Ryukyu – øerne er en ørække bestående af 19 unge vulkaner af hvilke de 6 betegnes som aktive. De hører geologisk sammen med Japan på øen Kyushu med vulkanen Sakurajima.

Den mest kendte vulkan hedder Suvanose Zima, som er 803 meter høj og er den mest aktive og havde udbrud i 1970.

Disse vulkaner tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

Afrika-kontinentet viser i sin østlige gravsænkning en tydelig – begyndende opsprækning af kontinentet, altså det samme, som sker i en Oceanryg på havbunden, hvor to plader trækkes fra hinanden. Her sker processen blot oven over på selve jordens overflade, en proces der skyldes varmeopstrømninger i Jordens Kappe under selve opsprækningen. Resultatet er derfor, at i sprækkezonen trænger magmaet op og strømmer ud som lava og opbygger vulkaner, oftest er forholdsvis bløde eller blide vulkantyper i sine udbrud, som vi også oplver med hot-spot-vulkanerne, nemlig med forholdsvis tyndtflydende lavastrømme, men større vulkankegler kan også opbygges, hvilket Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro er et tydeligt eksempel på, der iøvrigt også er en sovende vulkan.

Ialt finder vi 120 vulkaner, der kan sættes i forbindelse med Gravsænkningen. Alene Ethiopien har 67, Kenya 23, Tanzania 10, hvoraf den ene, Ol Doinyo Lengai er den eneste vulkan i hele vores verden, der producerer kulsort lava, altså ikke rødglødende som de andre. Dette skyldes særlige omstændigheder i dens kemiske sammensætning. Uganda 5, Nigeria 1, Congo 4, hvoraf de mest 2 aktive i hele Afrika ligger, nemlig Nyamuragia og Nyiragongo, under hvis udbrud i 2002 var skyld i, at en halv million mennesker måtte lynevakueres, da denne vulkan har verdens hurtigst flydende lavastrømme med op til 3o meter i minuttet. Rwanda 5 og Sudan har 5 vulkaner.

Udenfor gravsænkningen finder vi vulkaner, der må betegnes som aktive i Libyen med 1, Chad har 4, og den berømte hot-spot vulkan Mount Cameroon i Vestafrika. Denne vulkan har 100 sidekraterer på flanken – lig Etna på Sicilien. Alle disse vulkaner – så nær Mount Cameroon må betragtes som resultat af bevægelser i Afrikakontinentet. Videre fortsætter gravsænkningen op igennem Rødehavet, der har nydannede sprækker på bunden flere steder med gasudstrømning og varme kilder, og på et tidspunkt vil vulkanaktivitet også opstå her…

Vulkanen Sakurajima ligger på den japanske ø Kyushu og hæver sig 1117 meter over havet – en typisk keglevulkan og producerer typisk andesitlava i sine udbrud. Det er en af verdens mest aktive vulkaner og kaldes for ”Østens Vesuv”.

Kagoshima by ligger ca. 10 kilometer vest for vulkanen med sine 10 millioner indbyggere.

Sakurajima er næsten konstant i udbrud og sender regelmæssig mængder af byger med småsten ud over egnen og gang på gang må befolkningen gå i ly og læ, når sirenen lyder og have en paraply med sig, som ly imod stenregnen.

Sakurajima på øen Kyushu i Japan er altid så godt som aktiv. En spids dome(lavaprop) er dannet i kraterbunden, fra hvilke hyppige eksplosioner udslynger stenblokke ud over kraterranden, så voldsomme og eksplosivt, at det er umuligt at komme tæt på udbrudskeglen – domen i krateret. Blandede udbrud forekommer også på flankerne og er almindelige for denne vulkan. I 1914 fandt et stort udbrud sted og udslyngede ca. en og en halv kubikkilometer af lava. Stort udbrud i 1972.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

Mange af Salomonøerne er et resultat af kraftige vulkanudbrud for ca. 120 millioner år siden, og der er ikke tale om enkle voldsomme udbrud, men mange udbrud, der varede i årevis, og forskere har bedømt, at det må have taget ca. 2 millioner år at bygge øerne op fra havbunden ved de gentagne lavaudbrud. Hele havbundslavaplateauet, som bærer Salomonøerne dækker et areal på størrelse med det vestlige Europa, hvilket igen vil sige ca.tre procent af Jordens overflade. Alene et enkelt af den type udbrud ville kunne dække hele Danmark med lavastrømme på ca. 20 meters tykkelse. Vi finder mange steder på vor jordklode, hvor store vulkanudbrud af den type har fundet sted i fortiden, bl.a. Sibirien, Grønland og Indien.

Visse mineraltyper, som man finder i bjergarterne på nogle af øerne viser os, at der er tale om lava, som stammer fra dybere del af jordens kappe. På grænsen mellem Jordens faste kappe og flydende kerne er der temperaturer på 3000 graders Celsius, dog nogle steder koldere eller varmere. Der hvor det er varmest bevæger materialet sig langsomt opad, fordi det har en lavere massefylde. På samme måde, som hvis man har en gryde med varm grød i, der varmes op. Det er stadig i fast form, men på et tidspunkt jo højere det opstrømmende materiale bevæger sig opad falder trykket, og opsmeltningen finder sted i form af magmadannelse. Da havbunden jo er tyndere end under et kontinent, skal der en mindre trykforhindring til at danne lavaen. Det kan sammenlignes med, hvis man bestiger et bjerg. I højder, hvor trykket er mindre, koger vand ved en lavere temperatur end normalt. Den samme proces finder sted inde i jorden. Måske er der tale om såkaldte sår eller rifter i havbunden, som er opstået i forbindelse med havbunds- og kontinentalpladernes bevægelser, hvor der opbygges spændinger, som atter igen udløser jordskælv. Geologer og forskere er ueninge, og andre mener, at meteornedslag også kan have været årsagen til disse rifter, der baner vejen for det udstrømmende magma. I tilfældet Island er der tale om en hotspot, som samtidig ligger, hvor den Amerikanske og Europæiske kontintalplade trækker sig fra hinanden med 2 – 3 cm om året.Her fandt det største lavaudbrud i historisk tid, 1783, hvor 14 kubikkilometer lava strømmede ud med det resultat, at store mængder vulkansk askestøv og svovldioxidgas afkølede luften og gjorde afgrøderne giftige, hvilket medførte store pestepedemier i Island og resten af Europa. En femtedel af Islands befolkning omkom. I tilfældet Salamonøerne er der tale om 1000 kubikkilometer magma, altså 986 gange mere end i 1783.

Vi ved idag, at store vulkanudbrud – de såkaldte superudbrud – må have ændret livet på Jorden. Vi har læst om dinosaurernes uddøen på jorden for 65 millioner år siden, der sættes i forbindelse med et stort meteornedslag i Mexico, men også enorme lavaudbrud i Indien, men så sent som for 74.000 år siden fandt et gigantisk udbrud sted på Sumatra i Indonesien, hvor måske kun 50.000 mennesker af vores forfædre har kunnet tilpasse sig de ekstremt ændrede temperaturgrader på kloden. Til sidst skal tilføjes, at Salomonøerne også ligger, hvor den Australske plade og Stillehavsbundpladen mødes, og den Australske skubbes ned under Stillehavspladen grundet pladernes bevægelser. Herved opbygges de spændinger, som udløses i jordskælv af den type, som netop har fundet sted i området.

Disse vulkaner tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.