret til 1613 ´plus minus 13 aar f. Chr. – paa grund af et oliventræ der blev begravet under pimstenen, som jeg har fundet.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.