Vulkanen Pico de Teide, 3.718 meter over havets overflade, er det spanske navn på denne stratovulkan(se minileksikon). Navnet kommer fra Echeide på ‘guanch’, det sprog, som de oprindelige indbyggere, guancherne, på Tenerife talte. Dette ord skal betyde El infierno (helvede). Teide ligger på øen Tenerife – den største af de Canariske Øer – uden for Afrikas nordvestkyst. Teide har ikke haft udbrud i 1900 – tallet, men sidste gang i 1300-tallet. Derimod var det et udbrud i 1909, men det kom fra den monogenitiske(d.v.s. kun et udbrud) strombolianske vulkan Chinyero, som ligger vest for Teide. Fejlagtig bliver Teide i dag ofte krediteret for dette udbrud.

Uanset så bedømmes Teide i dag som en truende vulkan på grund af dens beliggenhed i forhold til byen Santa Cruz de Tenerife. Man kender i øvrigt til 5 historiske udbrud i tillæg til det i 1909 på Tenerife. Rundt omkring Teide er der flere mindre vulkaner, Chahorra (Narices del Teide)(2.995 m), Rajada (2.509 m), Bilma og Mña Blanca mens andre ligger længere væk, f.eks. Montaña Arenas (også kaldt Volcan de Guimar eller Volcan Arafo) og Arenas Negras.

Af den type vulkaner som Arafo, Garachico, Chinyero, Fasnia Sietefuentes og Chahorra findes der omkring350-400 stk. Alene på Tenerife. Ikke alle er så godt bevaret så de kan ses så tydeligt, nogle af dem er temmelignederoderede. ”Hvem sagde, at der kun var en vulkan på Tenerife, nemlig Teide?…”

Mña Blanca og Mña Rajada på Teides øst – sydøstflanke, udgør en anden type vulkaner igen, forskellige fra Chinyero o.s.v. Disse tilhører Mña Blanca-komplekset. Mña Blanca, der først blev dannet som små sattelitkegler på Teides skråninger, men seom senere igen har udviklet sig til sit eget vulkankompleks, der producerede en anden tye magma(lava) end Teide. Sidste udbrudfra Mña Blanca skal have fundet sted sted for ca. 2.000 år siden.

En rapport går ud på, at der var udbrud på Tenerife i 1341, da portugiserne gjorde krav på øerne. Christopher Columbus noterede senere et udbrud i 1492, da han sejlede forbi på sit skib “Santa Maria”. Det var om natten mellem den 23. og 24. august, og han og besætningen fik et himmmelsyn, som de aldrig glemte. “Hele himlen var fuld af blodrød ild, den umådelige kegle i havet var oplyst fra øverst til nederst af sin egen flamme, røg og glødende stene væltende op fra toppen, der var sprængt af ildårer, lavastrømme, langt ned ad bjergets sider. Dækket på skibet lå oplyst som om dagen, milevidt i bjergets omkreds var natten forjaget, men stod synskredsen rundt som en kulsort mur. Lyn kom og gik oppe i røgen, og dybe drøn trængte op som fra havets undergrund”.

Las Canadas-Calderaen(se ordet caldera i minileksikon)vurderes til at være dannet ved et kollaps for omtrent150.000 år siden. Et udbrud fra Sietefuentes den 31. januar 1704 kom efter 7 dages tiltagende seismisk aktivitet, og udsendte 4.000.000 kubikkmeter vulkanske udbrudsprodukter. Året efter fandt et udbrud sted fra Fasnia-vulkanen den 5. januar 1705 (25.000.000 kubikkmeter) og Montaña Arenas den2. februar 1705 (24.000.000 m³) også efter flere dagers jordrystelser. Endelig Montana Arenas Negras (Volcan Garachico) den 5. mai 1706 (66.000.000 m³). Dette sidste udbrud varede i 9 dage og ødelagde den eneste havn på Tenerife på det- tidspunkt. Dette udbrud medførte store materielle ødelæggelser i den daværende hovedstad på Tenerife, Garachico.

Chahorra-vulkanen havde udbrud i 1798. Dette udbrud varede fra den 9.juni til den8.september, og er det længste man kender til i historisk tid. I 1909 dannedes Chinyero-vulkanen som en ny monogenetisk vulkan nordvest for selve Teide. Monegenetisk betyder, at vulkanen kun har haft et eneste udbrud og senere har vært rolig. Den opstod efter 18 måneders svag seismisk aktivitet og sværme af kraftigere jordskælv i juli, august og specielt i november 1908. I Orotave kunne man mærke 14 jordskælv på 2 timer. Dette udbrud varede i 10 dage.

