Mauna Loa

Mauna Loa er en virksom skjoldvulkan(se minileksikon) på Hawaii, 4170 meter høj. På denne ø “The big Island” med de aktive vulkaner Mauna Loa og Kilauea, kan vulkanudbrud forudsiges ret så nøje. Månedsvis i forvejen ryster jorden fra et område i 55 kiometers dybde under Mauna loa, og det betyder, at lavaen er på vej op gennem vulkanen. Mauna Loa havde udbrud i 1975 og 1984.

Fra havbunden og op til toppen er Mauna Loa ca. 9000 meter høj og dermed højere end Mount Everest, hvis vi regner den undersøeiske del af bjerget med. Det betyder igen, at Mauna Loa er den højeste vulkan i hele verden.

Alle Hawaii – øernes bjertoppe er af vulkansk oprindelse, og deres dannelse skyldes, at de alle lægger ovenpå en enorm ”hot-spot”, d.v.s. en opstrøm af varme smeltemasser fra dybere dele af jordens kappe. Alle vulkanerne har altså fået næring fra den samme hot-spot igennem millioner af år, fordi Stillehavets havbundsplade skubber sig 11 cm i nord-vestlig retning på samme måde som et transportbånd flytter sig henover den samme opstrømmende vandhane nedefra.

Vulkanologerne kalder også Mauna Loa for en venlig vulkan eller med rette en såkaldt rød, d.v.s. blød vulkan, hvor lavaen flyder ud uden de kæmpestore eksplosioner. Både vulkanforskere og turister kan i passende afstand se de glødende lavafontæner, mens smeltede floder af lava strømmer henover de lave skråninger.

Det seneste udbrud var i 1984 og sendte lavastrømme 6 kilometer ned til Hilo, øens største by…

Mauna Loa har udbrud dels fra calderaen(se minileksikon)i toppen af vulkanen og dels fra flanken.

Mauna Loa befinder sig på ”The Big Island” – den største af Hawaii-øerne i Stillehavet. Vulkanen hæver sig som en skjoldvulkan 4.170 meter over havet men fra havbunden 5000 meter og bliver herved jordens største vulkan, når vi regner fra havbunden og til toppen, og rent omfangsmæssigt dækker den et areal på 40.000 kibikkilometer. Den befinder sig på 19.5 N og 155.6 W.
Alle Hawaii – øernes bjertoppe er af vulkansk oprindelse, og deres dannelse skyldes, at de alle lægger ovenpå en enorm ”hot-spot”, d.v.s. en opstrøm af varme smeltemasser fra dybere dele af jordens kappe. Alle vulkanerne har altså fået næring fra den samme hot-spot igennem millioner af år, fordi Stillehavets havbundsplade skubber sig 11 cm i nord-vestlig retning på samme måde som et transportbånd flytter sig henover den samme opstrømmende vandhane nedefra.
i dag for at være verdens . Vulkanologerne kalder også mauna Loa for en venlig vulkan eller med rette en såkaldt rød, d.v.s. blød vulkan, hvor lavaen flyder ud uden de kæmpestore eksplosioner. Både vulkanforskere og turister kan i passende afstand se de glødende lavafontæner, mens smeltede floder af lava strømmer henover de lave skråninger.




Mayon

Mayon på Filippinerne, som har ca. 50 vulkaner, ligger på 13.3 N og 123.7E og er 2460 meter høj og en typisk keglevulkan, producerer andesitisk(sur kiselsyreholdig)lava, og regnes for den mest aktive vulkan på Filippinerne. Siden 1616 har man noteret 50 udbrud.

Vulkanen består af en såkaldt lavadome eller prop i krateret, bestående af tyktflydende lava, som sidder fast som proppen i toppen af en vinflaske, og denne vulkan producerer askelaviner i sine udbrud. Et udbrud i 1993, som varede i 30 minutter, sendte aske og sten til vejrs og dræbte 68 mennesker, der ikke nåede at komme væk i tide. 60.000 indbyggere blev dog evakueret forinden. I august 2006 blev 48.000 mennesker evakueret fra vulkanens nærmeste bebyggelser, og mange mennesker er nu igen i farezonen efter en ny tyfon i disse dage bevæger sig ind over Filippinerne. Gang på gang er mange mennesker døde ved de aske- og mudderfloder, som tyfoner har sat igang og overskyllet adskillige landsbyer. Sådanne aske mudderstrømme kaldes for “lahars”(se under mini-leksikon på denne hjemmeside). I 1985 druknede 23.000 mennesker i Columbia, da en sådan lahar pludselig oversvømmede byen Amero.

