Den 3000 meter høje keglevulkan Redoubt i Alaska fortsætter med at ryste, og fra et flere hundrede meter bredt hul i isbræen på toppen af vulkanen kommer nu mere gas ud. Denne vulkans krateråbning er fyldt med is og sne og to store isbræer, der langsomt skubber sig nedad vulkanflanken. I september 2008 hørtes lyde fra vulkanen i ca. 20 kilometers afstand af tilfældige forbipasserende. Sprækker og revner er fra fly i de seneste dage observeret adskillige steder igennem isen og sneen på vulkanen.

Denne vulkan var sidst i udbrud 1989 – 90 og udsender normalt hede askelaviner og mudderstrømme, såkaldte lahars.

Alaskas ca. 140 vulkaner er opbygget over en underskydningszone(se pladtektonik i minileksikon), hvor to tektoniske plader mødes og den ene skubbes ned og ind under den anden. Disse vulkaner tilhører den ebrømte ”Ildring” eller ”The ring of fire”, som omkranser hele Stillehavet og tilhører den mere eksplosive vulkantype…

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

Den 3562 meter høje kegleformede vulkan El Reventador i Ecuador er i udbrud. Vulkanen ligger i et forholdsvis ubeboet område og var indtil begyndelsen af det 20. århundrede ikke særlig kendt.

Vulkanen er opbygget i tre udbrudsfaser. Den er dannet for ca. 350.000 – 400.000 år siden ved at den tunge Stillehavsbundplade forskydes ind og ned under den lettere Sydamerikanske Kontinentalplade(se minileksikon) som følge af varmeopstrømninger fra Jordens
Kappe.

1.fase: Den ældste keglevulkan brast sammen for en ca. 30.000 år siden efter at have tømt sit magmakammer(vulkankammer, hvorfra lavaen strømmer op og ud gennem vulkanrøret). Ca. 30 kubikkilometer vulkansk materiale blev blæst væk ved denne begivenhed. En såkaldt caldera(kraterindsynkning) fandt sted herefter.

2.fase: Vulkanudbrud fortsatte i samme vulkansystem og rørstystem og opbyggede en ny vulkankegle af sine egne udslyngede udbrudsprodukter, men kollapsede ved et eksplosivt udbrud for en ca. 20.000 år siden. Dette skete som følge af udtømning af et gasrigt magmakammer tæt under vulkanens overflade.
3. Så har vi den næste fase – den nuværende og meget aktive – specielty i det 20. århundrede. Vi har nedskrevne beretninger om udbrud i 1922 – 1926 – 1929 – 1936 – 1944 – 1955 – 1958 – 1960 – 1972 1973 – 1974 og meget voldsomt i 1976.

Såkaldte vulkanske mudderstrømme – lahars – opstået ved kraftig sammenblanding af regnskyl og askeregn strømmede ned i juni 2007.

Ecuador har ca. 20 vulkaner på det Sydamerikanske Kontinent, på flere såkaldte brudzoner og revner i den faste jordskorpe, hvor smeltet gasrig lava baner sig vej opad mod jordens overflade på grund af pladebevægelserne rundt om på jordkloden. Hele Stilllehavet er omgivet af ”The ring of fire” eller ”Ildringen”, der går fra New Zealand – via Indoneisen over Filippinerne – Kamchatkahalvøen – Aleuterne – Noramerika – Mexico Mellem – og Sydamerika. To tredjedele af jordens mest eksplosive vulkaner ligger i dette bælte.

Når der er tale om mere eksplosiv form for vulkanaktivitet her, er det først og fremmest fordi lavaen – magmaet – er mere surt – d.v.s. fyldt med kiselsyre og gas – end vulkanber, der ligger i åbningszonerne, som f.eks. tilfældet er med Island, men islandske vulkaner kan være slemme nok., Det kommer an på mange ting – surhed af lava – indhold af gasser størrelse på magmakammer – dybde o.s.v.