Dannelsen af Canarieøernes vulkaner må generelt siges at kunne forklares med ”hot-spot-teorien(se hotspot i minileksikon), da de ikke ligger lige ved kanterne af de nærmeste plade-grænser. Derfor mener flere nu, at der kan være tale om en uregelmæssig opstrømning af magma dybt nede fra i forbindelse med opadstigende varme konvektionstrømbevægelser i jordens kappe. Når det gælder Teides alder, så påbegyndtes dannelsen af den nuværende vulkan Teide efter at Caldera de Las Cañadas blev dannet/kollapset for ca. 180.000 år sidan. Forinden kollapset fandtes der en anden vulkan, der igen, da den kollapsede, dannede Las Cañadas Calderaen. Derefter blev den nye vulkankegle Teide bygget op inde i selve calderaen af sine egne udbrudsprodukter.

1909 – udbruddet på Tenerife ved man lidt mere om. Dette udbrud varede i 10 dage og dannede lavastrømme. De historiske udbrud er for det meste af stromboliansk karakter(se minileksikon). Det vil dog sige, at de er mere eksplosive end de hawaiianske udbrud men mindre eksplosive end de pliniske(se minileksikon). Udbrud fra Teide har i perioder været meget eksplosive og kan ikke sammenlignes med Hawaiis rolige basaltiske(basalt se seminileksikon)udbrud. De udbrud, der danner stratovulkaner tilhører nogle af de mest eksplosive på jorden, mens det modsatte må siges om de vulkanudbrud, der danner danner skjoldvulkaner lig Hawaii-typen. Teides sidste udbrud(1300-1400) som gav ophav til den sorte lavaen (las coladas negras)og den sidste kegletop på Teide, de sidste 150 m, er bedømt til at være af den ikke eksplosive type, altså en forholdsvis rolig udbrudsrytme.

Udbrud i fortiden har dannet pyroklastiske askelaviner(se minileksikon) og calderacollapsene og er hermed så tydelige beviser på ændringer i selve vulkanaktiviteten på øerne. Forskelligheden af de vulkanske udbrudsprodukter såsom lavastrømme o.s.v. viser, at der er magmakamre i dybet, hvor der sker ændringer som følge af temperaturer og tryk.

En temmelig usandsynlig påstand går ud på, at en lavastrøm engang skal have nået over til øen La Gomera og efterladtsig den lavastrand, som vi i dag finder på nordøstkysten af denne ø, hvor navnene Laja de Infierno og Roque de Fuera findes.Afstanden til La Gomera er dog imidlertid 50 kilometer og havdybden imellem øerne 300 meter.

Det store krater, La Caldera de Las Cañadas indeholder rester af lavastrømme fra forskellige tider. Selve krateret i toppen af Pico de Teide er ikke mere end 80 meter i diameter, mens Pico Viejos topkrater er nogle hundrede meter, og La Caldera de Las Cañadaser er omkring 17 kilometer på det bredeste sted.

Pico de Teide bliver i dag bedømt til at være en ud af 15 risikomærkede vulkaner på grund af den fare den lokale befolkning kan blive udsat for ved fremtidige udbrud. Et internationalt samarbejde finder i disse år sted med bl.a. det formål at kunne klarlægge og fastslå, hvordan omgivelsene vil reagere under et kommende udbrud i vulkanen.

Det diskuteres nu blandt vulkanologer, om Teide skal betragtes som en stratovulkan eller en skjoldvulkan. Begge kan have ret. Vulkanen har nemlig et bredt fundament nærmest som et enormt skjold.

Denne vulkan tilhører Oceanrygsvulkantypen og Hot-spotvulkantypen. Se begge ord i minileksikon.

Piton de La Fournaise, på øen Reunion, i midten af det Indiske Ocean er fransk og vulkanen er en typisk skjoldvulkan, bygget op ved udbrud på udbrud igennem mange millioner år af basaltiske lavastrømme. Vulkanen hæver sig 2631 meter over havets overflade, og er en typisk ”hot-spot” vulkan – og det betyder igen, at der er næsten konstant aktivitet. Det er sandsynligvis den – flere og flere vulkanologer hævder det – vulkan, som faktisk var skyld i, at for 65 millioner år siden den Indiske isflage – eller rettere Kontinentalplade rev sig løs fra kontinentet i syd, og langsomt pressede sig mod nord for at folde dels Himalyabjergkæden i vejret – en proces, der stadig foregår, men også skyld i de enorme basaltiske lavaudbrud, der fik næsten alt liv på jorden til at uddø inklusiv dinosaurerne.

Piton de la Fournaise er meget aktiv har haft godt 180 udbrud siden 1640, og vulkanøen har 600.000 fransktalende indbyggere, idet øen tilhører moderlandet Frankrig. Ofte er der en rødglødende lavasø i krateret.