En sagnlegende fortæller, at en meget smuk prinsesse, der boede hos sin onkel fik en tilbeder, der bortførte hende. I vrede slyngede onklen sten og ild efter dem, og han symboliseres derfor som vulkanen.

3113_full

Mayon på øen Luzon i Filippinerne er en 242 meter høj og meget smuk keglevulkan med en tyk dome(lavaprop) i dens krater i vulkantoppen. Imellem 1800 og 1969 var der 40 eksplosive udbrud med glødende askeskyer og lahars.

3113_2_full

Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.

3113_3_full
Mayon, Philippinerne, ligger på 13.3 N og 123.7E og er 2460 meter høj og en typisk stratovulkan, producerer andesitisk lava, og regnes for den mest aktive vulkan på Philippinerne. Siden 1616 har man noteret 50 udbrud.

Den består af en lavadome, d.v.s. tyktflydende lavaprop, i toppen som producerer askelaviner, Et udbrud i 1993, der varede i 30 minutter sendte aske og sten til vejrs og dræbte 68 mennesker, der ikke nåede at komme væk i tide. 60.000 indbyggere blev dog evakueret forinden.

En sagnlegende fortæller, at en meget smuk prinsesse, der boede hos sin onkel fik en tilbeder, der bortførte hende. I vrede slyngede onklen sten og ild efter dem, og han symboliseres derfor som vulkanen…..

3113_4_full




Mega-vulkan fundet på havets bund i Stilehavet.

Et kæmpemæssigt vulkansk havbundsplateau bestående af lava er fundet i Stillehavet 1600 kilometer øst for Japan.

Tamumassivet er navnet. Politiken

Seneste
Politiken 8. sep. 2013 KL. 22.06
Forskere opdager verdens største vulkan
En vulkan under Stillehavet er på størrelse med solsystemets største på Mars.
REKORD. Hawaiis Mauna Loa på billedet er ikke længere verdens største vulkan efter en ny undersøisk er blevet opdaget i Stillehavet. – Foto: AP/AP

REKORD. Hawaiis Mauna Loa på billedet er ikke længere verdens største vulkan efter en ny undersøisk er blevet opdaget i Stillehavet. – Foto: AP/AP
Del
Martin Borre
Martin Borre Journalist

Et hold forskere har fundet en gigantisk vulkan dybt under Stillehavets overflade, som de kalder for Tamu Massif.

310.000 kvadratkilometer fylder kolossen, der overgår den hidtil største vulkan på jorden, Mauna Loa på Hawaii.

Vulkanen ligger omkring 1.600 kilometer fra Japan to kilometer under havets overflade på det undersøiske plateu Shatsky Rise, skriver BBC.

Det ville ikke overrraske mig at finde ud af, at der er flere som Tabu Massif derude.

William Sager, professor ved Houston Universitet.

Dannet over millioner af år
Og skulle man lægge sin vej forbi der, behøver man ikke at frygte, at den enorme vulkan går i udbrud. Det er nemlig højst usandsynligt, siger en af forskerne bag opdagelsen.

»Vi mener, at Tamu Masif blev dannet i et(geologisk set) tidsrum på et til flere millioner år, og den har været uddød siden«, siger William Sager professor ved Houston Universitet til nyhedsbureauet AFP.

LÆS OGSÅVulkan vågner uden varsel efter 115 år

Tamu Massif, der er en såkaldt skjoldvulkan, blev skabt for cirka 145 millioner år siden, da mængder af lava strømmede ud fra dens indre.

Kan være flere på vej
William Sager begyndte for to år siden at studere strukturen i vulkanen, der har samme størrelse som solsystemets største vulkan, Mars’ Olympus Mons.

TVSe en underjordisk vulkan i udbrud

Ifølge forskningsteamet kan Tamu Massif vise sig at være den første i en række af store vulkaner, de finder i de store oceaniske plateuaer.

»Det ville ikke overrraske mig at finde ud af, at der er flere som Tabu Massif derude«, siger William Sager.




Merapi

”Vi kender alt for godt denne her vulkan,ligesom vores bedsteforældre og deres forældre igen kendte den”, siger en gammel bonde fra en af de 102 landsbyer, der ligger spredt på Merapis nedre skråninger. ”Vi kan få næsten alt til at gro her og få lige så mange afgrøder om året, som vi ønsker. Det kan vi takke Merapi for. Den frugtbare vulkanske jord er skyld i, at vi bor her. Stik en en plante i jorden, og på kort tid vil afgrøderne sprede sig”.Den udslyngede vulkanske aske frigører grundstoffer som kalium og fosfor, og den forvitrede aske holder på fugtigheden omkring deres rødder. ”Vi elsker Merapi, men vi hader den også”. Hvis røgen oppe fra krateret bliver alt for mørk og jorden begynder at ryste, så løb alt hvad du kan og så langt væk du kan. Jeg taler af erfaring”.

