Puyehue-vulkanen
Den 2236 meter høje Puyehue– vulkaen, der ligger ca. 900 kilometer syd for Santiago er i udbrud efter at have været i ro siden 1960.
Navnet Puyehue betyder vand med mange fisk i og kommer af det gamle navn “Mapuche” og Ranco. Der ligger mange søer ved vulkanen med fisk, som befolkningen nyder godt af.
Vulkanen ligger i det centrale Chile og er faktisk et vulkansk kompleks, d.v.s. med 4 krateråbninger i en 6 x 13 kilometer bred sænkning – en såkaldt caldera – dannet ved en kæmpemæssig eksplosion engang i forhistorisk tid, der har bortsprængt en stor vulkan for mange tusinde år siden. Hele komplekset ligger i en dyb sprækkezone, som er dannet i forbindelse med kontinenternes bevægelser. Samtidig er denne vulkanske egn det største varme kildeområde i den sydlige del af Andesbjergkæden. Når dette er sagt, skal det understreges, at Stillehavsbundpladen, som presses ind og ned under Sydamerikas vestkyst er skyld i de spændinger, der dels udløses i voldsomme jordskælv, som er typiske her og samtidig letter trykket for de gasrige smeltemasser, der automatisk dannes ved varmeopstrømningerne ned fra jordens indre.
Jo længere tid en vulkan er i ro – jo voldsommere bliver det næste udbrud, da smelten i kammeret under vulkanen ændrer sig – bliver mere sejtflydende og danner krystaller – så gastrykket stiger og til sidst skal det ud i form af et vulkanudbrud. I selve udbruddet omdannes smelten til aske ved gasundvigelsen og sender asken mange kilometer i vejret(10 kilometer) og denne aske er meget fin i det og derfor farlig for flytransporten.
Det skal siges, at små jordskælv blev registreret i forvejen, hvilket er tegn på, at en vulkan er ved at vågne op, og lavaen presser sig op nedefra.
Chile har alene 2000 vulkaner, men ca. 500 af dem betragtes som aktive, men de er ikke alle lige aktive – som f.eks. de vulkaner af samme type såkaldte stratovulkaner og d.v.s. lagdelte og dannet ved udslyngning af skiftevis aske og lavalag. Vi kalder dem også for keglevulkaner – som ligger i den vestlige del af Stillehavet og tilhører samme vulkankæde – nemlig ”The ring of fire” eller ”Ildringen”, den ring af vulkaner, som omkranser Stillehavet fra New Zealand via Indonesien – Filippinerne – Japan – Kasmchatka – Aleuterne og så Nord og Sydamerika. 2/3 dele af alle jordens virksomme vulkaner – ligger i denne Ildring. Der er her tale om en flad underskydning af de tektoniske plader ned og ind under Chile, som danner tyktflydende magma ved de varmeopstrømninger nede fra i jordens kappe og atter igen danner magmakamre(lavahulrum.d.v.s. krudtkamre) til de vulkaner, der dannes og opbygges oven over på jordens overflade, fordi det varme materiale automatisk stiger til vejrs igennem svagheder i jordskorpen.
Chiles vulkaner er ikke så aktive som vulkanerne i det vestlige Stillehav. Det skyldes den lave hastighed som kontinentalpladerne skubber sig ind under hinanden med her med. Det reducerer mængden af magma(smeltet gasrig lava som her stiger op til overfladen. Chile har de højeste aktive vulkaner i verden, da de er dannet og opbygget oven i selve Andesbjergkæden, der hovedsageligt er en foldebjergkæde.
Til sidst skal siges, at de såkaldte ”udslukte vulkaner”, som der står mange steder, er faktisk de farligste. Der kan altid tilføres nye smelter nedefra jordens indre, og i 2008 oplevede vi i februar en chilensk vulkan – Chaiten – der havde sovet i næsten 9000 år efter vurdering af udbrudsprodukterne.
Vulkaner er lunefulde…