Denne vulkan tilhører Hot-spotvulkantypen. Se ordet i minileksikon.

Den nyeste viden om vulkaner skal gøres mere tilgængelig for jordklodens befolkning med det henblik på udvikling af metoder og apparatur til at registrere processerne under vulkanerne. Det er vigtigt for at undersøge, om en vulkan vil går i udbrud og hvornår den vil gøre det. Når dette er sagt, skal det siges, at det specielt drejer sig om de største vulkanudbrud, som påvirker vores klima og kan udslette det meste af livet på jorden. (de såkaldte Superudbrud).

Mange menneskers eksistens er afhængig af overvågning af de farligste vulkaner, som er et meget vanskeligt arbejde. Fejlvurderinger kan få uoverskuelige konsekvenser. Specelt Vesuv, hvor millionbyen Napoli kun ligger i få kilometers afstand fra denne eksplosive vulkan og de Flegreiske Marker et ligger vest for millionbyen, et område, hvor der for 35.000 år siden skete giganske vulkanudbrud, der udspyede omtrent 80 kubikkilometer vulkanske udbrudsprodukter og dannede et stort krater – Caldera – på ca. 12 kilometer i diameter. Vulkanen Pinatubo på Filippinerne udsendte i 1991 ca. 8 kubikkilometer materiale i forhold hertil. Siden har der været et mindre udbrud i de Flegreiske Markser i 1538, hvor en ny vulkan dannedes, men vulkanaktiviteten er kun sovende, og vi ved, at der i ca. 4 kilometers dybde under jordens overflade ligger et magmakammer med smeletede stenmasser, som kan danne udbrud i form af enten lavastrømme eller hede askelaviner.

I perioder har jordens overflade hævet og sænket sig, og i 1982 – 1984 hævede den sig 180 centimeter ved mange små jordrystelser, hvilket normalt er bevis på den glødende lavas bevægelser udner jordens overflade. Jordoverfladen sænkede sig igen, men der skete intet vulkanudbrud, og det konkluderes i dag, at de tilbagevendende hævninger og sænkninger af jordoverfladen skyldes opvarmning af underjordiske grundvandsreservoirer lige over magmakammeret, imellem jordeoverflade og den smeltede stenmasse i 4 kilometers dybde. Når vand bliver opvarmet, udvides det, og det hæver trykket i vandførende jordlag.

Magmaet eller den smeltede lava i dybet ligger og samler energi til et udbrud på et tidspunkt, og man frygter den dag, hvor jordoverfladen igen vil hæve sig, når smelten stiger opad fra dybet. Napoliområdets vulkaner er derfor nogle af de mest overvågede i hele verden, og man har evakueringsplanerne i skuffen, og de sættes igang, når varslerne om et vulkanudbrud kommer. Problemet er bare, at man er nødt til at vente med at sætte en evakuering igang indtil man er 110% sikker på, at der vil ske noget. Den totale kaos- og panikstemning vil dog også opstå, hvis man venter med at evakuere indtil det er for sent, og folk vil flygte i blinde. Det er meget nødvendigt, at en evakuering først sættes igang, når det er helt sikkert, at der vil ske noget, men også i så god tid, at evakueringen kan ske forholdsvis roligt og stille.

Fejlvurderinger har uoverskuelige konsekvenser. I 1976 evakuerede man over 76.000 mennesker fra vulkanen La Soufriere på den franske ø Guadeloupe, en af de små Antiller i Caribien.Vulkanen gav varsler fra sig, men der kom ingen eksplosion, hvilket fik enorme økonomiske konsekvanser. I over tre måneder var befolkningen indkvarteret andre steder. Det blev en lærestreg ved overvågningsvurdering af verdens vulkaner. Året i forvejen tiltog jordskælvsaktiviteten under vulkanen La Soufriere og fortsatte de næste måneder. Da vulkanen på en anden af øerne, Mt. Pelee på Martinique er af samme type som La Soufriere, frygtede man, at en tilsvarede katastrofe ville kunne ramme beboerne på Guadeloupe i 1976. I 1902 eksploderede Mt. Pelee på Martinique og dræbte over 29.000 indbyggere på få sekunder ved glødende askelaviner. Frankrigs præsident Giscard D`Estaing besøgte Guadeloupe og forlangte, at befolkningen skulle beskyttes. Flere vulkaneksperter, bl.a. den nu afdøde Haroun Tazieff fra Frankrig og Robert Brousse, konkluderede efter at have undersøgt vulkanen, at der ikke var tale om et ”rigtigt” vulkanudbrud. Det var ikke smeltet magma(lava), som pressedes op gennem krateret, men et såkaldt ”freatisk udbrud”, d.v.s. på græsk brønd, hvor gasserne, som fusede ud igennem vulkanens krater, kun var kogende grundvand.