Vi ser altså en opbygningsfase og tilintetgørelsesfase i en klassisk keglevulkans udbrudcyklus, hvilket også Vesuv er så tydeligt et eksempel på. Keglen bygges op af det udslyngede materiale og til sidst eksploderer væk i et kraftigt udbrud, da der skal et stærkere tryk til at løfte den gasrige lava op efter en vulkans hvileperiode.

Copyright: Henning Andersen

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

Den 3562 meter høje kegleformede vulkan Reventador i Ecuador er i udbrud. Vulkanen ligger i et forholdsvis ubeboet område og var indtil begyndelsen af det 20. århundrede ikke særlig kendt.

Vulkanen er opbygget i tre udbrudsfaser. Den er dannet for ca. 350.000 – 400.000 år siden ved at den såkaldte tunge Stillehavsbundplade forskydes ind og ned under den tungere Sydamerikanske Kontinentalplade(se minileksikon) som følge af varmeopstrømninger fra Jordens
Kappe.

1. Den ældste keglevulkan brast sammen for en ca. 30.000 år siden efter at have tømt sit magmakammer(vulkankammer, hvorfra lavaen strømmer op og ud gennem vulkanrøret). Ca. 30 kubikkilometer vulkansk materiale blev blæst væk ved denne begivenhed. En såkaldt caldera(kraterindsynkning) fandt sted herefter.

2 .Vulkanudbrud fortsatte i samme vulkansystem og rørstystem og opbyggede en ny vulkankegle af sine egne udslyngede udbrudsprodukter, men kollapsede ved et eksplosivt udbrud for en ca. 20.000 år siden. Dette skete som følge af udtømning af et gasrigt magmakammer tæt under vulkanens overflade.
3. Så har vi den næste fase – den nuværende og meget aktive – specielty i det 20. århundrede. Vi har nedskrevne beretninger om udbrud i 1922 – 1926 – 1929 – 1936 – 1944 – 1955 – 1958 – 1960 – 1972 1973 – 1974 og 1976.

Såkaldte vulkanske mudderstrømme – lahars – opstået ved kraftig sammenblanding af regnskyl og askeregn strømmede ned i juni 2007.

Ecuador har ca. 20 vulkaner på det Sydamerikanske Kontinent, på flere såkaldte brudzoner og revner i den faste jordskorpe, hvor smeltet gasrig lava baner sig vej opad mod jordens overflade på grund af pladebevægelserne rundt om på jordkloden. Hele Stilllehavet er omgivet af ”The ring of fire” eller ”Ildringen”, der går fra New Zealand – via Indoneisen over Filippinerne – Kamchatkahalvøen – Aleuterne – Noramerika – Mexico Mellem – og Sydamerika. To tredjedele af jordens mest eksplosive vulkaner ligger i dette bælte.

Når der er tale om mere eksplosiv form for vulkanaktivitet her, er det først og fremmest fordi lavaen – magmaet – er mere surt – d.v.s. fyldt med kiselsyre og gas – end vulkanber, der ligger i åbningszonerne, som f.eks. tilfældet er med Island, men islandske vulkaner kan være slemme nok., Det kommer an på mange ting – surhed af lava – indhold af gasser størrelse på magmakammer – dybde o.s.v.

Copyright. Henning Andersen

Rhingraven, ca. 300 km lang SSV-NNØ forløbende gravsænkning i Centraleuropa, der strækker sig fra Basel til Frankfurt am Main. Rhindalen udgør gulvet i gravsænkningen, der er brudt op i en mosaik af forkastningsbegrænsede blokke. Rhingraven påbegyndte indsynkningen for ca. 45 mio. år siden. Inden for gravsænkningen er indsynkningen resultatet af en ca. 5 km strækning (udvidelse) af jordskorpen. Samtidig med indsynkningen er der foregået en hævning af gravsænkningens flanker; mest markant er hævningen i Schwarzwald og Vogeserne. Dannelsen af gravsænkningen var ledsaget af vulkansk aktivitet, som bl.a. førte til talrige vulkaner nord for Frankfurt; den største af disse er Vogelsberg.