Gennemsnitlig har Merapi udbrud med 5 – 7 års mellemrum. Da millionvis af menesker ikke kan lade være med at bo ved vulkanen grundet jordens frugtbarhed, har man siden 1980-erne anlagt flugtveje og dæmninger, som skulle kunne holde dels lavastrømme, men også mudderfloder væk fra landsbyerne. Et projekt, som har kostet henimod 80 millioner dollars….

Menneskene, der lever i Merapis skygge, har så stærke bånd af kærlighed og had, frygt og ærbødighed til deres vulkan, at udenforstående finder det svært at fatte. Som den gamle bonde sagde: ”Vulkanen giver os – ligesom vores forfædre – et glimt ind i Pararadis og Helvede. Den fortæller os noget om os selv, som vi måske ikke altid bryder os om at høre, men ikke kan ignorere. Merapi er et spejl ind i både de lyse og mørke sider af vores sjæl”.

Uddrag af Henning Andersens bog: ”Øer født af ild”, som handler om Indonesiens vulkaner.

3114_full

Merapi, Java, Indonesien, er 2911 meter høj og ligger på 7.5S og 110.4E. Merapi er en stratovulkan med en lavadome(se minileksikon) i krateret og ligger på det centrale Java og producerer typisk andesitlava. Ca. 70 udbrud siden 1548. merapi er en aktiv lavadome, der som regel sender glødende askelaviner ned over oplandet, og mange mennesker har mistet livet igennem årene. Vulkanen ligger kun 30 kilometer fra millionbyen Yogyakarta på java med et indbyggerantal på nær 1 million. Vulkanen betrages som en god nabo grundet den yderst frugtbare jord i det tropiske klima. Unesco har anlagt såkaldte dæminer for at lede lahars – mudderstrømme – og lava væk fra de mange landsbyer på vulkanenes nedre skråninger.

Ifølge et gammelt sagn er vulkanen bosted for Sydhavets dronning Loro Kidul, hvis skønhed ikke overgåas af andre kvinder, og selv i dag ofrer sultanen af Yogyakarta hvewrt år dyre gaver til loro kidul ved at kaste gaverne ned i vulkanens krater på toppen.

Merapi kollapsede sidst i år 1006, hvorved templet Borobudur blev begravet i tykke askelag. Vulkanens magmakammer blev udtømt, og der dannedes en enorm kratergryde – en Caldera. Caldera er et spansk ord for en kedelformet kraterindsynkning. En Caldera dannes oftest efter et eksplosivt vulkanudbrud, hvor magmakammeret under vulkanen og selve krateret er blevet fuldstændigt eller delvist tømt for udbrudsmateriale. Dermed bliver vægten af den overliggende vulkan tungere end undergrunden kan bære, og vulkanen – eller resterne af den – synker ned og danner en kedelformet dal oven i det udtømte magmakammer. Sådanne calderaer er ofte fyldte med vand (kratersøer), eller havet er trængt ind i uddybningen, som det skete med Krakatoa i 1883. Den vulkanske cyklus (udbrudsperiode) er som regel tilbagevendende og opbygger igennem årtusinder – alt afhængig af ny magmatilførsel nedefra – en ny vulkankegle indenfor calderaens område. (Se tegning af vulkankollaps i mit mini-leksikon).