Årsagen var, at grundvandet sivede ned i sprækker og revner i de varme bjergarter, som lå ovenover og omkring den smeltede magma i få kilometers dybde under vulkanen. Vandet begyndte at koge i samme øjeblik, hvor det mødte de hede bjergarter, og da vand udvider sig eksplosivt, når det omdannes til damp, var det hovedårsagen til de mange jordrystelser og eksplosioner i krateret. Tazieff og Brousse udtalte, at der ikke var tale om et ”rigtigt” udbrud, da der bl.a. ikke var svovl i de udstrømmende gasser, som hovedsageligt bestod af vanddampen. De forlod stedet, men jordrystelser og eksplosionerne i krateret fortsatte, og sten på 100 kilo blev slynget ud fra krateret, og man troede at nu kom magmaet(lavaen) nok snart ud. Der var dog stadigvæk ikke ændringer i de gasser, som kom ud af vulkanen. Ingen svovl eller anden tegn på magma i vulkanens kraterrør. Dette blev forklaret ved, at der nok kunne være lagt en slags låg ovenpå magmaet af de oven over liggende bjergarter, som nok forhindrede de opløste gasser i den underliggende magma i at undslippe.

Hvis magmaet blev ved at presse sig på, ville der sikkert komme en enorm eksplosion, og man ville ikke kunne nå at redde befolkningen på øen, tænkte man og Brousse blev nu tilkaldt, og han mente, at disse stadier lignede de hændelser, som skete på Mt. Pelee i 1902, der kostede over 29.000 mennesker livet. De 76.000 mennesker evakueredes, og de mange evakuerede øboere frygtede, at deres huse og sukkerrørsafgrøder skulle blive ødelagt. Jordrystelserne og dampeksplosionerne i vulkanen fortsatte uden noget udbrud. Ved undersøgelserne af udbrudsprodukterne viste det sig, at de bestod af pulveriserede bjerarter, ikke nydannet vulkansk materiale, og det betød igen, at magmaet ikke var brudt igennem eller lå parat til at eksplodere. Ikke destomindre observeredes nu lidt svage svovlforbindelser i gasserne, så ingen turde afvise, at et udbrud var nært forestående. Fra andre af områdets vulkaner vidste man, at årelange perioder med freatisk virksomhed i en vulkan var gået forud for et større vulkanudbrud.

Ikke destomindre skete der intet, og befolkningen vendte begejstret tilbage til deres hjem på Guadeloupe i december 1976. I Paris afholdte vulkanologerne diskussionsmøder, og man konkluderede, at det overvågningsudstyr eller apparatur man havde sat op på stedet, ikke var godt nok til at vise, om magmaet var på vej op igennem vulkanen. At et udbrud i La Soufriere udeblev, kunne også forklares ved, at magmaet i dybet fandt lettere veje ud i sprækker og revner nede i jordskorpen og tabte energi. Den freatiske aktivitet i la Sourfriere ophørte i 1977, et bevis på, at magmaet ikke længere havde kontakt med grundvandet.

Denne ydmygende fiasko overfor naturkræfterne blev ikke alene en lærestreg, men måske også årsagen til, at 25.000 mennesker mistede livet i Columbia i 1985, da vulkanen Nevado del Ruiz gik i udbrud, og myndighederne af frygt for at gentage fiaskoen, udskød den endelige beslutning om at evakuere befolkningen i byen Amero.
En mudderstrøm – en såkaldt lahar – bestående af smeltet sne og is blandes med aske og vulkanske udbrudsprodukter og oversvømmede en novemberaften byen Amero med de fleste af dens indbyggere, som druknede.

Ydmygelsen blev dog overvundet, da vulkanen Soufriere Hills i 1996 på naboøen Montserrat – 90 kilometer nord for Guadeloupe – gik i udbrud efter et tilsvarende ”freatisk forspil”, der meget lignede det, som skete på Guadeloupe i 1976. Her evakueredes indbyggerne også, bl.a. fordi nu havde man mere opdateret udstyrsapparatur, så man reddede 15.000 mennesker, inden hovedstaden Plymouth blev udslettet ved hede askelaviner og tykke lag af vulkanske udbrudsprodukter.

Vi ved meget nyt om vulkaner, men ikke nok. Det er dog nemmere at forudsige et udbrud i dag end at konkluderede hvornår det er forbi…

Poas i Costa Rica er en 3452 meter høj stratovulkan med mange ekspoplosive udbrud igennem tiderne. I krateret var der før i tiden en stor sø med vand, hvorfra udbrud og stærke dampeksplosioner fandt sted. Søen forsvandt ved udbruddet i 1972.

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.