Uddrag fra min bog: “Øer født af ild”
“I skyggen af Merapi”. På det centrale Java omkring 30 km nord for Yogyakarta, hovedstad i et gammelt sultanat, rejser den majestætiske vulkan Merapi sig med sin 2911 m høje, næsten perfekte kegle. Merapi – Ildbjerget – er en evig trussel for omegnens beboere. Selvom man er født og opvokset på stedet, indgyder synet af vulkanen ærefrygt hos de omkring en million mennesker, der lever i dens skygge, for Merapi er ikke bare en af Indonesiens, men også en af verdens mest aktive vulkaner. “Vi kender alt for godt denne her vulkan, ligesom vores bedsteforældre og deres forældre igen kendte den”, siger en gammel bonde fra en af 102 landsbyer, der ligger spredt på Merapis nedre skråninger. “Vi kan få næsten alt til at gro her og få næsten lige så mange afgrøder om året, som vi ønsker. Det kan vi takke Merapi for. Men den har også forårsaget megen sorg og smerte. Der er ikke én familie her, som ikke har lidt under vulkanens endeløse udbrud. Vi elsker Merapi, men vi hader den også”. Den gamle mand overdriver ikke. I gennemsnit eksploderer Merapi i et større udbrud hvert syvende år og er en af verdens mest aktive vulkaner. Mindre udbrud forekommer så ofte, at de ikke tælles med. På den anden side beriger asken, som vulkanen spreder ud over markerne, området så meget, at det er et af de mest frugtbare på hele Java, som i sig selv er det vigtigste kornkammer i det indonesiske øhav – og et af verdens rigeste landbrugsområder. Vulkanen har således været både en velsignelse og en forbandelse i al den tid, der har boet mennesker her. I den tørre årstid, fra sidst i april til midt i november, kan Merapi ses fra en afstand på 50 km. Uanset årstiden, dag ind og dag ud, stiger der røg op fra dens krater, og landsbybeboerne følger nøje røgens mønster. “Hvis røgen bliver alt for mørk,” fortæller bonden videre, “og specielt hvis jorden samtidig begynder at ryste, så løb det bedste, du har lært… og så langt væk, du kan. Jeg taler af erfaring”.

Inden et større udbrud udspyr Merapi tonsvis af glohed, fin aske og slagger i et tæppe så tykt, at det ganske skygger for den stærke sol, og jorden begynder at bevæge sig. De erfarne stikker af eller beder for deres liv – måske begge dele; de ved, at det værste først er på vej. Under selve udbruddet slynges klippeblokke på størrelse med huse op fra vulkanens krater, og rødglødende floder af lava flyder ned ad skrænterne, skærer nye kløfter i det arrede landskab og fortærer alt på deres vej: Marker, afgrøder, gårde, landsbyer, veje, broer, dæmninger, skove, foruden husdyr og mennesker, der ikke har nået at slippe væk. Dette er sket igen og igen gennem Javas lange historie. En embedsmand, som har opsyn med landindvindings og evakueringsforanstaltningerne omkring Merapi, fortæller: “Jeg voksede op i en landsby her i nærheden. Første gang jeg oplevede Merapis vredesudbrud, var jeg kun et barn. Senere så jeg det igen som voksen, når jeg kom hjem for at besøge mine forældre. Frygten er naturligvis altid til stede og stor. Endnu større er dog følelsen af éns egen hjælpeløshed og ubetydelighed”.

3114_2_full

”Vi kender alt for godt denne her vulkan,ligesom vores bedsteforældre og deres forældre igen kendte den”, siger en gammel bonde fra en af de 102 landsbyer, der ligger spredt på Merapis nedre skråninger. ”Vi kan få næsten alt til at gro her og få lige så mange afgrøder om året, som vi ønsker. Det kan vi takke Merapi for. Den frugtbare vulkanske jord er skyld i, at vi bor her. Stik en en plante i jorden, og på kort tid vil afgrøderne sprede sig”.Den udslyngede vulkanske aske frigører grundstoffer som kalium og fosfor, og den forvitrede aske holder på fugtigheden omkring deres rødder. ”Vi elsker Merapi, men vi hader den også”. Hvis røgen oppe fra krateret bliver alt for mørk og jorden begynder at ryste, så løb alt hvad du kan og så langt væk du kan. Jeg taler af erfaring”. Gennemsnitlig har Merapi udbrud med 5 – 7 års mellemrum. Da millionvis af menesker ikke kan lade være med at bo ved vulkanen grundet jordens frugtbarhed, har man siden 1980-erne anlagt flugtveje og dæmninger, som skulle kunne holde dels lavastrømme, men også mudderfloder væk fra landsbyerne. Et projekt, som har kostet henimod 80 millioner dollars….
Menneskene, der lever i Merapis skygge, har så stærke bånd af kærlighed og had, frygt og ærbødighed til deres vulkan, at udenforstående finder det svært at fatte. Som den gamle bonde sagde: ”Vulkanen giver os – ligesom vores forfædre – et glimt ind i Pararadis og Helvede. Den fortæller os noget om os selv, som vi måske ikke altid bryder os om at høre, men ikke kan ignorere. Merapi er et spejl ind i både de lyse og mørke sider af vores sjæl”.

Uddrag af Henning Andersens bog: ”Øer født af ild”, som handler om Indonesiens vulkaner.